- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
559

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Befolkning, Næringsveje m. m.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa enkelte St., men det har dog aldrig kunnet
betale sig, det fugtige Øklima ag den lave
Sommervarme er store Hindringer for
Agerdyrkning og Skovvækst. Hele Landbefolkningens
Velfærd er knyttet til Græsvæksten, men det
egl. dyrkede Land har dog en meget liden
Udstrækning (c. 250 km2). Kun Hjemmemarkerne
(tún) omkr. Gaardene gødes, og det kraftige
Hø fra disse (taða) benyttes til Vinterfoder for
Køerne, Høet fra de vaade Enge (úthey), der
hovedsagelig bestaar af Halvgræs, tjener til
Foder for Faar og Heste. Hornkvægholdet er
gaaet tilbage; 1703 fandtes 35860 Stkr
Hornkvæg, 1896: 23713, 1916: 26176; derimod er
Faarenes Antal betydelig vokset: 1703 holdtes
278994 Faar, 1896: 841966, 1916: 589343.
Faareavlen er ogsaa nu Indbyggernes
Hovednæringsvej. Om Sommeren drives Faarene op paa
Sommergræsgangene i Randen af Højlandet og
hentes hjem om Efteraaret; Moderfaarene
holdtes før de fleste St. hjemme om Sommeren
og malkedes; nu gaar de løse om Sommeren
med Lammene. I gode Vintre maa den største
Del af Faarene selv søge deres Føde ude og
tages kun paa Stald i Snestorme og daarligt
Vejr, men i haarde Vintre med megen Sne
maa de ofte holdes i Hus i lang Tid.
Høforsyningen spiller derfor en stor Rolle for den isl.
Bonde, og i 17. og 18. Aarh. var der sædvanlig
i en ell. anden Del af Landet Mangel og Dyrtid
og undertiden Hungersnød hvert 2. ell. 3. Aar,
hvad der for en stor Del skyldtes Almuens
Mangel paa Forsynlighed, idet Kreaturerne
døde i Tusindvis af Fodermangel. Nu er man
mere forsynlig, og det kan næppe hænde, at
der af den Grund indtræder Hungersnød,
undtagen da under aldeles eksceptionelle Forhold.
Da alle Rejser som Regel maa gøres til Hest og
alt Gods flyttes paa Hesteryg, holdes der en
Mængde Heste paa I., 1896: 43235, 1916: 49146.
De isl. Heste er smaa, men efter deres
Størrelse meget kraftige og udholdende og egner
sig fortrinlig til Rejser i et bjergfuldt Land;
mange af dem udføres i de senere Aar til
Danmark og Storbritannien. Havedyrkningen har
før kun haft liden Bet. paa I., men har gjort
gode Fremskridt i de senere Aar, især dyrkes
Kartofler og Roer, 1895 var Høsten 25236 hl
Kartofler og 22449 hl Roer, 1916 henh. 37590 hl
og 22240 hl. Frugttræer kan ikke trives; man
dyrker ved Handelsstederne Bærbuske som
Ribs og Solbær, Rabarber trives ogsaa godt.
I Reykjavik og Akureyri findes Forsøgsstationer
for Landbrug og Havebrug o. fl. mindre, spredte
omkr. i Landet. Der findes nu paa I. kun 2
Landbrugsskoler, paa Hvanneyri paa Sydlandet
og paa Holar paa Nordlandet, tidligere var
der fire. I.’s Landbrugsselskab i Reykjavik er
Midtpunktet for alle Bestræbelser til
Fremskridt i Jordbrug og Kvægavl og faar en
betydelig Understøttelse af Statsmidler. Smaa
Landbrugsforeninger findes næsten i hvert Sogn,
deres Antal var 1893: 90, 1916: 159; disse
Foreninger indordner sig i 7 Landbrugsforbund,
som igen staar under det store
Landbrugsselskabs Overopsyn og Ledelse. Der findes paa
I. 4 statsansatte Dyrlæger, en for hvert af de
gl. Amter. Landbruget har i de sidste
Aar gjort betydelige Fremskridt paa forskellige
Omraader. Man har oprettet en Del smaa
Andelsmejerier i de tættere bebyggede Egne, især
paa Sydlandet. Det første Mejeri blev anlagt
1901, men i Aaret 1905 var der allerede 34
Mejerier, som udførte Smør til England for
193000 Kr. 1913 udførtes 167000 kg Smør for
295000 Kr. I de allersidste Aar er man ved B.
Th. Melsted’s Initiativ begyndt at anlægge
Andelsslagterier, der allerede har faaet en stor
Bet. for Landet. Det første og største er
Sydlandets Slagteri i Reykjavik, som oprettedes
1907, men siden er Andelsslagterier blevne
indrettede paa de fleste Handelspladser ved
Kysten. Til Husdyrracens Forædling haves flere
smaa Avlsforeninger, og Dyrskuer holdes
jævnlig.

Den anden Hovednæringsvej paa I. er
Fiskeriet, med dette er omtr. 16000 Mennesker
beskæftigede. Før blev Fiskeriet især drevet paa
Vestlandet, i Faksebugten og ved Isafjorddybet,
men nu drives der ogsaa betydelige Fiskerier
paa Nord- og Østlandet o. a. St. Den største
Del af Fiskeriet dreves tidligere kun med
aabne Smaabaade, og det var en farlig Levevej
i saa stormfulde Farvande. Ved Faksebugten
drives Fiskeriet mest om Vinteren, og da er
Vejret ved Kysten altid meget stormfuldt; der
drukner derfor ogsaa en Mængde Fiskere ved
I. 1850—77 (med Undtagelse af 1853 og 1875,
hvorfra der ingen Beretninger haves) druknede
der paa I. 2008 Mennesker, der omkom i disse
Aar saaledes 3 % af alle dem, der døde, ved
Drukning; af disse Folk druknede 60 % i
Marts Maaned. I Aarene 1881—1910 druknede
2096 ell. 11,2 af hver 10000 Mennesker. — Ved
Faksebugten bruges mindre Baade med 4—6.
Mands Besætning, paa Vestmannøerne og
Sydkysten, hvor Brændingen er meget stærk,
større Baade med 15—20 Mand. I de senere
Aar er man begyndt at lægge sig efter Fiskeri
med større Dæksfartøjer, med Motorbaade og
Damptrawlere, og den isl. Fiskerflaade er
vokset meget betydelig i dette Aarh. Før
Verdenskrigen drev en Mængde fremmede
Fartøjer Fiskeri om Sommeren ved den islandske
Kyst, aarlig kom der op til Landet 3—40O
franske Sejlkuttere med 5—6000 Mands
Besætning og desuden en Del Sejlfartøjer fra Norge,
England, Amerika o. a. Lande; desuden driver
Færingerne en stor Del af deres Fiskeri ved I.
dels fra Kuttere, dels fra Baade. Kort før
Aarhundredeskiftet begyndte udenlandske
Dampfartøjer, Trawlere og Linjefiskere fra
England, Tyskland o. fl. Lande at besøge de
rige Fiskebanker ved I., og deres Antal voksede
med hvert Aar, indtil de forsvandt under
Krigen. En god Indtægtskilde for I. er
Sildefiskeriet, som især drives ved Nord- og Østkysten.
Efter 1880 dreves Sildefangsten især af
Nordmænd, men nu tager Islænderne selv ivrig Del
deri, og Svenskerne er ogsaa i de senere Aar
begyndt at fiske Sild deroppe. Nordmændene
drev i Slutn. af 19. Aarh. og ind i det 20. en
meget indbringende Hvalfangst ved den isl.
Kyst, men nu er denne ophørt og
Hvalfangeretablissementerne nedrevne. I Reykjavik er
der blevet oprettet Søassuranceselskaber og en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free