Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ischuri - Ischæmi - Isdeler - Isdubar - ise - Ise - Iseddike - Isefjord - Iseghem - Isegran - Isegrim - Iseion - Isel - Isel - Isel - Iseland - Iselastiske Lege - Iselin, Henri Frédéric - Iselingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lammet. I. paradoxa er den Tilstand, hvor der er
en Forhindring for Urinens Afgang, men Urinen
dog afgaar involontært og hyppigt, fordi
Blæren er overfyldt.
H. I. B.
Ischæmi [-iskæ-], se Blodtomhed.
Isdeler, d. s. s. Isskel.
Isdubar, d. s. s. Iztubar.
ise. At ise (Isning) er at bryde Isen ved
Haandkraft enten for at skaffe aabent Vand
ell. for at benytte Isen. Til dette Arbejde
anvendes forsk. særlige Redskaber. Med
»Isøksen«, der bestaar af et langt fladt Økseblad
paa et langt Skaft, hugges saa stort Hul i Isen,
at »Issaven« kan anbringes. Med denne saves
Isen i rektangulære Stykker, der ved Hjælp af
»Isbrækkeren« bringes ind under den faste Is
ell. bringes i Land ved Hjælp af »Ishager«.
C. B-h.
Ise kaldes i det søndenfjeldske Norge
Marsvinet, Delphinus phocaceus. Ligedan isl. isa.
Et andet norsk Navn er nise, oldn. hnisa.
H. F.
Iseddike se Eddikesyre.
Isefjord, en ca. 450 km2 stor Indskæring i
Nordsjælland. Den trænger ind fra Kattegat
mellem Halvøerne Halsnæs mod Ø. og Rørvig
mod V.; Indløbet mellem Spodsbjerg og
Korshage er ca. 4 km bredt. I Midten af Indløbet
ligger en Sandbarre, over hvilken der gaar to
Løb, det bredere, 2,7 m dybe Østerløb og det
3,7 m dybe Vesterløb. S. f. Indløbet og de to
nævnte Halvøer udvider Fjorden sig betydelig
mellem Horns- og Odsherred, den saakaldte
Yderbredning, der er c. 13 km lang og
bred og mod S. begrænses af Øen Ovrø. Fra
Yderbredningen afsættes mod Øst den ca. 38
km lange, smalle og lidet dybe Roskilde
Fjord mellem Halvøerne Nordsjælland og
Hornsherred med Indløbet Kulhusrende, og
mod S. Inderbredningen, til hvilken
Indløbene er Ovrø Østre Løb og Ovrø Vestre
Løb, og som selv afsætter Holbæk Fjord,
Bramsnæs Vig og den lille Vellerup
Vig; Yderbredningen afsætter mod V.
Lammefjord, hvoraf den større vestlige Del nu
er udtørret, ligesom en Del af den fra
Lammefjord indtrængende Sidinge Fjord;
endelig afsætter Yderbredningen mod NV.
Nykjøbing Fjord S. f. Halvøen Rørvig. Se for
øvrigt de enkelte Artikler. Indsejlingen til I.
er temmelig vanskelig, da Løbene over
Sandbarren er foranderlige; Forholdene er dog
blevne adskillig bedre, efter at Vesterløbet i de
senere Aar er blevet udgravet til den
ovennævnte Dybde. Fjordens Størrelse gør den til
en Tidehavn, hvor Ebbe og Flod optræder
aldeles regelmæssig under roligt Vejr. Naar der
opstaar Uregelmæssighed ved uroligt og
stormende Vejr, ytrer den sig som oftest ved, at
eet ell. endog fl. Strømskifter gaar over. I
stormende Vejr kan Forskellen mellem
dagligt Høj- og Lavvande stige til over 1,5 m, men
i roligt Vejr er den kun ca. 0,2 m, ved
Foraarsjævndøgn dog lidt større.
H. W.
Iseghem [’i.səgəm], By i belg. Prov.
Westflandern, 8 km ØSØ. f. Rousselaere ved Mandel
(Biflod til Lys) og ved Jernbanelinien
Brügge—Courtrai, har Lærreds- og Uldvæveri,
Skotøjsfabrikation og Tilvirkning af Børster. (1912)
14220 Indb.
G. Ht.
Isegran, se Fredrikstad.
Isegrim er Ulvens Navn i den tyske
Dyrefabel. Den opr. Form »Isengrim« er et tysk
Mandsnavn (saaledes en Biskop Isengrimus i
Regensburg 933) og betyder vel nok »det
grumme Sværd« ell. »Sværdgrum«; det er altsaa
identisk med det angelsachsiske »heoro-grim«
og svarer godt til Ulvens blodtørstige
Grumhed. Se Dyresagn.
(C. A. N). H. El.
Iseion [i’sæ^iån] (gr., lat. Iseum), d. e. et
Gudinden Isis helliget Sted, gr. Navn paa et
Par Byer i Ægypten, hvoraf det, der laa ved
Behbet i Deltaet, og af hvilken By en Del
Ruiner er tilbage, er det mest kendte.
V. S.
Isel [’i.zəl], Bjerg S. f. Innsbruck, 750 m o. H.,
med smuk Udsigt over Innsbruck og Inn-Dalen.
Gennem Bjerget fører en Tunnel (653 m) for
Brenner-Jernbanen, og oven paa I.’s brede
Højflade findes Parkanlæg og fl. Mindesmærker,
deriblandt den 1893 rejste Bronzestatue af
Andreas Hofer, der var Tyrolernes Fører i
Frihedskampen 1809, og som tre Gange fra I.
erobrede det af Franskmænd og Bayere besatte
Innsbruck.
G. Ht.
Isel kaldes i Nordland og Finmarken
Torskens Testikler (»Krøllerne«).
Isel [’i.zəl], Biflod i Tyrol til Drau, udspringer
S. f. Dreiherrnspitz, gennemstrømmer i
østsydøstlig Retning Virgen-Dal, optager ved
Windisch-Matrei Afløbet fra Tauern-Dal og senere
Afløbene fra Defereggen-Dal og Kalser-Dal og
udmunder ved Lienz. I.-Dal omfatter I.’s Løb
fra Windisch-Matrei til Lienz. Sidedalene
herfra op til Hohe Tauern udmærker sig ved deres
landskabelige Skønhed.
G. Ht.
Iseland, Iserland, forekommer i danske
Folkeviser, ligesom i middelalderlig tysk
Digtning, som Navn paa et eventyrligt Land; vel
egentlig en Misforstaaelse af det virkelige
Island.
(A. O.) H. El.
Iselastiske Lege kaldtes i den senere
Oldtid de Lege ell. Væddekampe, i hvilke
Sejrherren fik Ret til at holde et festligt Indtog
i sin Fødeby, naar han vendte hjem, ved
hvilken Lejlighed det var Skik at rive et Stykke
af Bymuren ned. Hertil knyttede der sig
desuden i Reglen forsk. andre Fordele. Kredsen
af de i. L. kunde udvides ved kejserligt Dekret.
H. H. R.
Iselin [iz’læ], Henri Frédéric, fransk
Billedhugger, f. 1826 i Clairegoutte
(Haute-Savoie), d. 1905. I., Elev af Rude, vandt sit
Kunstnernavn ved sine mange rammende og
stilfulde Portrætbuster af Samtidens
Berømtheder. Til Versailles-Mus. kom saaledes bl. a.
Murat (1853), det ypperlige Arbejde af A.
Thierry (1864), General Lamoricière (1874) og
Cl. Bernard (1879), til Institut de France:
Picard, til Konservatoriet: Donizetti, til Louvre:
Præsident Boileau m. v., o. s. fr. Hans
Bronzestatue af Hertugen af Morny oprejstes 1867 i
Deauville. I Louvre ses »Ildens Genius« (1857),
i Paris’ store Opera »L’élégance«.
A. Hk.
Iselingen, Hovedgaard i Baarse Herred, NØ.
f. Vordingborg, er oprettet af Baron Reinhard
Iselin, der 1774 ved, Ryttergodsets Salg købte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
