- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isfugle - Isgang - Isglas - Ishaj - Ishave - Ishavsler og -sand - Ishba'al - Ishboshet - Ishevsk - Ishim - Ishím - Ishma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Størrelse som en Krage, lever i Australien
og Guinea. Kæmpe-I. (D. gigas Bod.) med
hvide, sorte og brune Farver, blandede med
svagt blaat, bebor det sydøstlige Australien,
hvor den er en hyppig og af alle Rejsende
beskrevet Fugl, særlig kendt p. Gr. a. dens
gennemtrængende Skrig, der lyder som en
voldsom Latter. Firben, smaa Pattedyr og Slanger
udgør dens Føde. Af Naturen er den kun lidet
sky, bliver let tam i Fangenskab, hører til de
zool. Havers faste Beboere. Ceyx, c. 20 Arter af
ringe Størrelse med særlig fremtrædende blaa
Farver, er udbredt paa Sunda-Øerne og
Filippinerne. I Udseende noget afvigende fra de
øvrige er Slægten Tanysiptera med c. 20 Arter
af ringe Størrelse, pragtfuldt farvede og med
de to midterste Halefjer stærkt forlængede,
ganske smalle i Spidsen, udbredte til en lille
Plade. De lever paa Ny Guinea cg omliggende
Øer. (Litt.: Sharpe, A Monogr. of the
Alcedinidæ
[London 1868—71]).
O. H.

Isgang. Naar Varmen kommer i Vejret om
Foraaret, saa at Isen paa Floderne begynder
at smelte, og samtidig Snesmeltning ell. Regn
frembringer Flom, bryder Isen op i Stykker.
Denne Opbrydning kaldes I. Naar Isstykkerne,
der driver med Strømmen, møder Hindringer,
kan de sammenstuves til Dæmninger, der
undertiden foranlediger skadelige
Oversvømmelser. Et storartet Fænomen er I. i de vældige
sibiriske Floder, den kommer der pludselig og
er ledsaget af vidtstrakte Oversvømmelser. I
de skandinaviske Floder har I. ikke stor Bet.,
da de ikke er brede og vandrige, og I. i
Indsøerne, som hyppig afbryder deres Vej, har et
roligt Forløb. Ved Mellemeuropas Floder
hilser man I. med Glæde som et Vaartegn, der
forkynder, at Flodtrafikken snart skal
genoptages, men samtidig ængstes man ofte for,
hvorledes den skal løbe af. Isbedækningen, for
hvilken I. danner Afslutningen, varer i
Gennemsnit for Donau ved Galatz 37,5 Dage, Elben
ved Hamburg 39 Dage, Volga ved Astrachan
101 Dage, Neva ved Petrograd 147 Dage, Dvina
ved Archangelsk 191 Dage, St Lawrence ved
Quebeck 141 og Hudson ved Albany 92 Dage.
Smlg. Isstopning.
H. R.

Isglas, se Glas, S. 771.

Ishaj d. s. s. Havka1.

Ishave betegner sædvanlig efter Forslag af
en af det eng. geogr. Selskab 1845 nedsat
Kommission de Dele af Havet, som ligger mellem
Polarkredsene og Polerne, saaledes at der
foruden de 3 Oceaner: det stille, det atlantiske
og det ind. Ocean, endnu regnes to
Verdenshave: det nordlige I. N. f. den nordlige
Polarkreds og det sydlige I. S. f. den
sydlige Polarkreds. Denne Inddeling af
Jordens Havoverflade er dog ganske skematisk og
unaturlig. Mod Begrebet, det sydlige I., kan
indvendes, at et saadant Hav overhovedet ikke
eksisterer, idet det efter Definitionen vilde
komme til at bestaa af to smalle, ved Graham
Land adskilte Strimler Hav langs Kysterne af
det antarktiske Fastland. Disse maa naturlig
henregnes til det atlantiske og det stille Ocean.
S. f. det ind. Ocean følger Kysten af det
antarktiske Fastland omtr. Polarkredsen. At
sætte Polarkredsen som Grænse for det nordlige I.
er ganske vilkaarligt; den naturlige Sydgrænse
gaar fra Bergen til Shetlands-Øerne og følger
derfra Wyville-Thomson-Ryggen til Island og
Grønland. Men overhovedet mod at stille det
nordlige I. lige med de 3 Verdenshave kan der
med Rette rejses den Indvending, at dette Hav
er uden noget selvstændigt System af
Havstrømninger, men er ganske afhængigt af
Strømningerne i de tilgrænsende større
Havomraader. Ligeledes dækker det et betydeligt
mindre Areal end de 3 Oceaner. Det henregnes
derfor af Krümmel under Kategorien
Middelhave i Lighed med det karaibiske Hav,
Østersøen o. s. v. Se i øvrigt Nordlige Ishav
og Sydlige Ishav.
M. V.

Ishavsler og -sand er Istidsaflejringer af
Ler og Sand, som indeholder Resterne af en
marin, arktisk Fauna. Det er navnlig vidt
udbredte i Sverige, og Yoldialeret i Vendsyssel
hører ogsaa herhen.
J. P. R.

Ishba’al [e∫’ba’al], Saul’s Søn, der efter
Faderens Død blev indsat som Konge over de
nordisraelitiske Stammer og over Gilead,
hvor han slog sig ned i Machanaim. Han
var selv lidet betydelig, men
Feltherren Abner støttede ham og bekæmpede
David’s Forsøg paa at udvide sit
judæiske Kongedømme. Abner brød dog med I., da
denne bebrejdede ham, at han havde taget en
af Saul’s Friller, og Abner tilbød nu David
I.’s Rige. Kort efter myrdedes imidlertid baade
Abner og I., og David, der hidtil intet aabenlyst
havde foretaget mod I., kunde optræde som
hans Hævner og ubestridte Arvtager (2. Sam.
2—4). Navnet I., »Ba’als Mand«, føltes under
de store Kampe mellem Jahve og Ba’al
anstødeligt, og ændredes til Ishboshet, idet
boshet, »Skændsel«, sættes for Ba’al. Denne
Form findes i Samuels-Bogen, medens
Krønikebogen, for hvilken Kampen med Ba’al var et
tilbageladt Stadium, har bevaret det rette Navn.
(1. Krøn., 8, 33; 9, 39).
J. P.

Ishboshet, se Ishba’al.

Ishevsk [i’∫æfsk], Ischevsk, By i
Østrusland i Guvernementet Wjätka ved Floden Ish,
en Biflod til Kama; (1910) 39370 Indb. I. blev
anlagt 1760 af Schuwalow, har 4 Kirker, en
Synagoge og en Moské. De vigtigste
industrielle Virksomheder er en Gevær- og
Vaabenfabrik samt en større Maskinfabrik.
G. Ht.

Ishim [i’∫im], Flod i Vestsibirien, Biflod
til Irtish, gennemstrømmer Kirgisersteppen og
falder ud i Ust-Ishimsk. Længden er 1675 km,
dens Opland har en Udstrækning af 188000 km2.
Den er om Foraaret sejlbar indtil
Petropavlovsk paa Grænsen af Guv. Tobolsk og
Akmolinsk.
M. V.

Ishím [i’∫im], By i Vestsibirien, Guv.
Tobolsk, 8500 Indb. I Decbr holdes aarlig et stort
Marked, hvortil c. 20000 Mennesker kommer
sammen og gør en Omsætning af omtr. 6 Mill.
Rubler. For øvrigt har Byen betydelig Handel
med Rugmel og Rug.
M. V.

Ishma [i∫ma], Ischma, Flod i det
nordøstlige Rusland, Biflod til Petschora, 626 km lang,
udspringer paa Otsch-Parma-Plateauet i
Guvernementet Vologda og flyder derfra mod N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free