Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irrationalisme - irrationel - irrationelle Vokaler - Irredenta - Irredentister - irreduktibel - Irregularitet - irregulære Skriftsystemer - irregulære Tropper - irrelevant - Irreligiøsitet - Irreparabel - Irrgang, Bernhard - Irrigation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Irrationalisme [’i-] (lat.), Fornuftstridighed;
Mangel paa Evne ell. Vilje til Brug af Fornuft.
irrationel (lat.), fornuftstridig, Modsætning
til rationel.
irrationelle Vokaler. Herved forstaas
indskudte, korte Vokaler, der udvikler sig i
visse Forbindelser, særlig for at lette
Konsonantgrupper. De ind. Grammatikere havde
herfor Udtrykket svarabhakti. De i. V. fører
i Reglen en usikker Tilværelse, idet de snart
vil indfinde sig og snart udebliver efter
Talens Tempo og Tydelighedsgrad. Som Eks. kan
nævnes det ə, der kan høres i gejstlig
følelsesfuld Veltalenhed i »Gelæde« for Glæde (hvor
der dog hyppigt ingen virkelig Vokal findes,
men blot Dvælen paa Stemmen i l); paa eng.
skydes hyppigt en i. V. ind mellem de to
sidste Lyd i Ord som chasm, elm ell. mellem
n og r i Henry; paa fr. lettes alm.
Konsonantsammenstød paa lgn. Maade. f. Eks. mellem
Ordene i Félix Faure, ours blanc. Paa noget
anden Maade forholder det sig i fr. canif, hvor
a skyldes ufuldkommen Efterligning af den i
fr. ukendte Forlydforbindelse kn.
O. Jsp.
Irredenta [-’dænta-]. egl. Italia
irredenta (ɔ: »det ikke frigjorte Italien«), var
Valgsproget for et radikalt politisk Samfund i
Italien, som siden 1878 — da Østerrig-Ungarn fik
Bosnien — opstillede Krav paa Tilknytning af
alle de italiensktalende Lande, som endnu stod
uden for Kongeriget Italien (bl. a. Nizza,
Korsica, Kanton Ticino), men især Sydtyrol og
Triest. Det drev i fl. Aar en vidt udbredt
Agitation og fremkaldte endog 1882 et Mordforsøg
paa Kejser Frants Josef i Triest af en Student
Oberdank (senere fejret som Martyr). Menotti
Garibaldi var dets første Fører; senere var
M. R. Imbriani den egl. Leder. De fleste
Irredentister var tillige udprægede
Fremskridtsmænd og Republikanere.
E. E.
Irredentister [’ir-], se Irredenta.
irreduktibel (lat.). Et Polynomium: auxn+
a1x n-1 + a2x n~2 + . . . . + a n-1 x + a n,
hvis Koefficienter a0, a1, a2 .. er rationale Tal,
kaldes i., naar det ikke kan opløses i Faktorer
af samme Form med rationale Koefficienter.
En Gruppe givne algebraiske Tal (se Tal)
bestemmer et Tallegeme, bestaaende af alle
rationale Funktioner med rationale Koefficienter
af de givne Tal. Ombytter man i foranstaaende
Forklaring paa i. de rationale Tal med Tallene
i et Tallegeme, faas et i dette Tallegeme i.
Polynomium, x2—3 er i. i rationale Tal, men
ikke i Tallegemet bestemt ved kavdrarod(3), da x2—3 =
(x+kvadrarod(3))(x—kvadrat(3)). Et i. Polynomium sat = 0
giver en i. Ligning.
Chr. C.
Irregularitet [’ir-] (lat.). Uregelmæssighed,
hetegner i den kanoniske Ret det, som hindrer
en Person i at modtage de gejstlige Vielser. I.
har sin Grund enten i en Mangel paa
Egenskaber (irregularitas ex defectu), som er
nødvendige til at administrere Embedet ordentligt,
f. Eks. Legemsfejl, Mangel paa de nødvendige
Kundskaber, ell. i en Forbrydelse, som
Kandidaten har begaaet (irregularitas ex delicto).
Den Biskop, der ordinerer en Irregulær,
straffes, men Ordinationen er i og for sig gyldig;
dog har den Ordinerede ikke Lov til at udøve
de med Ordinationen forbundne Rettigheder
uden pavelig Dispens.
L. M.
irregulære Skriftsystemer, se
Skriftsystemer.
irregulære Tropper er Tropper, som i
Udrustning, Organisation, Formation og
Bevæbning afviger fra Hærens øvrige Afdelinger.
Til saadanne Tropper regnes de Afdelinger,
der opstaar ved Oprør og Folkerejsning, f. Eks.
Friskarer og Francs-tireurs samt Guerillas o.
s. v. De indgaar i Reglen ikke som Afdelinger
i den egl. Hær, men danner selvstændige
Korpser, der navnlig optræder i den lille Krig og
Partigængerkrigen og er de regulære Tropper
underlegne i Retning af Disciplin og
Kampdygtighed. Til de i. T. henhørte i tidligere Tid
Soldater af Folkeslag, der ikke afgav Tropper
til den egl. Hær, men som havde Forpligtelse
til at optræde under Krigsforhold, saaledes i
Østerrig Husarer og Kroater, i Rusland
Kosakker, Tatarer, Kalmukker og Baschkirer o. s. v.,
og i Tyrkiet Arnauter, Kurder og
Baschi-Bozuker. I. T. i den gl. Form findes nu kun i
Tyrkiet (Baschi-Bozuker).
B. P. B.
irrelevant (nylat.), betydningsløs, ligegyldig.
Irreligiøsitet [’i-] (lat.), Mangel paa
Religiøsitet.
Irreparabel (lat.), ikke til at istandsætte
ell. gøre godt igen; uerstattelig; irreparabile
tempus, den uigenkaldelige Tid.
Irrgang, Bernhard, tysk-østerrigsk
Orgelspiller (1869—1918), havde tidlig kastet sig
over Orgelspil og blev 1894 Organist ved
Helligkorskirken i Berlin, senere ved Dom- og
Hofkirken. Han var ved Siden deraf Orgellærer,
først ved Stern’s Konservatorium, fra 1912 ved
den kgl. Hochschule. I. var paa sit Instrument
en meget fremragende Virtuos, der ved talrige
Koncertrejser skaffede sig et stort Ry som
Orgelspiller; bl. a. har han ogsaa koncerteret i
københavnske Kirker. Han har komponeret
Orgelsonater, Sange m. m. og bearbejdet ældre
Orgelmusik.
W. B.
Irrigation (lat.), Overrisling, Overskylning.
Til at irrigere anvendes i Reglen en
Irrigator (egl. Vandkande) ɔ: et Apparat,
bestaaende af en Beholder (af Form som en
Cylinder el. en Flaske uden Hals, men vidt aaben
opad), der nedadtil (i Bunden ell. — for at
kunne staa — paa Siden lige over Bunden)
har et Afløbsrør, paa hvilket kan sættes en
Kautsjukslange. Denne kan forsynes med en
Hane, der kan lukke ell. aabne for Afløbet af
den Vædske, der fyldes i Beholderen. Paa
Kautsjukslangens fri Ende sættes en
Sprøjtespids af forsk. Form alt efter den Brug, man
skal gøre af I. (flad med mange fine Huller
til Øjendouche, olivenformet med en større
Aabning til Næsen o. s. fr.). Beholderen kan
være af Glas, lakeret ell. emailleret Blik o. s. v.
I. har fundet stor Udbredelse sammen med
Antiseptikkens Indførelse i Kirurgien, thi den
har den store Fordel fremfor de tidligere alm.
anvendte Sprøjter, at den lettere kan holdes
ren og desinficeres. Helt erstatte Sprøjten kan
I. dog ikke altid, navnlig ikke, hvor Sprøjtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
