Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irminger Havet - Irminger Strømmen - Irminsul - Irmisch, Thilo - Irnerius - Iro - Irokesere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Irminger Havet. Havet S. f. den
undersøiske Højderyg mellem Island og Grønland har
Kommissionen for Havundersøgelser kaldt ved
dette Navn efter den danske Admiral C.
Irminger, der har iværksat og samlet de første
systematiske, hydrografiske Undersøgelser af
Farvandene omkr. Island. I. H. hører i
hydrografisk Henseende med til det nordlige
Atlanterhav. Saltholdigheden er høj, og Vandet
er forholdsvis varmt. Herfra maa dog undtages
den kolde, østgrønlandske Polarstrøm, der
løber S. paa langs Grønlands Østkyst oven paa
Atlanterhavsvandet, som under selve
Polarstrømmen kan være mere end 4° varmt. Den
sædvanlige Tilstand i I. H. er derfor, at det
varme Atlanterhavsvand strømmer N. paa langs
Islands Vestkyst og danner den saakaldte
Irminger Strøm. Ved Højderyggen mellem
Island og Grønland, der er c. 600 m dyb, og
som afstænger Polarhavets iskolde Bundvand
fra Atlanterhavets Bassin, bøjer Hovedmassen
af det varme Vand over mod Grønlands Kyst
og strømmer S. paa under den østgrønlandske
Polarstrøm. Vandet i I. H. kommer altsaa til
at danne et Kredsløb med den mod N.
gaaende Irminger Strøm mod Ø., og den mod S.
gaaende østgrønlandske Polarstrøm mod V.
(Litt.: »Skrifter af Kommissionen for
Havundersøgelser«, Nr 2: Martin Knudsen,
»Havets Naturlære« [1905]).
G. F. H.
Irminger Strømmen. Ved dette Navn har
Kaptajn Hoffmeyer 1878 kaldt den langs
Islands Vestkyst mod N. gaaende Strøm, der fra
Overfladen til Bunden bestaar af varmt
Atlanterhavsvand. Ved den undersøiske Højderyg
mellem Island og Grønland bøjer Hovedmassen
af det varme Vand over mod Grønlands Kyst
(se Irminger Havet), medens en Del af
Strømmen løber over Ryggen og udbreder sig
N. og Ø. efter. Her mødes I. S.’s Vand med det
fra Ø. og NØ. kommende varme og salte
Atlanterhavsvand, og disse Vandmasser danner
i Forening et salt og forholdsvis varmt
Vandlag, oven paa hvilket det kolde og mindre salte
Polarvand N. f. Island findes. (Litt.:
»Skrifter af Kornmissionen for Havundersøgelser«,
Nr 2: Martin Knudsen, »Havets
Naturlære« [1905]).
G. F. H.
Irminsul, de hedenske Sachseres største
Helligdom, liggende i Westfalen nær ved
Sachsernes Borg, Eresburg, ødelagt af Karl den
Store 772. I., der i samtidige Kilder i Flæng
kaldes en Billedstøtte, et Tempel, en hellig
Lund, maa have været en mægtig Træsøjle,
staaende paa et indviet Sted ude i Skoven;
Navnet synes at betyde saadant noget som
»den vældige Søjle«, »den største Søjle«,
maaske »den guddommelige Søjle«. (Litt.:
A. Olrik: »Irminsul og Gudestøtter« [»Maal
og Minne« 1910, S. 1 f.]).
(A. O.). H. El.
Irmisch [’erme∫], Thilo, tysk Botaniker,
f. 1816 i Sondershausen, d. 1879 smst., hvor
han ogsaa stadig levede som Prof. ved det
derværende Gymnasium (siden 1844). Han var især
Morfolog, og viste sig som saadan ved Siden
af nogen Tørhed som Forf. i Besiddelse af en
fremragende Iagttagelsesevne. Saa godt som
alle hans Skr, hvoraf her kan nævnes »Zur
Morphologie der monokotylischen Knollen- und
Zwiebelgewächse« (1850), »Beiträge zur
vergleichenden Morphologie der Pflanzen«
(1854—63), »Ueber einige Fumariaceen« (1862) og
»Beiträge zur Morphologie der monokotylischen
Gewächse« (1860), er mønstergyldige
Undersøgelser og af grundlæggende og blivende Bet.
V. A. P.
Irnerius (Yrnerius, Hyrnerius,
Hirnerius, Warnerius, Wernerius,
Guarnerius, Gernerius), ital. Retslærer. Om
I.’s Personlighed og Liv vides meget lidt. Han
er muligvis f. i Bologna c. 1050, d. rimeligvis
senest 1130. Lærer i Dialektik og Retorik ved
Højskolen for liberales artes i Bologna,
begyndte derefter, tilskyndet af Markgrevinde
Mathilde, Studiet af den rom. Ret, ogsaa i Rom, hvor
han er optraadt som Lærer, dernæst i Bologna,
hvor han vistnok fra 1090 har begyndt sin
Lærervirksomhed, der gjorde Bologna til
Midtpunktet for Datidens Retsvidenskab. Ved Siden
heraf har I. ogsaa arbejdet som praktisk
Jurist, han optræder 1110 i en Retsforhandling
for Markgrevinde Mathilde som causidicus;
efter hendes Død er han traadt i Kejser Henrik
V’s Tjeneste. 1116—18 nævnes han fl. Gange
som judex i Kejserens Dokumenter; sidst
forekommer hans Navn i et af J. Ficker opdaget
Dokument af 10. Decbr 1125. Ham tillægges
Æren for at have stiftet Glossatorskolen i
Bologna, hvis videnskabelige Virksomhed og
Metode betyder en Renaissance af
Romerretsstudiet. I. er Forf. af Authenticæ, talrige Glosser
og Formularium tabellionum, en praktisk
Anvisning for Notarer, der blev fundet i Firenze
af G. B. Palmieri og udg. af denne 1888 (i
Augusto Gaudenzi’s Bibliotheca juridica medii ævi
Scripta anecdota Glossatorum I S. 199—229).
I sine Værker Quaestiones de iure subilitatibus
des I. (1894) og Summa Codicis des I. (1894)
har Hermann Fitting hævdet, at de to nævnte
Skr har I. som Forf. (Litt.: F. C. v.
Savigny, »Gesch. d. Römischen Rechts im
Mittelalter«, IV, 2. Udg. [Heidelberg 1850], S. 9-67;
Alb. Del Vecchio, Di Irnerio e della sua
scuola [Pisa 1869]; Julius Ficker,
»Forschungen zur Reichs- und Rechtsgeschichte
Italiens«, III [Innsbruck 1870]; Gustav
Pescatore, »Die Glossen des I.« [Greifswald 1888];
Samme i »Mélanges Fitting«, II [Montpellier
1908], S. 161—64; Hermann Fitting, »Die
Anfänge der Rechtsschule zu Bologna« [Berlin og
Leipzig 1888], særlig S. 89—106, og Samme i
de to ovenanførte Værker.; G. B. Palmieri,
Appunti e documenti per la storia dei
glossatori, I; Il formularium tabellionum di Irnerio
[Bologna 1892]; Enrico Besta, L’opera di
Irnerio. I. La vita, gli scritti, il metodo. II.
Glosse inedite d’Irnerio al digestum vetus
[Turin 1896]).
Fz. D.
Iro, Sø i det sydlige Vadai i Mellemafrika,
ligger paa 10° n. Br. og afvandes af
Bahr-i-Salamat, et Tilløb til Schari-Floden.
C. A.
Irokesere. 1) I videre Forstand betegner
Navnet I. Medlemmerne af den irokesiske
Sprogæt. Deres opr. Hjem maa saavel af
geografiske som af kulturelle Grunde henlægges til
den sydligere Del af Nordamerika; men ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
