Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ischia - Ischiadicus - Ischialgi - Ischias - Ischion - Ischiopagi - Ischma - Ischl - Ischuri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke der er indtruffet 5 i 19. Aarh. Især var
det frygteligt, der indtraf 28. Juli 1883, og som
ødelagde Byerne Casamicciola og Laco. Øen
er for øvrigt frugtbar og frembringer Vin og
Sydfrugter. Den har mange varme
Mineralkilder. Hovedstad er Byen I. (1911: 2833 Indb.)
med Havn; den er et meget besøgt Badested.
(Litt.: Kaden, »Die Insel I.« [Luzern 1883]).
M. V.
Ischiadicus [-ski-] er Legemets største
Nerve; udgaaende fra de store Nervefletninger
i Bækkenhulen forlader den Bækkenet bagtil
mellem Hoftebenet og Krydsbenet; dækket af
Musklerne paa Laarets Bagside, som den
forsyner med Nervetraade, naar den ned i
Knæhasen, hvor den deler sig i sine to Hovedgrene,
Skinnebensnerven (nervus tibialis) og
Lægbensnerven (nervus peronæus), der
forsyner næsten hele Benet fra Knæet nedefter
med Nervetraade.
S. B.
Ischialgi [’iskial’gi’], d. s. s. Ischias.
Ischias [’iskias], neuralgia ischiadica,
malum Cotúnni (i Folkesproget ofte kaldet
»Iskasse«) er en Sygdom, der første Gang er
udførligere beskrevet af Italieneren Cotugno i det
18. Aarh. Sygdommen er hyppigere hos Mænd
end hos Kvinder. For dens Opstaaen spiller
særlig Overanstrengelse af Musklerne og stærk
Afkøling en Rolle; endvidere synes
Alkoholmisbrug og Neurastheni at disponere til
Sygdommen.
Symptomerne paa I. er først og fremmest
Smerter langs Laarets Bagside; sædvanligt
begynder Smerterne i Lænderegionen og vandrer
efterhaanden længere ned. De har ofte en
udstraalende Karakter og kan til Tider være
meget voldsomme. Som Følge af Smerterne har
Patienten mere ell. mindre Vanskelighed ved
at gaa og har Tilbøjelighed til at holde
Ryggen skæv. Foruden Smerter er der tillige
Ømhed paa Laarets Bagside og ofte tillige i
Lænderegionen. I. kan undertiden medføre et
lettere Muskelsvind, men aldrig egl.
Lammelser; Følelsesløshed kan opstaa paa smaa
begrænsede Partier. Et vigtigt Symptom til
Diagnosen af Sygdommen er det, at der
fremkommer stærke Smerter, naar man søger at
bøje Hoften, mens Knæet holdes strakt
(Lasègues Symptom). Dette har navnlig Betydning
overfor Betændelsestilstande i og omkr.
Hofteleddet, hvormed I. undertiden forveksles.
I. fører aldrig til Døden, og man har saaledes
ikke ved Obduktion kunnet undersøge, hvilke
sygelige Forandringer der ligger til Grund for
Sygdommen. De fleste er tilbøjelige til at mene,
at den skyldes Forandringer i Ischiasnerven,
nervus ischiadicus, der forløber langs Benets
Bagside, enten betændelsesagtige Forandringer
ell. Nervelidelse af anden Natur. I nogle
Tilfælde har man p. Gr. a. Smerternes
Udbredning ment, at Sygdommen særlig har angrebet
Nervens Udtrædelsesgrene fra Rygmarven
(radikulær Ischias, sciatique radiculaire). I den
senere Tid er nogle Forfattere tilbøjelige til at
antage, at I. væsentlig er en Muskellidelse, som
skyldes fejlagtig Brug af Musklerne. Som Følge
af denne Usikkerhed er Afgrænsningen af
Begrebet I. ikke endeligt fastslaaet. Man er dog
i Alm. tilbøjelig til at adskille Sygdommen fra
de mere dybtgribende Nervebetændelser
(Neuriter) i Benene, der kan opstaa ved
Sukkersyge, Arsenikforgiftning og kronisk Alkoholisme
ell. som Følge af Svulsters Tryk paa Nerverne
i Bækkenet. Disse Nervebetændelser medfører
gerne Lammelser og stærkere Muskelsvind og
er oftest dobbeltsidige, mens I. i alm. Forstand
saa godt som altid indskrænker sig til det ene
af Benene.
Behandlingen af I. bestaar først og fremmest
i Sengeleje, hvorved Benet kommer i absolut
Ro og lejres paa den bekvemmest mulige
Maade. Varm Indpakning og Varmepuder plejer
at hjælpe yderligere. I Begyndelsesstadierne
vil det sædvanligt være nødvendigt at give
Patienten smertestillende Midler, navnlig
Salicylpræparater. I senere Stadier, naar Smerterne
i det væsentlige er svundne, har Massage af
Musklerne ofte god Virkning, dog kan forkert
udført Massage gøre mere Skade end Gavn. I
tidligere Tid anvendtes undertiden Operation
(Strækning af Ischiasnerven) ell. Indsprøjtning
i Nerven; disse Behandlingsmaader er nu
forladt af de fleste. Sygdommen helbredes saa
godt som altid, men i den første Tid efter
Helbredelsen er der nogen Fare for Tilbagefald,
hvis Patienten udsættes for anstrengende
Bevægelser ell. stærk Afkøling. (Litt.:
Domenico Cotugno, »Betragtninger over ischias
nervosa«. Overs. fra Latin af J. Helweg
[Kbhvn 1919]; Faber, Holst og Petrén,
»Lærebog i intern Medicin«, Bd 4, 2. Udg., Pag.
271 [Kbhvn 1921]; Johs. Helweg, »Ischias«
[Kbhvn 1920]; K. Petrén, »Till frågan om
ischias pathogenes och etiologi« [»Bibliotek for
Læger« 1921]).
K. H. K.
Ischion [’iskiån], Sædeben, se Bækken.
Ischiopagi [’iski-] (gr.) er en Form af
Dobbeltmisfoster, hvor de to Fostre er sammenvoksede
med Sædet, saaledes at Kroppene ligger i
hinandens Forlængelse. De kommer gerne levende
til Verden, men overlever aldrig den spæde
Barnealder.
S. B.
Ischma [i∫ma], se Ishma.
Ischl [’e∫əl], By i østerr. Prov. Øvreøsterrig
i Landskabet Salzkammergut, 27 km SSV.
f. Gmunden, 466 m o. H. paa en af
Floderne Traun og I. dannet Halvø, omgivet
af høje Kalkbjerge, er Knudepunkt paa
Jernbanen Steinach—Schärding og har 10200
Indb. I. er et meget kendt og besøgt
Badested. Der findes Salt- og Svovlbade,
jernholdige Bade, Fyrrenaalsbade o. fl., særlig
beregnede paa Kirtelsyge, Hudsygdomme,
Reumatisme, Gigt og nervøse Sygdomme. I. har
en smuk Sognekirke, bygget af Maria
Theresia, og en kejserlig Villa, omgivet af en
prægtig Park. Byen var et yndet
Sommeropholdssted for den østerr. kejserlige Familie
og den østerr. Adel fra 1822. I. har meget
betydelige Saltværker; 6 km V. f. Byen ligger et
Saltbjergværk, der allerede blev drevet i 12.
Aarh.
G. Ht.
Ischuri [isku’ri’] (gr.), Besvær ved
Vandladningen, er et Symptom, som kan opstaa ved
forsk. Sygdomme, f. Eks. Hjerne- og
Rygmarvssygdomme, hvor Blæremuskulaturen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
