- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
493

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - iriserende Skyer - Irisering - Iris-Glas - Irish stew - Irisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne. Nærmest Solen kan Fænomenet bedst
ses gennem mørkt Glas ell. omkr. Solens
Spejlbillede i Vand, da Øjet ellers blændes for stærkt.
Medens man her kan faa omtr. alle Regnbuens
Farver at se, viser de fjernere Skyer kun grønt
og rødt tydelig. Farvespillet, der ikke maa
forveksles med de regelmæssige Ringe om Sol
og Maane, antages at skyldes Lysets
Bøjning.
K. S. K.

Irisering, d. s. s. Farvespil.

Iris-Glas [’i-], se Glas, S. 771.

Irish stew [’a^iri∫-’stju.]. En Ret af ituskaaret
fedt Lammekød, Kaal og Skiver af skrællede
Kartofler og Gulerødder, der lagvis er lagt ned
i en Gryde, krydret med Salt og Peber,
overhældt med lidt Vand og dampet mør under
tætsluttende Laag.
R. H.

Irisk. Med Navnet I., der sikkert er dannet
af Fuglens Lyd, betegnes en lille Gruppe af
Finker, Slægten Cannabina (Linola, Linaria,
Acanthis); men i Sammensætning bruges
Navnet I. ogsaa for andre Fugle, saaledes
Grønirisk, Haveirisk. Slægten tæller c. 18 Arter i
Europa, Asien og Nordamerika; hertil hører
I. (Tornirisk, Graairisk, Rødirisk) (C.
linota
Gm.), en af Danmarks alm. og bedst
kendte Smaafugle, noget mindre end en Spurv.
Hos Hannen er i Parringstiden Pande, Isse og
Bryst smukt karminrøde, Hoved- og Halssider
askegraa, Oversiden kastanjebrun, Hage og
Strube hvidlige med smaa brune Streger, Bugen
hvid. Haandsvingfjer og Styrefjer er sorte med
hvide Kanter, Næbbet brunt om Sommeren,
graat om Vinteren. I Vinterdragten bliver de
røde Dele brunlige, de brune Rygfjer faar graa
Rand. Hunnen og Ungerne ligner Hannerne i
Vinterdragt. I. bebor hele Europa S. f. 64° n.
Br., en Del af Asien og det vestlige Nordafrika.
I Danmark yngler den alm. i alle Landets
Egne; i Norge er den mindre hyppig, yngler
især i den vestlige Del paa Øer og nær
Stranden, trækker bort om Vinteren paa enkelte
Undtagelser nær, medens i Danmark
overvintrende Flokke er almindelige, selv om største
Delen trækker bort. I. er en livlig og
selskabelig Fugl, der uden for Yngletiden lever i Flokke,
ofte sammen med beslægtede Arter. Straks
efter dens Ankomst i Marts høres dens
velklingende Sang, som den lader lyde fra Toppen af
en Busk ell. et Træ. I Slutningen af Apr.
bygger den sin kurveformede, faste Rede paa
Jorden mellem Græs og Lyng ell. lavt i
Tjørnehække, Krat, Granplantninger ell. Haver. De
5—6 Æg er blegblaa med rødbrune Striber og
Pletter. I Norge yngler den sædvanlig kun 1
Gang aarlig, i Danmark 2 Gange og sydligere
3 Gange. Efter Yngletiden strejfer Fuglene om
i Smaaflokke for hen mod Efteraaret at samle
sig i Skarer, ofte paa henimod 1000, der nu
mest opholder sig paa Marken, hvor de søger
deres af forskellige Slags Frø bestaaende Føde.
Sidder Flokken paa Jorden, er Fuglene tavse,
hvorimod de under Flugten stadig skriger,
hvilket i Forbindelse med deres ejendommelige
hoppende Flugt gør dem let kendelige. I.
tæmmes let og er en af de mest yndede Burfugle
p. Gr. a. dens Sang, hvorimod Hannerne ikke
i Fangenskab antager den smukke røde Farve.

Bjergirisken, norsk: Gulnæbbet I.
(L. flavirostris L.), af Torniriskens Størrelse,
ligner den i Farve, men har sortagtig Ryg med
rustgule Fjerrande og rustgul Strube. Hannen
har ingen rød Farve paa Pande og Bryst,
hvorimod Overgumpen er rød, om Vinteren med
rustgule Fjerkanter; hos gl. Hunner findes
ogsaa Antydning af den røde Farve. Næbbet er
brunt om Sommeren, om Vinteren gult,
hvorved den let kendes fra andre Smaafugle.
Bjergirisken yngler i Storbritannien paa Højland og
i Sumpegne og paa den skandinaviske Halvø,
særlig hyppig i det vestlige Norge op til
Tromsø, i ringere Tal paa Fjeldene inde i
Landet. I Danmark ses om Vinteren ofte Flokke
i Landets forsk. Dele, mest i Strandens
Nærhed. Bjergirisken har en behagelig Sang; i
Maj—Juni bygger den paa Klippeafsatser ell.
mellem Lyng sin Rede, der indeholder 5—6
blaahvide Æg med gulbrune Prikker.

Den tredje i Danmark trufne Art har faaet
Sisken-Navnet, Graasisken (Siserønnike;
norsk Graasisik, Moirisk)
(Cannabina linaria L.), lidt større end foregaaende,
af graalig Farve med mørke
Længdestriber paa Ryg og Sider og lyse Baand over
Vingen. Struben er mørk, Panden
karminrød og Brystet hos Hannerne pragtfuldt rødt;

Fig. 1. Irisk.
Fig. 1. Irisk.


Fig. 2. Graasisken (Cannabina linaria).
Fig. 2. Graasisken (Cannabina linaria).


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free