- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Befolkning, Næringsveje m. m.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navigationsskole, og der og andre St. findes Is-
ell. Frysehuse, hvori man bl. a. opbevarer Sild,
der er det bedste Agn for Torsken.

Siden Beg. af 20. Aarh. har de isl. Fiskerier
især gjort meget betydelige Fremskridt.
Kystfiskeriet med aabne Baade aftager, medens
Havfiskeriet med større, søgaaende Fartøjer
tiltager. I Aarene 1900—05 fandtes paa I.
gennemsnitlig 148 Dæksfartøjer, 1905: 169 med
8252 t Dr. og 2318 Mands Besætning, 1906: 173
Skibe med 8176 t og 2190 Mands Besætning. Af
aabne Baade af forsk. Størrelse fandtes
1901—05 gennemsnitlig 1993 Stkr, 1906 1785 med 2961
t Dr. og 7400 Mands Besætning; i de sidste
Aar har Fiskerne anskaffet sig mange
Motorbaade. Aar 1914 var disses Antal 400, 1915: 391;
Robaadene, hvis Antal ved 1900 var c. 1900,
var gaaet ned til 986 1914, og 1121 1915.
Samtidig var de søgaaende Fiskerskibes Antal
meget forøget. Af disse fandtes 1915: 95
Sejlskibe, 40 Motor skibe. 20 Damptrawlere og 6
Dampfiskerskibe, i det hele 161 Fiskerskibe
med 11018 t Dr. og 2365 Mands Besætning,
medens Motor- og Robaade under 12 t Dr.
havde en Besætning af 7083 Mand. Fiskeriets
Udbytte er vokset meget betydelig i de senere
Aar. Paa aabne Baade fiskedes 1897—1900
gennemsnitlig aarlig 10,6 Mill. Fisk, 1914: 13,6 Mill.,
paa Dæksfartøjer 1897—1900 4,2 Mill. Fisk,
1914: 10,7 Mill. Hele Fiskeudbyttet var
1897—1900 gennemsnitlig 14,9 Mill., 1915: 23,7 Mill.
Stkr, der vejede 55,3 Mill kg. I Aarene
1849—55 udførtes gennemsnitlig aarlig l 1/2 Mill. kg
Fisk, 1891—94: 11 Mill. kg. Desuden fiskedes
1914 63,314 hl og 1915 140854 hl Sild. P. Gr. a.
lave Tranpriser før Krigen gik
Havkalfangsten stadig tilbage, 1897—1900 fik man
gennemsnitlig aarlig 16982 hl Havkallever. men 1914
kun 1787 hl og 1915 2206 hl. Derimod er
Udbyttet af Torskelever stadig vokset. 1897—1900
fik man af denne Vare gennemsnitlig aarlig
7006 hl, og 1914 fik man 24230 hl og 1915
28911 hl. De udførte Fiskeriprodukter
havde 1894 en Værdi af 3,8 Mill. Kr., 1901 en
Værdi af 5 Mill. Kr ell. 55,7 % af alle udførte
Varers Værdi, 1914 var Værdien 15,2 Mill. Kr
ell. 73 % af alle udførte Varers Værdi. Af
Sælhunde fangedes i Aarene 1897—1900
gennemsnitlig 6039 Stkr, 1915 6262 Stkr; de
udførte Sælskind havde 1914 en Værdi af 30O00
Kr. Af Laks og Foreller fiskedes 1897—1900
gennemsnitlig henh. 2857 og 249200 Stkr, i
Aaret 1915 11976 Stkr Laks og 444900 Stkr
Foreller.

Andre Næringsveje er af mindre Bet., kun
skal vi bemærke, at Befolkningen nogle St. paa
Vestlandet, i Grimsey og Vestmannøerne for
en stor Del lever af Fuglefangst, o. a. St. især
paa Øerne i Bredebugten giver Ederfuglene
en god Indtægt. Ederfuglene kan næsten
betragtes som Husdyr, de blev allerede fredede
ved Lov 1787, og det er under Straf af høje
Bøder, der ved Gentagelse forhøjes, forbudt
at skyde denne Fugl. Man har i den senere
Tid gjort en Del for en rationel Pasning og
Fredning af Ederfuglene, og man anvender
adskillige kunstige Midler for at lokke Fuglene
til Rugepladserne; 1895 udførtes 2952 1/2 kg
Ederdun til en Værdi af 52813 Kr, 1914 3299
kg til en Værdi af 125438 Kr. Af forskellige
Slags Fugle i Fuglebjergene fangedes 1915
312700 Stkr. Desuden har Fugleæg en ikke
ringe Bet. for Befolkningens Ernæring.

Fra Oldtiden til 14. Aarh. blev Handelen
paa I. drevet af Islændere og Nordmænd, i
15. Aarh. især af Englændere, i 16. af Tyskere
fra Hansestæderne; 1602—1786 var Handelen
dansk Regeringsmonopol, 1786 blev den frigivet
for alle danske Undersaatter, 1854 for alle
Nationer. Handelen og den alm. Velstand er
tiltaget meget i de senere Aar, siden 1874, da I.
fik egen Forfatning og egne Finanser.
Formedelst de betydelige Fremskridt i Fiskeri og
Landbrug i 20. Aarh. er Handelsomsætningen
blevet meget forøget. Man har ogsaa faaet
Varer bedre betalte siden Kontrollen med
disses Fremstilling og Sortering ved statsansatte
Opsynsmænd. Saaledes findes der nu 5 lønnede
Vragere og Vurderingsmænd for Fisk (Torsk
o. l.) og 4 for Sild, endvidere een Konsulent i
Uldbehandling, 4 overordnede og fl.
underordnede Opsynsmænd for Uldudførsel og 8 for
Hesteudførsel o. s. v. Alle disse Funktionærer
er pligtige til at give Undervisning og
Vejledning m. H. t. Varernes Behandling. Ved
Oprettelsen af Andelsmejerier og Slagterier er
ogsaa Behandlingen af Smør og Kød blevet
meget bedre end før, saa Sælgeren opnaar
meget højere Priser end før. Hertil kommer,
at Handelsomsætningen er blevet meget lettet
ved forbedrede Bank- og Kreditforhold.

Handelsomsætningen er fra Midten af 19.
Aarh. vokset utrolig meget, dengang beløb den
sig til 3 Mill. Kr, 1914 til næsten 39 Mill., i det
sidstnævnte Aar er den altsaa næsten 13 Gange
større end 1849. Længe var der dog et ret
betydeligt Underskud i Vareomsætningen, men
siden 1906 har Handelsbalancen forandret sig
i I.’s Favør. Værdien af indførte og udførte
Varer har været:
Indførte Varer i Tusind Kr.Udførte Varer i Tusind Kr.Tils. i Tusind Kr.
1849--c. 3000
1881-85(aarl.Gennemsnit)6109555411663
1886-90--492741539080
1891-95--6415615312568
1896-00--8289752715816
1901-05--113251043321758
1906117471349925246
1907134791542628905
1908112321207523307
190998761312923005
1910113231440625729
1911141231569129814
1912153471655831905
1913167181912835846
1914181112083038941


De fornemste Landbrugsprodukter, der
udføres, er Saltkød, Uld og Uldvarer, Skind og
Huder, Smør og Talg. Landbrugsprodukterne
havde 1901 en Værdi af 1,9 Mill. Kr, 1914 af
5 1/4 Mill. Kr. Af Fiskeriprodukter udføres især
fuldt tilvirket, saltet Torsk (Klipfisk), samt
utilvirket Fisk og lufttørret Torsk (Stokfisk),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free