- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isar - Isarnus - Isaskar - Isatan - Isatin - Isatingult - Isatis - Isauricus - Isaurien - Isavi - Isbaad - Isben - Isbjerge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

München og løber derpaa langs Vestranden af
Erdinger Moos. Derefter optager I. ved Moosburg
Bifloden Amper fra venstre Side, og idet
dens Retning stadig bliver mere og mere østlig,
flyder den gennem Nedrebayern og udmunder
i Donau ved Isarmünd (312 m o. H.). I. har
en Længde af 352 km; for Skibsfarten er den
kun af ringe Bet. p. Gr. a. sit stærke Fald og
sin ringe Vandmængde.
G. Ht.

Isarnus, Ærkebisp i Lund, død 1310. I.,
Ærkepræst i sin Fødeby Carcasonne i
Sydfrankrig og Kapellan hos Pave Bonifacius VIII,
optræder første Gang i Nordens Historie, da
han 1295 sendtes til Danmark af den nævnte
Pave for at faa den fangne lundske Ærkebisp
Jens Grand sat i Frihed. Da I. 1296 kom til
Danmark, var Ærkebispen imidlertid undvegen
fra sit Fængsel paa Søborg, og efter at have
forhandlet med Kong Erik Menved om
Afsendelse af kgl. Fuldmægtige til Paven i
Anledning af Jens Grand’s Sag vendte I. tilbage til
Rom. 1298 sendtes han atter til Danmark for
at forkynde Kongen den meget haarde
pavelige Dom, der idømte Kongen en uhyre stor
Bøde, og da Dommens Bestemmelser ikke
opfyldtes, lyste I. Interdikt over Riget. Aar 1300
forfremmedes I. til Ærkebisp af Riga, men blev
ikke længe i dette Embede. Da nemlig Paven
havde opnaaet, at Erik Menved for at faa en
mildere Dom havde skrevet et ydmygt Brev til
ham, fældede han 1302 en ny Dom, der
nedsatte den høje Bøde til Fjerdedelen, og for at
ikke Jens Grand skulde lægge denne Afgørelse
Hindringer i Vejen, bestemte Paven, at denne
skulde bytte Embede med I. Da Kongen havde
gjort Skridt til Opfyldelse af sine Forpligtelser,
bemyndigedes I. 1303 til at ophæve Bandet og
Interdiktet. I., der gennemgaaende, havde vist
Maadehold over for Kongen, stod vistnok som
Ærkebisp i et fredeligt Forhold til denne; men
den sydlandske Mand længtes vistnok bort fra
Norden; i hvert Fald forflyttedes han 1310 ved
pavelig Bulle til Ærkebispestolen i Salerno i
Syditalien, uagtet dennes Indtægter ikke var
halvt saa store; han døde imidlertid, førend
han kunde tiltræde sin ny Værdighed.
J. O.

Isaskar (hebr. jissakar), en af Israels
Stammer, som beboede den nordlige Del af
Jisreel-Sletten og Strækningen hen mod
Jordan, omgivet mod SV. af Manasse, mod NV.
af Sebulon og NØ. af Naftali. Forbindelsen
med Sebulon udtrykkes ved, at de begge er
Sønner af samme Moder: Lea. I., der tog
virksom Del i Debora-Kampen paa Jisreel-Sletten
(Dom. 5, 15), skildres i Jakob’s Velsignelse som
»et knokkelstærkt Æsel«, der imidlertid havde
bøjet sig under Kanacanæernes Aag (1. Mos.
49, 14). Dette hænger rimeligvis sammen med
dens Beliggenhed ved den vigtige Handelsvej,
som førte fra Ægypten til Babylonien. I den
noget yngre »Mose Velsignelse« skildres I.
sammen med Sebulon som Handelsfolk, til hvis
Offerpladser Folkene strømmer hid,
formodentlig som i Mekka ved Markederne. Af Israels
Konger tilhørte Baesa I.
J. P.

Isatan, et Reduktionsprodukt af Isatin,
danner farveløse Krystaller, opløselige i Alkohol
og Æter, uopløselige i Vand, og giver ved
Behandling med en alkoholisk
Kaliumhydroxydopløsning Dioxindol.
R. K.

Isatin, C8H5NO2 ell. C6H4.CO.N.COH, er et
Iltningsprodukt af Indigo; det faas let heraf
ved Indvirkning af Salpetersyre og kan
fremstilles syntetisk paa fl. Maader. I. danner
gulrøde Prismer, som smelter ved 201° og opløses
i varmt Vand og i Alkohol med rødbrun Farve.
Opvarmes det med Alkalier, giver det gule
Alkalisalte af Isatinsyre, C6H4(NH2)CO.
COOH, en Syre, som i fri Tilstand hurtig gaar
over til I. Ved alm. Temperatur giver I. selv
Salte med Alkalier; disse er violette, men gaar
snart over til isatinsure Salte. I. er altsaa selv
en Syre; den har tillige ketonagtige Egenskaber
og forener sig derfor med Hydroxylamin og
Fenylhydrazin. Vel Indvirkning af
Fosforpentaklorid dannes Isatinklorid, C6H4CONCl,
der ved Reduktion med Zinkstøv og Iseddike
let giver Indigotin.
(O. C.) R. K.

Isatingult er et Farvestof, der dannes ved
Indvirkning af Fenylhydrazinsulfosyre paa
Isatin, og som farver Uld og Silke grønliggult i
surt Bad. I. er Natriumsaltet af
Isatinhydrazonsulfosyre.
(O. C.) R. K.

Isatis [’i’-], se Vajd.

Isauricus, Tilnavn for Romeren Publius
Servilius (se Isaurien) saavel som for de
byzantinske Kejsere Zeno (474—91) og Leo III
(717-41).
H. H. R.

Isaurien, Landskab i det sydlige Lilleasien
i Oldtiden. Det var et lille, bjergfuldt og ikke
meget bekendt Land. Indbyggerne var i høj
Grad frygtede som Røvere, baade paa
Landjorden og paa Havet. Den romerske Feltherre
Publius Servilius undertvang dem i et Felttog
i Aarene 78—75 f. Kr. og erobrede deres
Hovedstad Isaura, hvorfor han hædredes med
Tilnavnet Isauricus, men Røverierne begyndte
snart igen og fortsattes ogsaa, efter at
Pompejus Aar 67 havde gjort det af med største
Delen af Sørøverne paa Middelhavet. Det
lykkedes aldrig Romerne helt at faa I. i deres
Mast.
H. H. R.

Isavi [’i-] (arab. ɔ: Jesusdyrker) er den
officielle tyrkiske Betegnelse for alle Kristne.

Isbaad, en aaben Baad, paa hvis
Ydersider findes en Slags Skøjtejern, hvorved den
gøres i Stand til at kunne trækkes over Isen.
I. benyttedes tidligere — inden de nuværende
Isbrydere kom i Brug — hyppig om Vinteren
til Persontransport over Bælterne og
Storstrømmen; i aabent Vande roedes de frem; hvor
Isen laa fast, trak Besætningen dem videre.
Nutildags kommer de sjældent i Brug.
C. B-h.

Isben, d. s. s. Skamben (se Bækken).

Isbjerge er løsrevne Stykker af Isbræer,
der flyder i Havet. I. er fornemmelig studerede
ved Grønlands Kyster, hvor danske Forskere,
navnlig H. Rink (i hans udmærkede Værk
»Grønland geogr. og stat. beskrevet«, I., S. 18),
har indlagt sig megen Fortjeneste ved
Forklaring af I.’s Dannelsesmaade (smlg.
Grønland, S. 292 ff.).

Idet Isbræerne bevæger sig ned i Havet og
kommer paa dybere og dybere Vand, er det
ofte Tilfældet, at deres nedre Ender lettes op
og bliver flydende. Nu og da løsnes Stykker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free