Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 557 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Befolkning, Næringsveje m. m.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Levemaaden blevne betydelig forandrede, man
kan spore Fremskridt paa alle Omraader, men
samtidig er ogsaa, som det plejer at gaa, meget
godt og gammelt forsvundet. Af de gl. Lege
er nu største Delen lagt til Side undtagen den
ejendommelige islandske Brydning (glima), ved
hvilken det mere kommer an paa Øvelse og
Smidighed end Legemskræfter. Paa
Nordlandet findes mange gode Skiløbere, men denne
Idræt øves mere af Nødvendighed end som
Sport. De gl. Runddanse (vikivakar), som
endnu øves paa Færøerne, gik af Brug paa I.
i Midten af 18. Aarh. Oplæsning af Sagaer og
Deklamation af Heltedigte (rímur), der før var
en meget yndet Tidsfordriv i de islandske
Hjem, er nu næsten helt gaaet af Brug.
Kvinderne bruger endnu for største Delen en
særegen Folkedragt, en tætsluttende, daglig Dragt
af Vadmel ell. Klæde, samt en Hue med lang
Silkekvast og en Søndagsdragt med Guld- ell.
Sølvbroderier, mange Sølvsmykker og en høj,
hvid frygisk Hue med langt Slør. Mændene
bærer nu alm. europ. Dragt. Husene paa de
fleste islandske Gaarde er byggede af
Græstørv og indvendig panelerede med Træ;
Gaarden, der sædvanlig staar midt paa en gødet
Græsmark (Hjemmemark, tún), bestaar af en
Rk. tætstillede Smaahuse, med fl. Trægavle,
medens Kreaturstaldene findes spredte omkr.
paa Hjemmemarken, der som oftest omgives
af et Gærde af Sten ell. Græstørv. I den senere
Tid har man paa mange Gaarde bygget tildels
uhensigtsmæssige og uskønne Træhuse;
Købstædernes Bygninger er opførte af Træ ell. Sten.

Ved den sidste Folketælling 1. Decbr 1910
havde I. et Indbyggerantal af 85,183, der efter
Kirkebøgerne ved Slutn. af 1915 var vokset til
89014. Den første Folketælling blev foretaget
1703, den næste 1769 og den tredje 1801; siden
1840 er regelmæssige Folketællinger foretagne
hvert 10. Aar. Folketallet var:

1703	50444
1769	46201
1801	47240
1835	56035
1840	57094
1850	59157
1860	66987
1870	69763
1880	72445
1890	70927
1901	78470
1910	85183
1920	c. 94800

Tilbagegangen i Aarene 1880—90 skyldes
haarde Aar med megen Drivis ved Kysten og
især en stærk Udvandring til Amerika. Man
regner at c. 15—20000 Islændere siden 1860 er
udvandrede, sikre statistiske Data haves dog
ikke; i det 20. Aarh. er Udvandringen meget
aftaget og er nu p. Gr. a. Verdenskrigen omtr.
hørt op.

I Oldtiden mener man, at Befolkningen har
været noget større end i det 19. Aarh., men
den har dog næppe nogensinde naaet 100000.
Ved historiske Undersøgelser og Beregninger
er Dr. B. M. Olsen kommen til det Resultat, at
Indbyggerantallet Aar 965 har været c. 60000,
1096 77520 og 1311 72428. Sikre er disse Tal
selvfølgelig ikke, men maaske i Nærheden af
det rette. Da Indbyggerantallet dengang i
andre skandinaviske Lande kun var en Brøkdel
af det nuv., saa havde det isl. Folk numerisk
set dengang en langt større Bet. end nu.
Tilbagegangen i Folkemængden skyldes ikke
Landets tiltagende Ødelæggelse, som nogle har
ment, men mange sammenstødende, uheldige
Omstændigheder af økonomisk-politisk Natur.
Der er ingen Tvivl om, at I. kan føde en meget
større Befolkning end nu, og i den senere Tid
er Folketallet ogsaa vokset betydelig iflg.
Indbyggernes tiltagende Driftighed og Velstand.
Den største Del af I. bestaar som før nævnt af
højtliggende, ubeboede Ørkener, kun
Kystlandet, Lavlandet og Dalene er beboede,
allerhøjest kan man regne, at 14000 km² af I. er
beboede, paa de øvrige 90000 km² findes der
ingen Menneskeboliger; man regner, at 250—300
km² er opdyrkede, det øvrige Land benyttes
til Græsgange. Befolkningens Tæthed i
forskellige Egne staar i nær Forbindelse med
Næringsvejene; hvor Faareavl er Hovederhverv,
er Gaardene meget spredte, hvor Kvægavlen
har større Bet., som paa det sydlige Lavland,
er Bebyggelsen tættere, og Gaardene samles
her enkelte St. i Grupper til mindre Landsbyer;
tættest er dog Befolkningen paa
Kyststrækninger, hvor større Fiskerier drives, som paa
Sydsiden af Faxebugten f. Eks., og paa
Reykjanes, hvor Fiskeværene ligger tæt ved
hverandre, skønt Oplandet her er ubeboet og aldeles
ufrugtbart. Iflg. Folketællingen 1910 havde
Reykjavik 11600 Indb., 1920: 17420 (1801: kun
307, 1860: 1444, 1880: 2567). Købstædernes og
Handelspladsernes Befolkning er meget tiltagen
i de senere Aar, de havde 1890 tilsammen 9445
Indb., 1896: 12494, 1901: 17060, 1910: 29957, 1915:
35223 Indb.; i Landdistrikterne 1901: 61410,
1910: 55226, 1915: 53791.

Bevægelsen fra Landet til Købstæder og
Fiskevær tiltager stadig, hvorved Arbejdskraften
meget er blevet fordyret for Landmændene, og
i nogle Egne er Landarbejdere og Høstfolk
næsten ikke til at opdrive. Indbyggerantallet i
de 3 største Købstæder næst efter Reykjavik
var, paa Akureyri 1901: 1085, 1906: 1545, 1910:
2084, 1920: 2575; Isafjörður 1901: 1085, 1906:
1545, 1910: 1854, 1920: 1990; Hafnarfjördur
1910: 1547, 1920: 2343. Antallet af
Husejendomme i Købstæderne voksede 1879—1908 fra 394
til 3520, og deres Vurderingssum fra 1665000
Kr til 18708000 Kr. 1879-1907 voksede
tingllæste Hypoteker paa disse Bygninger fra 253000
Kr til 10038000 Kr.

Antallet af Fødsler var paa I. 1915 2438,
Dødsfald 1372. Fødselsantallet holder sig
nogenlunde konstant, men Dødsfaldenes Antal er
underkastet meget store Svingninger, og derfor
er Fødselsoverskude! meget foranderligt, var
1880—95 gennemsnitlig 623 aarlig, men
varierende fra 1373 i 1895 til ÷ 960 i 1882, da en
stærk Mæslingeepidemi hærgede Landet.
Antallet af levende fødte Børn var 1891—1900
gennemsnitlig aarlig 2308, 1901—10 2258. Af
Børnene var 1891—1900 83,4 % ægtefødte, 16,6 %
uægte, 1901—10 86,7 % ægte, 13,3 % uægte;
dødfødte var 1891-1900 aarlig 79, 1901-10 71.
Dødsfaldenes Antal var 1891—1900 aarlig 1334,
1901-05: 1284, 1906-10: 1350, 1911: 1151. Af
hver 1000 Mennesker døde 1891—1900 17,9 %,
1901-10: 16,1 %, 1911: 13,4 %. Ved
Ulykkestilfælde omkom gennemsnitlig aarlig 1891—1900

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>