Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invalideforsørgelse - Invalidehospital - Invaliditet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaneder af Invalider ell. de Efterladte
indbringes for et Invalideraad, der har Sæde i
Kbhvn, men kan ikke bringes for Domstolene.
For de i Henhold til Loven udredede
Understøttelsesbeløb indtræder Statskassen i de
Paagældendes Krav over for den tyske Stat.
Endelig er der ved L. 15. Decbr 1920 givet Regler for
Sygehjælp til milit. Invalider i de sønderjydske
Landsdele samt oprettet en Invalideskole for
dem i Sønderborg.
O. D.
Invalidehospital har til Formaal at yde
Soldater, navnlig ugifte, der i Krigstjeneste har
faaet en saadan Legemsbeskadigelse, at de ikke
længere er tjenstdygtige, det fornødne
Underhold og den fornødne Pleje. Det første egl. I.
oprettedes af Ludvig XIV i Paris 1641 under
Navnet Hôtel des invalides, der under
Napoleon I fik en saadan Udvidelse og Skikkelse,
at det nu, smykket med Trofæer, danner et
Mindesmærke for den fr. Hærs Bedrifter. I.
findes nu saa godt som i alle store Stater og
i fl. mindre. I England saaledes i Chelsea for
Hæren og i Greenwich for Flaaden, begge
Steder meget rigt udstyrede, i Østerrig i Wien,
endvidere i Prag og Pest. I Rusland haves foruden
I. tillige de saakaldte Invalidekolonier, der
oprettedes 1831, og i Preussen, hvor der nu
findes adskillige I., oprettedes det første af
Frederik den Store i Berlin 1784. I Sthlm findes
»Invalid-Inrättningen å Ulriksdal«.
B. P. B.
Invaliditet (lat.) kaldes den Tilstand, hvori
en Person (civil ell. militær) sættes ved en
ham paaført Læsion, der medfører en
Nedsættelse i hans Evne til at udføre saadan
Virksomhed, som et sundt Menneske af hans
Alder ellers skulde kunne udføre. Med nogen
Ret udvides Begrebet til ogsaa at gælde dem,
der p. Gr. a. alm. Sygdom er bragt i lgn.
Tilstand, men alm. gælder dog den anførte
Definition. I tidligere Dage har I. væsentlig haft
Bet. for de milit. Invalider, idet det indtil
Slutn. af afvigte Aarh. i Grunden kun var dem,
der var Genstand for Forsørgelse efter
hævdvundne ell. lovhjemlede Bestemmelser. Men fra
nævnte Tidspunkt har den sociale Lovgivning
saavel som det private Initiativ taget fat paa
at sikre Civilpersoner mod Følgerne af de
under deres Virksomhed, ell. øvrige Livsførelse
paadragne Læsioner gennem
Ulykkesforsikring. Naar disse Følger medfører en
Nedsættelse af Erhvervsevnen, foreligger der
en vis Grad af I. Denne kaldes forbigaaende,
naar der efter en vis Tids Forløb atter
opnaas den fulde Førlighed (Revaliditet); men
er Arbejdsevnens Nedsættelse af blivende
Beskaffenhed, kaldes I. blivende. I Alm. vil man
dog ved I. uden Tilføjelse tænke paa en
blivende Tilstand. For at afgøre, hvor meget der
tilkommer en Person p. Gr. a. den ham
paaførte I., har man baade i privat
Forsikringsvirksomhed og ved de lovbundne Erstatninger
været nødsaget til at fastslaa visse Klasser ell.
Grader for I. Man har da enten fastsat bestemte
Summer, som ved den milit. Invalideforsørgelse
for de forsk. Klasser, ell. man har fastsat en
vis Norm for Arbejdsevnens Kapitalværdi, som
ved forsk. Arbejderforsikringslove (se
Ulykkesforsikring), og da ud fra denne Norm
udledet den i det enkelte Tilfælde passende
Erstatning som Brøk (Procent) af den antagne
Norm. Paa lgn. Maade bruger man ogsaa ved
den private Ulykkesforsikring at beregne I.
som Brøk af den mellem Forsikringstager og
Forsikringsinstitut aftalte Sum, som skal
udbetales ved saakaldet fuld blivende I. Det
følger af sig selv, at denne Sum er ganske
vilkaarlig sat, og i Virkeligheden svarer den
næsten aldrig fuldt ud til den paagældende
Persons Arbejdsevne, beregnet i Pengeværdi. Man
har efterhaanden vænnet sig til at dele I.
under disse Forhold i 3 Grader, den fulde I.,
hvor Personen antages at have mistet sin hele
Arbejds- og Erhvervsevne og at være blevet
afhængig af andre; herhen plejer man at regne
Tab af to hele Lemmer. Som Halvinvalid ell.
som 2. Grads I. regner man gerne Tab af en
Arm ell. et Ben; dog beregnes denne »halve«
I. langtfra altid netop til 50 %, men varierer
efter Forholdene (Tabets Beskaffenhed,
Personernes Livsvilkaar etc.) fra under 50 % til
80 %. Til den tredie Grad henregnes alle
mindre Defekter, og her har man Beregninger,
der gaar lige fra 2—3 % for en enkelt Finger
ell. Taa op til 30 à 40 % for større Tab, for
Stivheder i et Lem, for Synssvækkelser o. l.
Imidlertid ligger det i Sagens Natur, at disse
Afgørelser altid maa bero paa et Skøn af en
vis Usikkerhed. Livsvilkaar, Alder,
Beskæftigelse spiller en stor Rolle i en Defekts Bet. for
en Mands Arbejdsevne og dennes Nedsættelse.
Desuden er selve de tilstedeværende Arter af
I. saa mangfoldige, at en fuldstændig Liste
over hver enkelts Beskaffenhed og Bet. er
næsten utænkelig. — For en stor Mængde
Personer viser det sig, at den kort efter Læsionen
tilstedeværende Nedsættelse i Arbejdsevnen
efter længere Tids Forløb er afløst af en
Tilstand, hvor Personens Arbejdsevne nærmer sig
mere til den normale, og »Invalider«’s Evne til
at vænne sig til den ny Tilstand er saare
forskellig. Alt det saaledes fluktuerende i
Bedømmelsen af I. giver derfor ofte Anledning til
store Vanskeligheder for de i Sagen
interesserede Parter. Spørgsmaalet maa anses for i
første Linie at være et retsmedicinsk; men da
Lægen ikke paa hvert Punkt kan være i Stand
til at bedømme en tilstedeværende Mangels
Bet. for de enkelte Arbejdsfelter, maa han for
at kunne fastsætte I.’s Grad ofte tage sin
Tilflugt til special tekn. kyndige. Ogsaa den Tid,
der forløber, inden det kan siges sikkert, at en
I. nu er at anse for stabil, er ganske forsk. En
lille Forskel i Læsionens Voldsomhed,
Personens aandelige og legemlige Modstandsevne og
mange andre Faktorer spiller en stor Rolle for
den Hurtighed, hvormed Arbejdsevnen
genvindes. Den samme Defekt kan hos een være
næsten uden Bet. og kun vare faa Maaneder,
medens den hos andre medfører I. for
Livstid. — Ogsaa det Spørgsmaal er udflydende,
hvorvidt den Skade, der er sket med Personens
Udseende, er at henregne til I., ell. det kun
er Defekter, der virkelig paavirker
Arbejdsevnen, der skal medtages. I.’s Afhængighed af
tidligere Sygdom ell. I. giver ogsaa megen
Anledning til Vanskelighed. Til Afgørelse i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
