Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyreverdenen har paa I. et subarktisk
Præg og er p. Gr. a. Landets Beliggenhed og
geol. Historie kun lidet udviklet; Arterne er
faa, Individerne ofte talrige. I. har siden den
tertiære Tid været et særskilt Land, afskaaret
fra direkte Forbindelse med Omverdenen, og
har under Istiden næsten helt været dækket af
Jøkler, saa at Landdyreverdenen kun har haft
kort Tid til at udvikle sig; der findes derfor
saavidt bekendt ingen endemiske Arter.
Dyrelivet i Havet er derimod forholdsvis rigt, da
Betingelserne her er lige saa heldige som
andre Steder i det nordlige Atlanterhav.
Desværre er I.’s Fauna endnu lidet undersøgt, og
de faa Lister over enkelte Dyreklasser, som
haves, er til Dels meget gl.; derfor er det for
Øjeblikket ikke muligt at give en fuldstændig
Karakteristik af det isl. Dyreliv.
Landpattedyrene er meget svagt repræsenterede, og det
er tvivlsomt, om nogen Art opr. har været
hjemmehørende paa I. ved Landets første
Kolonisation. Isbjørnen er en tilfældig Gæst, der
af og til med den grønlandske Drivis besøger
Kysten, Ræve er meget alm. og gør betydelig
Skade paa Faarebesætningen, Mus og brune
Rotter er indførte, en tvivlsom Museart eller
Varietet er dog maaske hjemmehørende paa
I.; Husdyr som Okser, Heste, Svin, Faar,
Geder, Hunde og Katte indførtes af Kolonisterne
fra Norge; Rensdyr, som er ret talrige paa
det nordøstlige Højland, indførtes 1770.
Havpattedyrfaunaen er meget artrigere.
Hvalrossen kommer nu kun meget sjælden til I., men
har før været mere alm.; dens Knogler findes
mange Steder i Strandvolde ved Kysten, især
paa den nordvestlige Halvø. Af Sæler findes fl.
Arter, bl. a. Svartsiden, Ringsælen,
Remmesælen og Klapmydsen, den spættede Sæl og
Graasælen, nogle af dem gaar langt op i de
store Floder, hvor de forfølger Laksen;
Sælernes Antal er dog meget aftaget i den senere
Tid. Havet omkr. I. er meget rigt paa Hvaler,
bl. a. findes Grindehval, Spækhugger, Marsvin,
Døgling, Narhval, Hvidfisk, fl. Finhvaler, bl. a.
Blaahvalen, Knølhvalen, Vaagehvalen,
Rørhvalen og Sejhvalen, endvidere Nordkaper og
Grønlandshval.
Den isl. Fugleverden er rig paa Individer,
men har ikke mange Arter, omtr. 120, hvoraf
mere end Halvdelen Svømmefugle. Af Rovfugle
findes Islandsfalken. der i gl. Dage fangedes
og udførtes; Falkefangsten var et kgl.
Privilegium, og Fuglene foræredes af Kongen til
fremmede Fyrster; desuden findes Havørnen,
Dværgfalken og Sneuglen. Af Spurvefugle er
Røddrossel, Vipstjert, Englærke, Stenskvætte
og Snespurv de almindeligste. Ravne er alm.,
Krager sjældne, og Stæren er kun set enkelte
Gange. Af Hønsefugle findes kun Rypen, der
ofte optræder i Mængde og derfor har
økonomisk Bet. Af Vadefugle findes ikke faa, og
fl. af dem er karakteristiske for det isl.
Landskab, f. Eks. Spove, Snæpper og Hjejler; paa
de store, sumpede Sletter i Sydlandet er
Kobberhønen (Limosa ægocephala). Vandriksen
(Rallus aquaticus), Odinshanen (Phalaropus
hyperboreus) og Kliren (Totanus calidris) meget
alm.; Strandryler og Strandskader ses alle
Vegne ved den sandede Kyst, Viber kommer
af og til i Flokke, men ruger ikke. Af
Svømmefugle er der en Mængde ved Kysten, og der
findes mange Fuglebjerge med en Vrimmel af
rugende Fugle; de mest kendte Fuglebjerge er
Látrabjarg, Hornbjarg paa den nordvestlige
Halvø, Vestmannøerne ved Sydlandet, Drangey
og Grímsey ved Nordlandet. De almindeligste
Bjergfugle er Lomvien (Uria troile), Teister
(Uria Brünnichii og U. grylle), Alken (Alca
torda), Lunden (Mormon fratercula) og Krykjen
(Larus tridactylus); paa Vestmannøerne er
foruden Lunder Stormfugle (Procellaria
glacialis) og Stormdykkere (Puffinus arcticus) alm.,
paa Grímsey ruger desuden Alkekongen
(Mergulus alle). Fuglebjergene spiller en betydelig
Rolle for Indbyggernes Ernæring; i Látrabjarg
fangedes f. Eks. 1886 36000 Lomvier, Teister og
Alke (der under eet kaldes Svartfugle), ved
Drangey fangedes Foraaret 1893 163892 Fugle
o. s. v.; desuden tages Æg i Tusindvis. Den
nu uddøde Gejrfugl forekom tidligere paa I. og
var især alm. ved Eldeyjar uden for
Reykjanes. Af Maager findes der en stor Mængde, bl.
a. er Havmaagen (Larus marinus) alm., og den
gør tillige med Struntejægerne ofte en betydelig
Skade paa Ederfugleøerne, hvor de baade
ødelægger Æg og Unger. Ternen (Sterna arctica)
er en af de allerhyppigste Fugle ved Kysten,
den ruger baade paa Smaaøer og oppe i
Landet ved Søer og Moser, og omkr. deres
Rugepladser er Ternerne under en øredøvende
Skrigen stadig i rastløs Bevægelse. Af Ænder
findes paa I. c. 20 Arter, og ved det ørige
Mývatn ruger en Mængde af dem. Ederfuglen
er især alm. ved Vest- og Nordlandet, hvor
den er en vigtig Indtægtskilde for Indbyggerne;
desuden findes 4 Arter Gæs, Skalleslugere,
Lomme, Lappedykkere, Suler og Skarve. Ved
Søer i det indre I. er Sangsvanen (Cygnus
musicus) meget hyppig, og dens Æg og Fjer
samles af Indbyggerne.
Af Krybdyr og Padder findes der ingen paa
I., men derimod er Fiskefaunaen meget rig paa
Individer, for Øjeblikket (1921) kendes 124
Fiskearter fra den isl. Kyst. De isl. Torskefiskerier
hører til de største i Verden; foruden Torsken
har adskillige andre Fiskearter stor Bet. for
Indbyggerne, som f. Eks. Kuller, Sild. Lange,
Søulv, Helleflyndere, Rødspætter, Stenbidere,
Rokker og Havkal. Af Ferskvandsfiske findes
kun Laks, Ørreder, Aal og Hundestejler. Den
isl. Insektfauna er meget lidt kendt; Insekterne
er ikke meget fremtrædende, og Artsantallet
synes at være ringe. Af Biller findes forsk.
Arter af Løbebiller, Rovbiller, Vandkalve,
Snudebiller og Mariehøner; der findes adskillige
Arter af Sommerfugle og en Mængde Fluer. Myg
og Stikfluer (Simulia) er om Sommeren i
mange Egne en Plage for Mennesker og Kreaturer,
Stuefluer og Spyfluer er meget alm. Af
Edderkopper findes mange Arter, og i
Lavastrømmene ved Søerne Thingvallavatn og Mývatn, hvor
Myg og Fluer Optræder i Masser, findes en
utrolig Mængde Edderkoppevæv;
Jagtedderkopper er ogsaa meget alm. Krebsdyrfaunaen
synes at være temmelig rig; ved Kysten ses
Slægterne Hyas og Pagurus samt Tanglopper alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
