- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
527

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iselingen - Isenbrand, Adrian - Isenit - Isenkræmmere - Iseo-Sø - Iser - Iseran, Mont d' - Isère (Departement) - Isère (Flod)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vordingborg Slots Tilliggende m. m. for 80010
Rdl. K. og gav det Navn efter sig. Af I. og
Iselin’s andre Godser (Rosenfeld, Agnøgaard
og Snertinge) oprettede hans Enke 30. Aug.
1781 de to Stamhuse Rosenfeld og I. for sine
to Døtre. I. tilfaldt den ældste, Baronesse
Marie Margrete I. (gift med Grev Chr. Fr. E.
Rantzau), der 1803 bortsolgte Stamhuset, som
substitueredes med en Fideikommiskapital paa
c. 287000 Kr i Nutids Penge. Denne tilfaldt ved
hendes Død 1814 hendes Søstersøn Ch. R.
Calmette og er senere gaaet i Arv til Slægten
Fabritius-Tengnagel. I. kom efter Stamhusets
Opløsning paa forsk. Hænder. Den bekendteste
af Ejerne er Skolemanden Prof. Martin
Hammerich, der 1866 arvede I. efter sin Hustrus
Fader, Assessor H. H. Aagaard. Efter
Etatsraad Dahlerup’s Tegning opførets 1868 en ny
Hovedbygning i ital. Villastil. Om Livet paa I.
i 19. Aarh., da en Mængde kendte
videnskabelige, politiske og litterære Personer mødtes
her, se O. Hall i »Forfatterbogen« (1898).
B. L.

Isenbrand, Adrian, nederlandsk Maler,
d. 1551. I. kom til Brügge 1510. blev Elev af
G. Daid og optoges som Mester i Brügges
Lukasgilde. Han virkede en Tid i Spanien (en Del
Værker her og i Brügge, der tidligere
tilskreves Mostaert, tillægges nu gerne I.), endvidere
i Lübeck (1518) o. a. St. uden for Fædrelandet.
Altertavlen i Nøddebo Kirke er for
Midterbilledets Vedk. (c. 1530) — »Kvinderne og
Johannes om Kristi Kors«, et Arbejde, der
udmærker sig ved megen Inderlighed i Følelsen
— malet af I.
A. Hk.

Isenit har man kaldt visse mørke
Andesitbjergarter fra Westerwald i Tyskland.
O. B. B.

Isenkræmmere dannede opr. i Kbhvn Lav
sammen med Urtekræmmerne og
Sukkerbagerne, og fælles Lavsartikler for disse blev
approberede 10. Juni 1693. Forbindelsen ophævedes,
og I. i Kbhvn fik deres egne Lavsartikler 5.
Juni 1807. Lavet ejede siden 1769 Raadvaddams
Fabrik i Jægersborg Dyrehave, hvilken det ved
Lavsartiklerne paalagdes det at holde i
forsvarlig Drift og at bringe til den størst
mulige Fuldkommenhed. Ved Siden heraf
paalagdes det I. ved Lavsartiklerne af 1807 at være
omhyggelige for at anskaffe sig Handelsvarerne
fra første Haand og saa meget som muligt fra
indenlandske Fabrikker og Haandværkere.
Isenkræmmerlavet ophævedes ligesom de andre
i og uden for Kbhvn bestaaende Handelslav ved
Næringsloven af 29. Decbr 1875 § 43.
O. D.

Iseo-Sø [i’sæo], Lago d’Iseo, Oldtidens
lacus Sebinus, Sø i Norditalien paa Grænsen
af Provinserne Bergamo og Brescia,
gennemstrømmes af Floden Oglio, en af Po’s Bifloder.
Areal 62 km2, Længde 25 km, Bredde 5 km.
Den er kendt for sine skønne Omgivelser. Ved
det sydøstlige Hjørne ligger Byen I. (2000 Indb.)
med Silkevæverier, Hattemagerier,
Pottemagerier og Handel med Træ, Sten og Silke.
M. V.

Iser [’i.zər]. Biflod til Elbens højre Bred i
Böhmen, opstaar ved Forening af Store og
Lille I., af hvilke den første udspringer i
Isergebirge, den sidste i Riesengebirge. I. træder
ved Turnau ud af Bjergene og udmunder efter
et 122 km langt Løb oven for Brandeis.
G. Ht.


Iseran, Mont d’ [må-d-’zrã]. Pas i de
grajiske Alper i Savojen, 2769 m o. H.,
forbinder den øvre Isère-Dal med Floden Arc’s Dal.
Trods sin store Højde er I. let at passere; en
god Muldyrvej og en Telegraflinie (fører over
Passet.
G. Ht.

Isère [i’zæ.r], Departement i det sydøstlige
Frankrig, bestaar af den nordlige Del af den
gl. Provins Dauphiné. Det har en langstrakt
Form fra SØ. til NV. og begrænses i N. og V.
af Rhône, der adskiller det fra Dept. Ain,
Rhône, Loire og Ardèche. Mod SV. grænser det
til Departementet Dròme, mod SØ. til
Hautes-Alpes, mod NØ. til Savojen. Arealet er 8237
km2 med (1911) 555911 Indb. ell. 67,5 pr km2.
Den nordvestlige Del af Departementet er
lavtliggende og temmelig flad, rig paa Søer og
gennemstrømmes af Rhônes Bifloder Bourbre,
Gère og Varèze. Den sydøstlige Del, der
gennemstrømmes af Floden Isère med dens Biflod
Drac, er derimod opfyldt af Alpernes vestlige
Forgreninger. Længst mod SØ. hæver
Pelvoux-Gruppen sig til den evige Snes Regioner og
naar i La Méije en Højde af 3987 m. Længere
N. paa ligger Grandes Rousses (3473 m) og Pic
de Belldome (2981 m). I den bjergrige Del af
Departementet er Gnejs fremherskende mod Ø.
N. og V. for Gnejsterrainet strækker sig et
Belte af Jura, der omtr. følger begge Sider af
Floderne Isère og Drac. Uden for Juraen
kommer et bredt Bælte af Kridt, der begrænses af
en Linie fra Chambéry til Isère’s nedre Løb.
Den nordvestlige Del af Departementet er
dækket af tertiære Aflejringer. Af værdifulde
Mineraler findes mange (Guld, Sølv, Bly, Kobber,
Kvægsølv m. m.); Bet. har dog kun Brydningen
af Kul, nær Byen Vienne i Rhônedalen,
Jernmalm og Bygningssten. Klimaet er forsk. efter
Højden; Vinteren er gennemgaaende streng,
paa den anden Side kan Sommerheden i de
snævre Dale blive særdeles trykkende. Af
Arealet er henved 37 % dyrket, over 20 %
Græsgange, henved 25 % Skov. Vinhaverne
indtager 22956 ha. De vigtigste Kornsorter er
Hvede, Havre og Byg. Der avledes (1914)
473915 hl Vin. Industrien er ret betydelig og
omfatter bl. a. Silke- og Papirfabrikation samt
Tilvirkning af Handsker. Af Jernbaner findes 474
km samt 136 km Lokalbane. Dept deles i
Arrondissementerne Grenoble, St
Marcellin
, La Tour du Pin og Vienne, 45
Kantoner og 564 Kommuner. Hovedstaden er
Grenoble. I gejstlig Henseende udgør det et
Bispedømme under Ærkebispen i Lyon, i militær
Henseende hører det til 14. Hærkorps
(Generalkommando i Lyon).
G. Ht.

Isère [i’zæ.r], Oldtidens Isara, Flod i det
sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhône,
udspringer paa Nordsiden af Mont Iseran i Savojen i
en Højde af 2400 m og flyder i store
Bugtninger mod V. gennem Landskabet Tarantaise. Ved
Chamousset optager den fra venstre Side
Bifloden Arc og træder ved Barraux ind i den
skønne Dal Graisivaudan i Departementet I.
Ved Grenoble (211 m o. H.) optager den S. fra
Bifloden Drac og udmunder endelig i Rhône
ved Valence i Departementet Drôme. I har en
Længde af 290 km og er sejlbar paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free