- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
520

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isachsen, Gunerius - Ísafjarðardjúp - Ísafjarðarsýsla - Ísafjord - Ísafjörður - Ísafold - Isagoge - Isagogik - Isagoras

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omhyggelige Forberedelser, bl. a. ved
Gennemgaaelse af et Kursus i Havforskning ved
Bergens Museum 1908 foretog han Sommeren 1909
en egen, statsunderstøttet Ekspedition til
Vestspitsbergen for at kortlægge den nordvestlige
Del af Øen N. f. Isfjorden. Ekspeditionen
fortsattes 1910 og fik udført et overordentlig
værdifuldt Arbejde af topografisk og geol. Art. Hele
Vestspitsbergen mellem Isfjorden og
Nordkysten blev kortlagt; bl. Ekspeditionens geol.
Resultater fortjener at nævnes Opdagelsen af
Verdens nordligste Vulkan paa Spitsbergens
Nordkyst. I 1917 tog I. sin Afsked som
fastlønnet Officer; 1919 opholdt han sig i Paris
som den no. Regerings Repræsentant under
Forhandlingerne om Norges Overtagelse af den
statsretlige Suverænitet over Spitsbergen. — I.
har publiceret en Rk. Kort og Afhandlinger
af topografisk Indhold vedrørende den anden
Fram-Færd og sine egne Ekspeditioner samt om
Spitsbergens Opdagelse og Isforhold. I Report
of the Second Norwegian Arctic Expedition in
the »Fram« 1898—1902
(1907) har han
saaledes forfattet Afhandlingen Astronomical and
Geodetical Observations
. Om hans første to
Spitsbergenekspeditioner udkom i Monaco
1912—14 Resultats des campagnes scientifiques,
accomplies sur son yacht par Albert le 1ier

Fasc. 40—44, forfattet dels af I. alene og dels
af I. i Fællesskab med Docent A. Hoel, Prof.
J. Schetelig og Docent Hanna Resvoll-Holmsen.
De videnskabelige Resultater af hans to sidste
Spitsbergenekspeditioner er publiceret blandt
Kristiania Videnskabsselskabs Skrifter fra 1911
af, bearbejdet af en Række Forfattere;
ai de hidtil (1921) udkomne Skrifter har
I. selv forfattet The Hydrographic
Observations of the I. Spitsbergen Expedition
1909—1910
og Rapport sur l’expédition I. au
Spitsberg 1909—1910
(begge 1912) og Travaux
topographiques de l’éxpédition I. 1909—1910
(1915).
Foruden en Del milit. og geogr. Afhandlinger
forøvrigt har han desuden gennem en
Aarrække publiceret talrige Artikler og
Korrespondancer om sine Rejser og Ekspeditioner i
Dagspressen. I.’s seneste Arbejde er
»Spitsbergen-Norge« [1921]).
(K. V. H.). Wt. K.

Ísafjarðardjúp [’i.-], en stor Fjord ell. Bugt
paa Islands nordvestl. Halvø, har ved Mundingen
mellem Stigahlid og Grænahlid en Bredde af
20 km og en Længde af 80 km. Fra Mundingen
af I. skærer Jökulfirðir sig som en særlig Bugt
ind mod Ø., medens selve Hovedfjorden gaar
ind mod NØ. og bøjer, efter som den bliver
smallere, mod S. og til sidst mod SSV. og SV.,
saa at Fjordens Akse næsten danner en
Halvkreds. Den nordøstlige Kyst har kun faa og
ubetydelige Indskæringer; Kaldalón, der
modtager betydelige Tilløb fra Drangajökull’s
Gletschere, er den betydeligste; paa Sydsiden
strækker derimod fl. lange og smalle Bifjorde
sig ind mellem Fjeldene, af disse kan især
fremhæves Mjóifjörður, Skötufjörður,
Hestfjörður, Seyðisfjörður, Álptafjörður og
Skutilsfjörður med Handelspladsen Isafjörður. Af Øer
i I. kan Æðey og Vigur især nævnes, begge
med en Mængde Ederfugle; Bugten er meget
fiskerig, og der drives betydelige Torskefiskerier
især fra Ögur, Ísafjörður og Bolungarvik; de
norske Hvalfangerstationer, som fandtes her,
ligesom ved andre af Vestfjordene, er nu
ophævede.
Th. Th.

Ísafjarðarsýsla [’i.-si.-], et Distrikt paa
Islands nordvestl. Halvø. I. strækker sig fra
Langanes i Arnarfjord til Geirólfsgnúpur paa
Hornstrandir og har et Areal af c. 3960 km2, med
(1915) 7918 Indb. I. er meget bjergfuldt og
gennemskaaret af en Mængde Fjorde, der
begrænses af bratte Fjeldsider. Bebyggelsen er
udelukkende knyttet til den smalle Kystbræmme
langs Fjordene, og Beboerne er derfor
hovedsagelig henviste til at søge deres Næring fra
Søen; her drives derfor betydelige Fiskerier
især i Isafjarðardjúp og Arnarfjörður,
Kvægdrift og Faareavl spiller dog ogsaa nogen Rolle
for Befolkningen.
Th. Th.

Ísafjord, d. s. s. Ísafjörður.

Ísafjörður [’i.-ðør], Købstad i det nordvestl.
Island paa en Tange i Skutilsfjörður, en Bifjord
til Isafjarðardjúp med (1915) 1778 Indb., har
en god Havn inden for den Landtange, hvorpaa
Byen er bygget. I. driver en betydelig
Fiskehandel og udruster mange Fiskerskibe.
Byfogeden paa I. er samtidig Sysselmand i
Isafjordsyssel; I. er ogsaa Sædet for en
Distriktslæge og en Præst, der findes et Hospital og to
Bogtrykkerier. I. blev 1912 anløbet af 16
udenlandske Skibe med 5252 t. Dr. (deraf 14
Dampskibe med 5048 t. Dr. og 2 Sejlskibe med 204
t. Dr.). 1914 fandtes der paa I. 27
Købmandsforretninger (25 islandske og 2 udenlandske).
Th. Th.

Ísafold, 1) poetisk Benævnelse for Island;
fold betyder Land og bruges mest i Poesi.
2) Navn paa et isl. Blad, der udkommer i
Reykjavik. Det første Nr af I. udkom 19. Septbr
1874; det blev stiftet af cand. phil. Björn
Jónsson
, der redigerede det fra Beg. af
til 1909 med Undtagelse af Tiden fra Sommeren
1878 til midt paa Aaret 1883. Han ledede I. med
megen Dygtighed, og Bladet vandt en betydelig
Udbredelse; det indeholdt jævnlig gode
Artikler om de mest forsk. Anliggender og var,
navnlig i Tiden omkr. 1890, i højere Grad end
de andre islandske Blade Talsmand for nyttige
Foretagender. Som politisk Blad har I.
derimod undergaaet nogle Svingninger baade
med Hensyn til Aktivitet og dets politiske
Retning, og sidst under Jónsson’s Ledelse var I.
meget fanatisk overfor sine politiske
Modstandere. 1909 overtog Sønnen, cand. polit. Ólafur
Björnsson
(d. 10. Juni 1919), Bladets
Redaktion, men herefter blev det ikke ledet med den
Energi og Dygtighed som tidligere og tabte
efterhaanden sin Indflydelse. I. begyndte med
at udkomme i 32 Nr. om Aaret; efterhaanden
voksede det til at udkomme 2 Gange om Ugen
i dobb. saa stort Format som i de første Aar.
Siden 1. Juli 1919 er I. et Ugeblad og bringer
optrykte Artikler af »Morgunblaðið«, som har
overtaget dets Udgivelse.
B. Th. M.

Isagoge (gr.), Indledning (særlig i en
Videnskab).

Isagogik, se Bibelsk Indledning.

Isagoras [gr. -’go-] var Fører for det
aristokratiske Parti i Athen i de nærmeste Aar efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free