Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 496 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland (Naturforhold) - Irland (Befolkningsforhold) - Irland (Forfatning og Forvaltning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sommerens Kølighed ikke alene Vinranken,
men ogsaa alm. Frugttræer i at frembringe
moden Frugt. Af Kornsorterne har Havren
langt større Bet. end Hvede og Byg.
Kartoffelen er den vigtigste Afgrøde. De udstrakte,
næsten stedsegrønne Græsgange gør
Kvægavlen til den vigtigste Del af Landbruget. Den
vilde Dyreverden er fattigere paa Arter end
det europæiske Fastlands, endnu fattigere end
Storbritanniens, hvilket dels beror paa, at I.
tidligere end Storbritannien er blevet skilt fra
Fastlandet, dels ogsaa paa, at mange Former,
især af Rovdyrene, tidligt er uddøde (jfr.
England, Bd VII, S. 218). (Litt.: E.
Hull, Physical Geology and Geography of
Ireland [London 1891]; Herbertson and
Howard, The British Isles [The Oxford
survey of the British Empire, Bd 1, Oxford
1914]).
G. Ht.

Befolkningsforhold.

Befolkningens Antal i I. opgives 1695 til
1034102 Individer, 1750 til 2372634, 1811, da de
regelmæssige Tællinger begyndte, til 5937856,
hvilket Tal 1845 var steget til 8295061. Men
dermed havde Befolkningen ogsaa naaet sit
Højdepunkt og er siden da uafbrudt gaaet tilbage.
Grunden til Tilbagegangen var, at
Kartoffelhøsten mislykkedes 2 Aar i Træk, og den deraf
flg. Hungersnød i Forbindelse med Sygdomme
krævede Tusinder af Ofre. Dertil kom den
stedse stigende Udvandring fra Øen dels til
England, dels og navnlig til Nordamerika. 1851 var
I.’s Befolkning derfor sunket til 6574278, 1871:
5412377, 1891: 4704750, 1901: 4458775 og 1911 til
4390219 Individer; i de flg. Aar synes Tallet
at have holdt sig konstant (1919: antagelig
4380000). — Nedenstaaende Tabel angiver
Befolkningens Fordeling paa de enkelte
Grevskaber 1891 og 1911:

Grevskaber:	km2	Folketal 1891	Folketal 1911
Carlow	896	40936	36252
Dublin	918	419216	477196
Kildare	1694	70206	66627
Kilkenny	2063	87261	74962
Kings	1999	65563	56832
Longford	1090	52647	43820
Louth (m. Drogheda)	818	71038	63665
Meath	2347	76987	65091
Queens	1719	64883	54629
Westmeath	1835	65109	59986
Wexford	2333	111778	102273
Wicklow	2024	62136	60711
Leinster:	19736	1187760	1162044
Clare	3351	124483	104232
Cork	7485	124483	392104
Kerry	4799	179136	159691
Limerick	2755	158912	143069
Tipperary	4296	173188	152433
Waterford	1868	98251	83966
Munster	24554	1172402	1035495
Antrim (m. Belfast)	3084	428128	580811
Armagh	1328	143289	120291
Cavan	1932	111917	91173
Donegal	4844	185635	168537
Down	2478	267059	204303
Formanagh	1851	74170	61836
Londonderry	2114	152009	140625
Monaghan	1294	86206	71455
Tyrone	3264	171401	142665
Ulster	22189	1619814	1581696
Galway	6351	214712	182224
Leitrim	1588	78618	63582
Mayo	5506	219034	192577
Roscommon	2459	114397	93556
Sligo	1869	98013	79045
Connaught	17773	724774	610984
Irland	84252	4704750	4390219

Befolkningstætheden er nu kun 52 pr km²,
tættest befolket er Prov. Ulster (71 pr km²).
1845 boede der paa Øen 98 Mennesker pr km².
I. har to større Byer: Hovedstaden Dublin, der
inkl. Forstæderne 1919 havde 399000 Indb., og
Belfast, der s. A. havde 393000 Indb. Bl. de
andre Byer er Cork (76000), Londonderry (40000)
og Limerick (38000) de største; over 10000 Indb.
har desuden 17 Byer, 5—10000 Indb. 23 Byer.
Bybefolkningen udgjorde 1901 i alt 31 % af hele
Befolkningen. Antallet af Fødsler var omkr.
1900: 102000, 1914: 98800, men gik i de flg. Aar
ned og var 1919: 90000. Fødselsprocenten var
1900: 28,2, 1914: 23,9, 1919: 20,4. Dødeligheden
var 1900: 17,5, 1914: 16,3, 1919: 18,0 %. Ved
Udvandring har I. fra 1851—1914 mistet 4,3 Mill.
Indb. 1870’erne og 80’erne var det aarlige
Antal Udvandrere c. 80000, 1890’erne c. 50000.
Under Verdenskrigen gik Udvandringen her som
overalt ned til et Minimum. Indvandring til I. er
der kun lidt af. Af Befolkningen var 1911: 96,4 %
født paa Øen, 3 % i Storbritannien, 0,6 % i
andre Lande. Jfr i øvrigt England,
Befolkningsforhold.
J. D.

Forfatning og Forvaltning.

I., der siden 1172 var knyttet til England
som et undertvunget Land (blev først af
Henrik VIII betegnet som Kongerige), fik dog
senere sit eget Parlament, sammensat dels af
Biskopper og arvelige Peerer, dels af valgte
Medlemmer for Grevskaber og Byer. Det havde
dog ikke stor Indflydelse, og de engelske
Statholdere styrede ret egenmægtigt. En af disse,
Poyning, fik 1495 gennemført en Beslutning,
hvorefter Parlamentet kun maatte vedtage
Love, som forinden havde faaet den engelske
Konges og hans Raads Billigelse. Denne
Indskrænkning blev vistnok tilbagekaldt 1782; men
en Snes Aar senere blev selve I.’s Parlament
ophævet ved Unionen med Storbritannien 1800,
hvorefter 4 af Statskirkens Biskopper (disse
bortfaldt 1869) og et Udvalg af 28 Peerer,
valgte paa Livstid af alle irske Peerer, fik
Sæde i det britiske Overhus, og 100
Medlemmer (ved Valgreformen 1832 forhøjet til 103)
i Underhuset. Indtil Katolikkernes Ligestilling
1829 havde kun Protestanter Valgret og
Valgbarhed, og den overvejende Del af I.’s
Befolkning var saaledes i lang Tid udelukket fra
enhver Indflydelse paa Landets Udvikling.
Uagtet I. havde faaet fælles Lovgivningsmagt
med Storbritannien, fastholdtes dog dets
Særstilling, idet mange Love udstedtes særskilt for
I., skønt deres Indhold i det væsentlige var
ens med de engelske Loves, kun med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>