Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iorga, Nicolae - Iories - Ios - Iota - Iowa (Indianerstamme) - Iowa (Flod) - Iowa (Delstat) - Iowa City
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Neamul romînesç din Bucovina« (Det rum.
Folk i Bukovina [1905]), »Neamul rominesç în
Bassarabia« (Det rum. Folk i Bessarabien [1905]),
»Neamul rominesç în Ardeal si Tara
Ungareasca« (Det rum. Folk i Siebenbürgen og Ungarn
[1906]). Han er en utrættelig Forkæmper for at
skabe en virkelig rum. Kultur paa et sundt
folkeligt og nationalt Grundlag og en svoren
Fjende af alt paaklistret fremmed Væsen, som
Landet har lidt saa meget under. Som Leder
af det litterære Tidsskrift »Samanatorul«
(Sædemanden) i Aarene 1902—6 samlede han om sig
en begejstret Skare af unge talentfulde Forf.,
der indledede en ny og frisk Strømning i Litt.
i aaben Kamp mod fransk Dekadence. I 1906
grundlagde han Tidsskriftet »Neamul romînesc«
(Det rum. Folk), hvori han i et Utal af
Artikler har udviklet sine folkelige og politiske
Anskuelser, som han ogsaa har forfægtet i en
Mængde Taler holdt rundt om i de forsk. Egne
af Bumænien, hvor hans flammende Begejstring
og fængslende Personlighed har skaffet ham en
stor Skare af Venner, der sværger til hans
Fane med en ofte sværmerisk Tilbedelse,
medens paa den anden Side baade hans Ideer og
hans bidende Sarkasme har skaffet ham
hadefulde Modstandere. Fra 1909 suppleredes det
nævnte Tidsskrift med et litterært, »Neamul
romînesc literar«, medens han med Tidsskriftet
»Floarea darurilor« (De bedste Gaver, fra 1907)
tog mere Sigte paa alm. Folkeoplysning, som
han ogsaa har virket for gennem aarlige
Sommerkursus i Byen Valenii de Munte, hvor han
en Tid lang boede. 1907 blev han valgt ind i
Rigsdagens andet Kammer som Repræsentant
for Jasi og har senere været Minister.
K. S.
Iories, se Jørgensen, Lorentz.
Ios [’i-], Nios, Ø i Archipelagus, hørende
til det gr. Nomos Kykladerne, ligger 18 km SSV.
f. Naxos og omtr. lige saa langt NNV. f.
Santorin. 120 km2 med noget over 2000 Indb. Den
er 15 km lang og 7 km bred og i det hele
bjergfuld; det højeste Punkt er Hagios
Ilias (754 m). Der avles Korn, Vin, Bomuld
og Oliven samt drives en ret betydelig Kvægavl.
Paa Øens Vestside ligger Havnestaden I. Efter
Sagnet ligger Homer begravet paa I.
C. A.
Iota, det gr. Navn paa Bogstavet i (ι).
Udtrykket »at strides om et I.« (ɔ: om en
Ubetydelighed) skal komme fra Striden mellem
Homo-usianere og Homoi-usianere.
K. H.
Iowa [’a^iəwa], en Stamme Sioux-Indianere,
efter hvilken Floden og Staten I. er opkaldt.
Ifølge en sandsynligvis rigtig Tradition skal
I. være indvandret fra Egnen om de store
Søer til Platte River, hvorfra de senere drog
til Nebraska. Deres Hovederhverv var
Majsdyrkning og Bisonjagt. Nu udgør Stammen kun
nogle faa Hundrede Individer i Oklahoma og
Kansas. (Litt.: Handbook of American Indians
North of Mexico, I. [3O. Bulletin of the Bureau
of Ethnology, Washington 1907]).
K. B.-S.
Iowa [’a^iəwa], Flod i U. S. A., Biflod til
Mississippi i Staten Iowa, er 480 km lang og i sit
øvre Løb rig paa Vandfald og Strømhvirvler,
hvis Vandkraft udnyttes. Indtil Iowa City, 130
km fra dens Munding, er den sejlbar.
H. P. S.
Iowa [’a^iəwa] (forkortet Ia. ell. Io.), Stat
i U. S. A., ligger mellem Mississippi og
Missouri, omgivet af Staterne Minnesota,
Wisconsin, Illinois, Missouri, Nebraska og Syddakota,
Areal: 145400 km2. Terrainet er
bølgeformet. Fra de Bakkedrag, der danner Vandskellet
mellem Mississippi og Missouri, skraaner
Landet nedad til begge Sider, Floderne, hvoriblandt
Des Moines er den betydeligste, er for en
stor Del sejlbare. Jordbunden bestaar af
Istidsdannelser, der hviler paa palæozoiske Lag,
mod Nordøst tilhørende Silur og Devon, mod
Sydvest bestaaende af Lag, henhørende til
Kulformationen. Klimaet er tempereret (10°
i Middeltemperatur), men med temmelig
stærke Ekstremer. Sommeren er meget hed
(23°) og Vinteren kold (—3°). Regnmængden
er rigelig (110 cm) og falder mest om
Sommeren og Foraaret. Med Hensyn til
Plantevækst henhører I. til Prærierne (s. d.). Den
største Del af Landet er, for saa vidt det ikke
er opdyrket, dækket med Græs, der afgiver
fortrinlig Græsning for Kreaturer. Skovene,
der indtager et Areal af 20,000 km2 eller 14 %
af Statens Areal, er navnlig udbredte langs
med Floderne og paa Bakkerne i den
nordlige Del af Staten. Befolkningen, der
1850—1900 voksede fra 192000 til 2232000 Indb.,
tiltager nu kun langsomt. (1910) 2224771 Indb.,
deraf 51,6 % Mænd, 48,4 % Kvinder. 12,3 %
af Befolkningen i 1910 var født uden for U. S.,
særlig talrige var Tyskerne og Skandinaverne.
Af Negre fandtes henved 15000. Den vigtigste
Næringsvej er Agerbruget, der (1910)
beskæftigede 43 % af Befolkningen, medens
Industrien beskæftigede 19 %. 95,4 % af
Landarealet tilhørte Landbruget, og 82,2 % var
under Dyrkning. Omtr. Halvdelen af Arealet
anvendes til Kornavl. Der avledes i 1918 376
Mill. Bushels Majs og henved 20 Mill. Bushels
Hvede. Ogsaa Havre er en meget vigtig
Kornsort, og desuden dyrkes Byg, Rug, Boghvede,
Kartofler og Hørfrø. Kvægavl og Mejeridrift er
i stærk Fremgang. 1919 fandtes hen ved 1,6
Mill. Heste, 1,4 Mill. Malkekøer, 2,9 Mill. andet
Hornkvæg, 1,3 Mill. Faar og 10,9 Mill. Svin.
Mejeriprodukternes Værdi var (1914) 38,8 Mill. Doll.,
og der produceredes Æg for 20,6 Mill. Doll.
Der findes i I. betydelige Kulfelter; Kulminerne
beskæftiger over 16000 Mand og frembragte i
1915 Kul for 13,6 Mill. Doll. Desuden brydes
Gips, Sandsten, Kalk m. m.
Mineralproduktionens samlede Værdi i 1915 var 27 Mill.
Doll. Industrien, der især bearbejder
Landbrugets Frembringelser (Slagterier,
Kødpakkerier, Møller) og desuden fabrikerer
Landbrugsmaskiner, er i rask Vækst og
producerede i 1910 for 259 Mill. Doll. I. er velforsynet
med Jernbaner (henved 15200 km i 1916). I.,
der blev optaget som Stat i Unionen 1846, er
repræsenteret paa Kongressen i Washington
ved 2 Senatorer og 11 Repræsentanter. I.’s
Hovedstad er Des Moines.
G. Ht.
Iowa City [’a^iəwa-’siti], By i U. S. A., Stat
Iowa, ligger ved den sejlbare Iowa-Flod, 180 km
Ø. f. Des Moines, er Sæde for Statsuniversitetet
(260 Lærere, 2900 Studerende) og Statens
Tuberkulose-Sanatorium. (1910) 10091 Indb.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
