- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
473

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inverary - in verba magistri jurare - Invercargill - Inverell - Inverkeithing - Inverness - Inverness Shire - Inversion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udmunding i Loch Fyne, har (1918) 533 Indb.,
som mest lever af Sildefiskeri. Ved Kirken
staar en Obelisk til Minde om den ulovlige
Henrettelse af Archibald Campbell og hans
Fæller (1685). 1 1/2 km fra Byen ligger
Hertugen af Argylls Slot, I. Castle, opført 1744—61.
G. Ht.

in verba magistri jurare (lat.), sværge til
Mesterens Ord, kritikløst tro derpaa; love en
ubetinget Lydighed. Horats: Epistler I, 1 14.
H. H. R.

Invercargill [invə’ka.əgi£]. By paa Ny
Zeeland, paa Sydkysten af Sydøen, 190 km S. V.
f. Dunedin ved Mundingen af New River i
Foveaux-Strædet, er Hovedstad i Grevskabet
Southland og har (1916) med 5 Forstæder 17862
Indb. I. er et vigtigt Jernbaneknudepunkt og
har en god Havn. En stor Del af Handelen
gaar dog over den nærliggende Havn Bluff
Harbour, der staar i Jernbaneforbindelse med
I. Uld, Kødkonserves og Tømmer udføres
over I.
G. Ht.

Inverell [’invə.re£], By i Australien, New
South Wales, 32 km ØSØ. f. Wellingrove, er
det kommercielle Centrum for et rigt
Agerbrugsdistrikt, der især frembringer Hvede og
Majs samt Vin, og har ca. 7000 Indb. I
Nærheden findes Sølv-, Tin- og Diamantminer.
G. Ht.

Inverkeithing [invə’ki.ðiŋ], By i det
sydøstlige Skotland, Fife Shire, ligger 5 km S. Ø. f.
Dunfermline paa Nordsiden af Forth-Bugten.
(1918) 3291 Indb. I. har Garveri og
Baadebyggeri og sender et Medlem til Parlamentet.
G. Ht.

Inverness [invə’nes], By i Nordskotland, I.
Shire, ligger særdeles smukt ved Mundingen af
den lille Flod Ness i det inderste af Firth of
Moray og ved Indløbet til den caledoniske
Kanal. (1918) 22216 Indb. Den er om Sommeren
Knudepunktet for Turisttrafikken i de skotske
Højlande; desuden har den lidt Skibsbyggeri,
Jernstøberi og Savskæreri og er den vigtigste
Handelsby i Højskotland. I. er en meget gl
By og skal have været en af Picternes
vigtigste Fæstninger. Paa en Høj N. Ø. f. Byen har
ligget den Borg, hvor Macbeth ifølge Sagnet
dræbte Kong Duncan.
G. Ht.

Inverness Shire [invə’nes-∫ə], Grevskab i
Nordskotland, strækker sig tværs igennem
Landet fra Firth of Moray til Atlanterhavet og
begrænses i øvrigt af Ross Shire mod N., Nairn,
Elgin, Banff og Aberdeen mod Ø., Perth og
Argyll mod S. Desuden hører til Shiret c. 250
Øer i Atlanterhavet af Øgruppen Hebriderne
(Lewis, North Uist, Benbekulen,
South Uist, Skye, Eigg, St Kilda,
o. m. a.). Arealet 10906 km2 med (1911) 87270
Indb. ell. kun 8 pr. km2. Henved 2/3 af
Befolkningen taler endnu det gæliske Sprog, og
henved 1/6 kan ikke Engelsk. Shiret er helt
igennem bjergrigt og deles ved den lange
Sænkning Glenmore i en større sydøstlig
og en mindre nordvestlig Del. Den sydlige
Del opfyldes af Grampians-Bjergene, og her
ligger Storbritanniens højeste Punkt Ben
Nevis
(1343 m); i de nordligere, ikke meget
lavere caledoniske Bjerge findes Højdepunkter
som Ben Attow (1031 m) og Sgurr na
Lapaich (1150 m). De dybe Dale er oftest
opfyldte af Søer og Tørvemoser, der ved
Floder staar i indbyrdes Forbindelse; bl. Søerne
er de betydeligste Ness og Lochy i Glenmore
Dalen, hvorigennem den caledoniske Kanal
fører. De vigtigste Floder, Spey, Findhorn,
Ness og Beauly løber alle til Vesterhavet. 2/3
af Overfladen er Heder og Sumpe; kun Dalene
og Flodbredderne er delvis frugtbare og
dyrkede. Agerbruget spiller derfor kun en ringe
Rolle, hvorimod Kvægavlen er Befolkningens
Hovederhverv, særlig holdes mange Faar. Naar
Sommeren bliver for fugtigkold, saa at
Kartoffelhøsten slaar fejl, er der Nød i det indre af
Landet. De fl. Agerbrugere er Fæstehusmænd.
Ved Kysten og paa Øerne har Fiskeriet stor
Bet. Turistvæsenet bringer betydelige
Indtægter, og selv i de mest afsides Egne er der i
senere Aar opstaaet Hoteller. Hovedstaden er
Inverness.
G. Ht.

Inversion (lat.) vil sige omvendt Ordstilling,
særlig en saadan, hvorved eet ell. fl. Ord, hvis
normale Plads er inde i ell. i Slutn. af
Sætningen, af ikke-grammatiske Grunde sættes
forrest i denne. Om I. vil der saaledes kun kunne
være Tale i Sprog, der overhovedet har
nogenlunde faste Regler for Ordstilling. I Tidernes
Løb ser vi, i alt Fald i vor Sprogæt, en
voksende Tilbøjelighed til saadanne faste Regler;
saaledes er nu paa Dansk o. a. Sprog
Subjektets (Grundordets) Plads normalt i
ikke-spørgende Sætninger foran Prædikatsverbet
(Omsagnet). Men der findes en Del traditionelle
Rester fra en tidligere Tingenes Tilstand, f.
Eks. ofte i Ønskesætninger (»Tilkomme dit
Rige«! »Længe leve Kongen«); et andet
sprogligt Fossil er den af Handelsmænd trods dens
Unatur yndede I. efter og (»og skal enhver
Ordre prompte blive besørget«). I mange andre
Tilfælde er I. derimod naturlig, som naar vi
siger »Gammel er hun«, »Kristian saa jeg ikke«
o. s. v. Paa Spørgsmaalet om, hvorfor man
inverterer, gives alm. det Svar, at det er for
at fremhæve det foranstillede Ord (»gammel —
ikke ung«, »Kristian saa jeg ikke, men nok
Peter«); men denne Forklaring er ikke helt
rammende. Det normale Sprogmiddel til
Fremhæven er Accent (Tryk, se Accent), og dette
er fuldt tilstrækkeligt uden Hensyn til
Ordstillingen (»Hun er gammel«); et Ord som ikke
fremhæves ofte, men altid ved Tryk, medens
det kun undtagelsesvis sættes i Spidsen (næsten
kun i halvspøgende Ytringer som »Ikke skulde
du have Lyst til . . .«). Derimod er den
psykologiske Grund til I. den, at et Begreb kommer
først op i den talendes Bevidsthed, saa at det
fortrinsvis trænger sig paa med Krav paa
sproglig Meddelelse, medens de andre, for den
hørendes Forstaaelse maaske nok saa vigtige,
Led maa humpe bagefter, som de kan bedst.
Er den talende rolig, uinteresseret ell.
overlegen over for sit Emne, vil han benytte
Normalordstillingen, medens han jo udmærket godt
kan fremhæve det, han lægger særlig Vægt
paa at meddele; jo mere lidenskabelig bevæget
Talen er, desto fl. I. vil den indeholde. Hermed
stemmer Tonen, hvori der tales; og Tonen vil
i det talte Sprog gøre mange I. mulige, som
man i Skriftsproget blev nødt til at undgaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free