Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ipurina - Iput - Iquique - Iquitos - Ir (kemisk Tegn) - Ir (Kobberkarbonat) - Irade - ira furor brevis est - Irak Adshmi - Irak Arabi - Iran - Iranere - Irani - iranske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskeæderi. Landsbyerne bestaar kun af et Par
store, ovale, med Palmeblade dækkede Hytter,
hver indrettet for fl. Familier, og hver
udgørende et selvstændigt Samfund. Mellem
Hytterne ligger Plantninger med Majs og Maniok,
der passes af Kvinderne, medens Mændene
driver Jagt og Fiskeri. Deres Fartøjer er simple
Barkkanoer. Religionen er især en Tro paa
de Afdødes Aander. (Litt.: P.
Ehrenreich, »Beiträge zur Völkerkunde Brasiliens«
[»Veröffentl. aus dem königl. Museum für
Völkerkunde«, II, Berlin 1891]).
K. B.-S.
Iput [i’putj], Flod i Vestrusland, Biflod til
Sosch, en af Dnjeprs Bifloder, 370 km lang, har
lave og sumpede Bredder og er bekendt for
sine uhyre Oversvømmelser hvert Foraar, der
bringer den til at svulme op fra en Bredde af
30-40 m til 4 km.
G. Ht.
Iquique [i’kikæ], By i det nordlige Chile,
Hovedstad i Provinsen Tarapacá, ved
Stillehavet ved en Bugt, der danner en sikker og
rummelig Naturhavn. Landing vanskeliggøres
dog ved mange Skær. 46941 Indb. (1918);
henved 1/3 af Provinsens samlede Indbyggerantal
falder paa I., der er Udgangspunkt for den til
det indre og til Pisagua førende Salpeterbane.
Byen har et moderne, ganske storstadsmæssigt
Præg og er Midtpunktet for Salpeterhandelen;
før denne begyndte, omkr. 1830, var I. en
ubetydelig Fiskerby. I. ødelagdes ved Jordskælv
1868 og 1877. Omegnen er øde og vandfattig;
Drikkevand faar Byen gennem 75 km lange
Ledninger. I. hørte tidligere til Peru, men
af-stodes til Chile 1883.
G. Ht.
Iquitos [i’kitås],. Hovedstad i det peruanske
Dept Loreto, ved Bredden af den øvre
Amazon-Flod, 130 km ndf. Mundingen af Ucayali.
Siden Dampskibsfarten aabnedes, er den
tidligere uanselige Indianerlandsby tiltaget betydelig
og er nu Centrum for Skibsfarten paa
Amazonas’s øvre Løb. Oceandampere gaar op til
I., som især driver Handel med Kautsjuk og
Straahatte. 1915 udførtes over 2 1/2 Mill. kg
Kautsjuk. I. har c. 12000 Indb.
G. Ht.
Ir, kemisk Tegn for Metallet Iridium.
Ir er basisk Kobberkarbonat; det afsætter
sig paa Kobber, naar dette udsættes for fugtig,
kulsyreholdig Luft og udgør derfor
Hovedbestanddelen af det grønne Overtræk paa
Kobbertage o. l. (se Kobber).
R. K.
Irade (arab. ɔ: Vilje, Befaling) er den alm.
tyrk. Betegnelse for enhver i Form af en
kejserlig Kabinetsordre udstedt Kundgørelse fra
Regeringen.
J. Ø.
ira furor brevis est (lat.), »Vreden er et
kortvarigt Vanvid«, Citat af Horats’ Epistler
I, 2, 62, hvor der fortsættes: »derfor betving
din Lidenskab; hvis den ikke maa lyde dig,
vil den beherske dig«.
H. H. R.
Irak Adshmi, forhenværende Prov. i
Persien, indtagende det centrale Parti af dette
Land. I. A. er nu delt i en større Mængde
mindre Provinser.
M. V.
Irak Arabi, Oldtidens Kaldæa og
Babylonien, den sydlige Del af Mesopotamien,
omfatter den nordlige Del af Vilajetet Basra
og den sydlige Del af Vilajetet Bagdad.
Landskabet er en flad Slette og
gennemstrømmes af Floderne Eufrat og Tigris, der flyder
sammen til Schat-el-Arab, som ved et Delta
falder ud i den pers. Havbugt. Klimaet er
subtropisk. Medens Middeltemp. for Bagdad i
Jan. er 9,3°, og Frost ikke er udelukket, hører
I. A. om Sommeren til den hedeste Del af
Asien, hvor Temp. kan stige over 50°.
Middeltemp. for Bagdad er i Aug. 33,6°. Tørre og
hede Ørkenvinde, der fra Arabiens Ørkener
medfører Masser af Sand, er hyppige i Juli og
Aug. Regnmængden er overordentlig ringe og
aldeles utilstrækkelig for Plantevæksten,
der ganske er afhængig af Flodernes
Oversvømmelser om Foraaret; kun saa langt Flodvandet
naar, er der frugtbart, udenfor er der Ørken
ell. i bedste Fald tarvelig, fortørret Steppe. I
Oldtiden besørgede et rigt forgrenet
Kanalsystem Markernes Overrisling, nu er
Kanalerne for største Delen tilsandede, saa at
Beduinernes Hjorder nu med Besvær finder Føden,
hvor der forhen var blomstrende Agerbrug.
Andre Steder findes udstrakte Sumpe, nemlig
hvor Vandet fra Oversvømmelserne p. Gr. a.
Afløbskanalernes Tilstopning ikke kan komme
bort igen. I Sammenligning med Ørken og Sump
indtager Kulturlandet kun et ubetydeligt Areal.
Der dyrkes Hvede, Durra, Majs, Ris, Sesam
og Indigo og især Daddelpalmer, der danner
hele Skove ved Flodbredderne.
Befolkningen bestaar af Arabere foruden nogle
Persere, Armeniere og Jøder, den overskrider
næppe 800000 Indb. Landbefolkningen bestaar
af tre Klasser, nemlig: Beduinerne, der lever
af Faare- dg Kamelavl, dernæst Agerdyrkerne,
der udgør Hovedmassen af Befolkningen og
lever i Landsbyer, men dog ofte forandrer
deres Bolig p. Gr. a. Flodernes Oversvømmelser
og om Vinteren for en Del drager ud i
Ørkenen, samt endelig Sump-Araberne, der lever
i Sumpene og beskæftiger sig med Bøffelavl.
Bybefolkningen dyrker Daddelpalmer og driver
Handel og Industri. De betydeligste Byer er
Bagdad og Basra.
M. V.
Iran, Eran, betyder Ariernes Land og
omfatter Persien, Afghanistan og Belutshistan.
Iranere. Med dette Navn betegner man
en Folkegruppe, der taler indoeuropæiske
Sprog, og som opr. bestod af Persere, Medere
og de i det saakaldte Ariana boende Folk samt
de nu forsvundne Skyther, Parthere, Alanere,
Sarmatere og Roxolanere. Senere indgik de
talrige Blandinger med fremmede (mongolske,
arab. o. a.) Stammer. Nu bestaar I. af flg.
Folk, Tadjiker, til hvilke Parserne i Egnen om
Bombay maa regnes, Tater, Guraner,
Afghaner, Belutshere, Kurder, Lurer og Osseter.
Armenierne, der tidligere henførtes til I., maa
af sproglige Grunde betragtes som en egen
Klasse inden for den indoeuropæiske Æt.
(Litt.: Fr. Spiegel, »Erânische
Alterthumskunde«, I—III [Leipzig 1871—78]; »Grundriss
der iranischen Philologie«, udg. ved W. Geiger
og E. Kuhn, I—II [Strassburg 1895-1904]).
(C. Fr.). K. B.-S.
Irani (pers.), Beboer af Iran, Iraner.
iranske Sprog kaldes de Sprog, der tales
ell. har været talt af de iranske Folk. Indtil
langt ned i 18. Aarh. kendte man i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
