- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
466

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intronisation - intrors - Intrusion - Intubation - Intuition - Intuitionisme - intuitiv - Intumescens - Intumescens-Kalk - in turno - intus - Intussusception - Intussusceptionsteori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eks. naar Bispen allerede tidligere har faaet
Vielsen. I den ældre Middelalder foretog
Kongen ell. Storvasallen I.; men under det store
kirkelige Opsving i 11. Aarh. kæmpede
Præstestanden ivrig mod denne verdslige I., og
da Gregor VII satte denne Sag paa sit
Program, afskaffedes den verdslige I. først i
Frankrig, formodentlig ogsaa straks i
Danmark, senere i andre Lande. I Sverige holdt
den gl. Skik sig dog endnu til 13. Aarh.; det
ses nemlig af Vestgötalag, at det var Kongens
Hverv at føre Biskoppen ind i Kirken og hen
til Bispestolen. Men hvor den kirkelige
Fremgangsmaade trængte igennem, der modtoges
Biskoppen ved Kirkedøren af Domkapitlet (i
Frankrig Arkidiakonen paa Kapitlets Vegne),
og dets Medlemmer fulgte Biskoppen op til
Koret og bragte ham til Sæde der. Senere er
det i Alm. Skik, at Biskoppen følges til sit
Sæde af en Embedsbroder. — Paven tager ved
sin I. selv Sæde paa sin Trone, efter at de
ældste Kardinaler har indviet ham og
Arkidiakonen lagt Palliet om hans Skuldre.
H. O.

intrors, se Støvdrager.

Intrusion (lat.) kaldes i den kat. Kirkeret den
Tilegnelse af et Embede ell. Beneficium, der
finder St. uden Medvirkning af den, hvem
Kaldsretten tilkommer. Den, der gør sig skyldig
i I., kaldes Intrusus.
O. D.

Intubation [’en-] (lat.), en Operation, hvorved
man indfører et Rør gennem Munden ned i
Luftrøret, naar dette er tilstoppet — i Reglen
ved Croup. Forsøgene, der i sin Tid gjordes
med I. ved Hjælp af elastiske Katetre, havde
ikke det forønskede Resultat og blev opgivet
til Fordel for Trakeotomien (Luftrørssnittet).
For en Del Aar siden vandt det af
Amerikaneren O’Dwyer sammenstillede Instrumentsæt
Tilslutning, og I. blev udført med Held i mange
Tilfælde, hvor ellers Trakeotomien havde
været nødvendig. At I. dog skulde naa at afløse
Trakeotomien, derom blev der ikke Tale. Dog
kan I. gennemføres i Tilfælde, hvor den
utidige Ængstelse for »Operation« ɔ: blodig
Operation vilde afholde Forældre ell. Paarørende
fra at give Tilladelse til denne. — O’Dwyer’s
Instrumentsæt bestaar i en Del efter Patientens
Alder afpassede og efter Strubehovedets Form
afslebne Metalrør, der ved snildt dannede
Tænger kan indføres paa Plads og atter fjernes,
og som ved deres Form og Tyngde hindres
dels i at glide ned gennem Stemmeridsen og
dels i alt for let at hostes op. I. har den
Mangel, at den fordrer et større
Instrumentsæt, en for den alm. Læge vanskeligere
Teknik end Trakeotomien.
E. A. T.

Intuition [’en-] (lat.: »Anskuelse«), umiddelbar
Anskuelse. En Genstand erkendes intuitivt ell.
ved I., naar dens Led paa een Gang opfattes,
overskues og samles til Helhed som ved og
i eet Blik, saaledes som vi tænker os Guds
Anskuelse af Verden, og saaledes som vi til
Dels kan have det ved selvskabte Objekter som
en Linie, en Cirkel, i Modsætning til den
diskursive Erkendelse, der stykkevis arbejder sig
frem fra Led til Led. Ogsaa den primitive
Sansning, af rødt f. Eks., er en Art af I.
Saaledes filosofisk; men ogsaa efter alm.
Sprogbrug forstaar man ved I. en saadan Opfattelse
af Genstanden, der ikke behøver den logiske
Refleksions Omvej, men ligesom umiddelbart
griber Sagen; saaledes taler vi om kunstnerisk
I., idet vi mener, at det kunstneriske Geni
naar sine Ideer ved et lykkeligt Syn, i hvilket
en forudgaaende Refleksion ell. logisk Operation
ikke mærkes.
Cl. W.

Intuitionisme [’en-] (lat.) kan betegne
saadanne Tankeretninger, der bygger paa det, der
formentlig er umiddelbart indlysende. Hvad dette
er, kan være højst forsk. Særdeles ofte gælder,
at det, der formentlig er umiddelbart
indlysende, er nedarvede hævdvundne Meninger,
derfor kan I. ofte have et konservativt Præg,
og ofte kan en mere kritisk Tænkning rejse
berettiget Tvivl ikke alene om, at Paastandene,
der bygges paa, er selvindlysende, men ogsaa
om, at de er sande.
Edg. R.

intuitiv (lat.) ɔ: vunden ved Intuition,
anskuelig, umiddelbart iagttagelig.

Intumescens [-’sæn’s] (lat.), d. s. s.
Hævelse.

Intumescens-Kalk [-’sæn’s], en til den øvre
Del af Devonformationen hørende Aflejring af
uren, knoldet Kalksten, som særlig
forekommer i Vesteuropa.
J. P. R.

in turno (nylat.), efter Tur; være i. t. =
staa for Tur; turnus = Omgang, Orden, efter
hvilken fl. skiftevis udfører et Arbejde.
H. H. R.

intus (lat.), indvendig, indenfor.

Intussusception [’en–sæp-] (lat.) (i
Lægevidenskaben) d. s. s. Invagination, bet. en
Indkrængning af et Stk. Tarm i et ndf. liggende
Parti af Tarmen. Denne Lidelse, der gerne
skyldes Fordøjelsesuregelmæssigheder,
undertiden ogsaa Svulster i Tarmvæggen,
forekommer især hos Børn. Hyppigst er det
Tyndtarmen ell. Overgangen fra denne til Tyktarmen,
der skyder sig ind i Tyktarmen; men man kan
ogsaa finde andre Anordninger. Naar I. er
dannet, ligger i Virkeligheden 3 Tarmrør uden
om hverandre. Det yderste kaldes
Intussuscipiens, de to andre, der ligger med
Bughindesiderne mod hinanden, hedder
Intussusceptum (det indkrængede). Ved I.
opstaar Standsning af Ekskrementernes
Passage og en Ernæringsforstyrrelse af det
indkrængede Tarmstykke, hvorved der
fremkommer lgn. Tilfælde som ved indeklemt Brok; I.
er ogsaa en af Aarsagerne til Ileus. Som
særlige Tegn paa I. regnes, foruden
Ileus-Tegnene, Afgang gennem Endetarmen af Blod og
Slim. I. er en farlig Lidelse, som hurtig maa
under kyndig Lægebehandling. For hvert Døgn,
der gaar, bliver Faren større. Selvhelbredelse
kan i visse Tilfælde indtræde, men ofte maa
der operativ Hjælp til.
E. A. T.

Intussusceptionsteori [’en–sæp-] (bot.)
kaldes den Teori, som undfanget og uddannet af
Nägell 1858 i hans berømte Værk om
Stivelsekornene gaar ud paa at forklare Stivelsekornenes
og Plantecellehindens Vækst ved Indlejring af
ny Stofmolekyler mellem de allerede
tilstedeværende. I. er i mange Tilfælde af mange
Forskere i vore Dage forladt; dog har den
endnu Gyldighed for Cellehindens Fladevækst
(se Appositionsteori).
V. A. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free