Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - islamitisk Kunst - Island - Island (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyeste Tid har Fundene i Madâin Salih kastet
yderligere Lys over det gl. Arabiens
Kulturtrin paa Kunstens Omraade. Selve de
Stammer, for hvem Islam først forkyndtes, synes
imidlertid ikke at have ejet nogen Kunst;
Mekka og Medina var vel ikke fattige, men dog
i deres Udstyrelse meget tarvelige Byer. Først
ved Religionens Udbredelse til fremmede
Folkeslag opstod ved Berøringen med disse en
i. K. Da en af de første Nationer, man stødte
sammen med, var Grækerne, blev det naturlig
den byzantinske Kunst, hvorfra man fik de
første Impulser. Senere løsrev den i. K. sig
mere fra sine Forbilleder, og ved et mærkeligt
Træf blev det navnlig i den muhammedanske
Verdens to Yderpunkter, at den naaede sin
højeste Blomstring, i Indien under de
mægtige muhammedanske Dynastier (se indisk
Kunst) og i Spanien under de pragtelskende
umajjadiske Kalifer i Cordoba.
Det blev kun i Arkitekturen, at i. K. kom til
at yde noget fremragende. Ved en besynderlig
Misforstaaelse af et Sted i Koranen (se
Islam) blev Fremstillingen af levende Væsener
anset for syndig, og der var dermed for
bestandig slaaet en Bom for en betydelig
Udvikling af de bildende Kunster. Dog vedkender
Shiitterne sig ikke denne Opfattelse, og paa
pers. Arbejder kan man saaledes træffe baade
Menneske- og Dyreskikkelser; at man ogsaa i
Spanien undertiden har trodset Forbudet,
derom vidner bl. a. de rigtignok noget stift og
ubehjælpsomt fremstillede Løvefigurer ved
Springvandet i den berømte Gaard i Alhambra.
De umajjadiske Kalifer ses i deres efterladte
Bygningsværker i Syrien ogsaa ofte at
have overtraadt Forbudet mod bildende Kunst.
I moderne Afb. hjælper man sig undertiden
over de religiøse Betænkeligheder paa den
naive Maade, at Dyreskikkelser fremstilles
lemlæstede paa en ell. anden Maade, f. Eks.
med Hovedet skilt et lille Stykke fra Kroppen;
saa er der jo ikke mere Tale om Afb. af
levende Væsener. Det kan i Parentes
bemærkes, at det er den samme religiøse Fordom,
der har haft en saa uheldig Indflydelse ved
den hyppige Molestering af antikke
Kunstværker, hvor de har været inden for
Muhammedaneres Rækkevidde.
Som rimeligt var, kom den muhammedanske
Bygningskunst, navnlig den i den ældste Tid,
væsentlig til at beskæftige sig med Bygninger,
bestemte til religiøst Brug. Grundtypen for en
Moské er i de første Aarh. overalt den samme,
en aflang, firkantet, aaben Gaard, omgivet af
overdækkede Søjlegange; først senere bliver
hele den egl. Hovedbygning inddraget under
Taget. Moskeen flankeres af een ell. fl.
Minareter, hvorfra Tiderne til Bønnen udraabes; de
er meget smalle og slanke; kun i Spanien
findes enkelte Steder en anden Type, som i den
store (senere til Domkirke omdannede) Moské
i Sevilla, hvor Taarnet fuldstændig ligner
Klokketaarnet paa en kristelig Kirke. Det er
navnlig i Søjlerne og Buerne, at den
muhammedanske Arkitektur viser sit karakteristiske
Særpræg, Søjlerne er slanke, uden særlig rigt
udarbejdede Kapitæler, og beregnede paa at virke
mere ved deres Mængde end deres Masse. Buen
er den forneden indknebne, under Navnet
maurisk Bue bekendte, der i øvrigt varieres i en
Mængde yndefulde Former, og som navnlig de
i Spanien bevarede baade religiøse og profane
Bygninger (Alhambra, Fæstningsporten i
Toledo) frembyder saa mange henrivende
Eksempler paa.
En Erstatning for Savnet af de bildende
Kunster søgte den i. K. i en frodig Udvikling
af Ornamentikken, der ogsaa indgik som et
betydningsfuldt Led i Arkitekturen. Her kom
den arab. Bogstavskrift med sin paa een Gang
snørklede og elegante Karakter ret tilpas; de
til religiøst Brug bestemte Bygninger frembød,
som naturligt var, ofte Anledning til
Anbringelsen af Indskrifter; Bogstaverne i disse
sammenslyngedes og modificeredes ofte i
dekorativt Øjemed, og der udviklede sig den Stilart
af ornamentale Slyngninger, som man efter
deres Oprindelse kalder Arabesker; deres
Særpræg er en tilsyneladende forvirret
Sammenblanding, der i Virkeligheden dog
beherskes af en bestemt kunstnerisk Plan. Det er
denne Stilart, der har holdt sig i den moderne
orientalske Kunstindustri. (Litt.: Gustave
le Bon, La civilisation des Arabes [1883]; A.
von Schack, »Poesie und Kunst der Araber
in Spanien und Sicilien« [1877]).
J. Ø.
Island (hermed et Kort), stor Ø i det
nordlige Atlanterhav imellem 63 1/2° og 66 1/2° n. Br.,
330 km Ø. f. Grønland, 900 km NV. f. Skotland,
950 km V. f. Norge og 1500 km fra Danmark. I.
har en Størrelse af 104785 km2 og (1920) c. 94800
Indb. Kap Horn (ell. Kap Nord) paa den
nordvestlige Halvø og Rifstangi paa Melrakkasljetta
berøres af Polarkredsen, som ogsaa overskærer
den til I. hørende lille Ø Grimsey; Ferro’s
Meridian gaar midt over Landet Ø. f. Landeyjar.
Kysterne beskylles saaledes mod SV. og Ø. af
Atlanterhavet, medens fl., store Bugter og
Fjorde fra Ishavet skærer sig ind i Nordkysten.
I.’s Yderpunkter er Gerpir mod Ø.,
Bjargtangar mod V., Dyrhólaey (Portland) mod S. og
Rifstangi mod N. I. har fra Ø. til V. mellem
Gerpir og Öndverðarnes en Længde af 490 km
og mellem Portland og Dalatá ved Siglufjord
en Bredde fra S. til N. af 312 km.
Naturforhold.
Almindelig Topografi. Et Blik paa
Kortet viser, at I.’s Kyster paa 3 Sider er
meget indskaarne af dybe Fjorde og Bugter,
medens Sydkysten næsten mangler
Indskæringer, Fjorde og Havne; den rigeste
Kystudvikling findes mod NV., hvor en Halvø med en
Mængde Fjorde træder ud fra Hovedlandet. I.
har en Kystlængde af c. 6000 km, hvoraf næsten
en Tredjedel falder paa den nordvestlige Halvø.
Kystens Indskæringer kan efter deres
Oprindelse og Størrelse deles i to Grupper, de store
Bugter, som rimeligvis er dannede ved
Indsænkninger i Jordskorpen, og de egl. Fjorde,
der hovedsagelig synes at skylde Erosionen
deres Oprindelse. Paa hele Sydkysten mellem
Berufjörður og Reykjanes findes ingen egl.
Fjorde; her træder de store Jøkelmasser ned
mod Kysten, og de fra Gletscherne nedførte
Grusmasser har i Tidernes Løb udfyldt alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
