Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isbjerge - Isbjørne - Isblink - Isblomster - Isbryder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Isbræens Ende som et I. og begynder en
selvstændig Tilværelse, drivende for Strøm og
Vind. Løsningen af Isfjeldene, »Gletschernes
Kalvning«, sker rimeligvis undertiden ganske
stille og rolig, men i andre Tilfælde med Larm
og Drøn. Er et løsgjort Stykke højere, end det
er bredt, vælter det sig om paa Siden ell. kan
vel endog vende selve Undersiden op. Denne
Underside er som Regel mere jævn og glat
end Oversiden. Paa denne Maade forklarer
Nansen, at en Del af de østgrønlandske
Isfjelde er saa paafaldende jævne ovenpaa, meget
jævnere end Gletscherne. Han mener tillige, at
ogsaa Sne, der ophobes i Kløfterne paa et
Isfjeld og der fryser, kan udslette dets
Ujævnheder. Foruden paa den beskrevne Maade ved
Opdrift af en Gletscherende kan I., og da helst
mindre, dannes ved, at Stykker falder ned fra
en Gletscherende. Af et flydende Isfjeld rager
kun omtr. 1/10 af Volumenet over Vandet; de
9/10 er under det. Brændingen tærer paa
Siderne, og det varme Overfladevand smelter
halvcylindriske vandrette Hulrum i Havniveauet.
I. er undertiden opfyldte af Sten, der har
været indesluttede i Gletscherne. I. fra Grønlands
Vest- og Østkyst driver S. over til Havet over
New-Foundlands-Bankerne, hvor de smelter i
det varme Golfstrømvand og aflæsser deres
Stene paa Bunden. I., som er komne S. paa i
varmere Egne, foranlediger ofte ved deres
afkølende Indflydelse paa Luften, at der danner
sig Taage i deres Nærhed. Isbjergtaagen paa
New-Foundlands-Bankerne er af den Grund en
af de væsentligste Farer ved Sejladsen mellem
Nordamerika og Europa. I Sydishavet er der
ogsaa I.; navnlig har man der observeret
meget vidtstrakte I. ganske flade ovenpaa. Fra
Challenger-Ekspeditionen beskrives
tavleformede I. med lodrette Sider paa omtr. 70 m’s
Højde. »Parallelt med Bjergets Overflade løber
i den stejle Brink en Mængde matblaa Linier,
adskilte ved hvide Mellemrum. Disse blaa
Striber bestaar af klar Is; de hvide
Lag indeholder rimeligvis
Luftblærer. Disse Isfjelde er uden al
Tvivl løsrevne Stykker af de
ejendommelige, ovenpaa flade
Ismasser, man har i de antarktiske
Landes Kyststrøg, og som man
har kaldt Isbarrieren ell. (O.
Nordenskjöld) Schelfisen. Den
ender ud mod Havet med en lodret Væg,
hvis Højde veksler mellem nogle faa og
60—80 m. Den af Striberne antydede
Lagdeling i Isen betegner uden Tvivl de efter
hinanden flg. Perioders Snelag, der ved Solens
Varme om Sommeren bliver delvis smeltede og
ved det nedsynkende
Vands Genfrysning
omdannede til fast Is«.
(Litt.: Afsnittet »Die
Eisberge« i Mohn og
Nansen,
»Wissenschaftliche Ergebnisse von Dr.
F. Nansen’s Durchquerung
von Grönland«
[Ergänzungsheft Nr 105 til
»Petermann’s Mitteilungen«,
hvor Arbejder af Rink
(hans Arbejder har
været af stor Bet. for det
her omhandlede Emne),
Helland, Hammer,
Steenstrup, Ryder, v.
Drygalski anføres]).
H. R.
 |
| Fig. 1. Figur for at forklare Isbjergenes Dannelse i en grønlandsk Fjord. (Efter Helland.) |
 |
| Fig. 2. Isbjerg. (»Skolefilmen«) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
