Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Befolkning, Næringsveje m. m.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endvidere Sild, Laks, Torskelevertran, Havkal-
og Sildetran, Fiske- og Hvalguano, Rogn o. s. v.
Fiskeriprodukterne havde 1901 en Værdi af 5
Mill. Kr, 1914 af 15 1/4 Mill. Kr. Desuden
udførtes af Jagtudbyttet o. l. Edderdun, Ryper,
Sælskind og Ræveskind, der 1914 havde en Værdi
af c. 200000 Kr. De fornemste Indførselsvarer
er flg.: Kornvarer, som 1914 havde en Værdi
af 3272028 Kr, Kolonialvarer for 1883961 Kr,
deriblandt c. 1/2 Mill. kg Kaffe og 2 1/2 Mill. kg
Sukker samt 90000 kg Tobak. Af Kaffe bruges
der paa I. c. 6 kg aarlig pr Individ, af Sukker
29 kg. Manufakturvarer indførtes 1914 for 2 1/2
Mill. Kr, Kul og Petroleum for 3,3 Mill. Kr,
heraf gik det meste til Damptrawlere og
Motorbaade. Af Bygningsmaterialer indførtes 1914
for 1,2 Mill. Kr, Materialer til Skibsudrustning
og Fiskeri for 2,3 Mill., derimellem 50000 t Salt
for 1,1 Mill. Kr. Af Materialer til
Landbrugsproduktionen indførtes s. A. for 262000 Kr,
derimellem Pigtraad. Landbrugsmaskiner og lidt
Kunstgødning. Antallet af Købmandsforretninger er
vokset meget; 1865 fandtes der kun 63
Forretninger i hele Landet, deraf 28 isl., 35 danske,
1914 var Antallet af
Købmandsforretningerne, hvoraf dog mange er meget smaa, vokset
til 547, deraf 504 isl., og 43 danske. 1886—90
besøgtes I. gennemsnitlig om Aaret af 60
Dampskibe (med 28167 t Dr.) og 204 Sejlskibe (med
18035 t Dr.); hele Antallet af Skibe var
saaledes dengang 264 med 46202 t Dr. 1912 var
Skibenes Antal steget til 364 med 129699 t Dr.,
deraf 299 Dampskibe (med 121187 t Dr.) og 65
Sejlskibe (med 8512 t Dr.). Dampskibenes
Antal er saaledes meget forøget og især deres
Tonnage; af de Skibe, der besøgte I. 1914, var
67213 t norske, 51906 t danske, 7526 t svenske
og 2557 t eng.
I et saa stort og spredt befolket Land som I.
har Samfærdselsmidlerne altid været primitive,
alle Rejser over Land maatte gøres til Hest,
og alle Varer maatte føres paa Hesteryg til
fjerntliggende Steder. I Bygderne har man
endnu i en stor Del af Landet ingen egl. Veje,
men kun Ridestier; i Ubygderne findes disse
ikke engang. I de senere Aar er der blevet
gjort meget for at forbedre Vejene, og lange
Strækninger af gode Køreveje er blevne
byggede især paa Sydlandet. 1888 fandtes næsten
ingen Broer paa I., nu bygges mange hvert
Aar; over de større Floder er lange
Hængebroer af Jern blevne byggede, f. Eks. over
Ölvesá og Thjorsá, en fast Jernbro over Blanda;
og over Lagarfljót byggedes 1905 en Bro af 301
m’s Længde og 2 1/2 m’s Bredde o. s. v. Man
har siden 1880 gjort mange Gange mere for
Vejvæsenet paa I. end før i Tusind Aar. I de
sidste Aar har man indført Automobiler fra
Amerika, og disse bruges allerede ret meget,
især i Sydlandet, hvor man udgaaende fra
Reykjavik har faste Automobilruter til de
nærmeste Egne. 1776 begyndte en regelmæssig
Postforbindelse mellem Danmark og I., men
Postskibet gjorde kun een Rejse om Aaret, lidt
efter lidt forøgedes Samfærdselen, og 1858 kom
det første Dampskib til I. Dampskibsfarten
mellem I. og andre Lande og omkr. den isl.
Kyst har gjort store Fremskridt i de senere
Aar. Forbindelsen med Danmark opretholdes
især af det »Forenede Dampskibsselskab« samt
af det nylig stiftede, isl. Dampskibsselskab
(»Eimskipafjelag I.’s«), som under
Verdenskrigen ogsaa havde etableret en direkte Forbindelse
mellem Reykjavik og New York. Fl. mindre
Dampere og Motorbaade besørger den lokale
Trafik. Postskibene mellem Kbhvn og I.
anløber undervejs Leith i Skotland og
Færøerne; under Krigen var den af Blokaden
meget indskrænkede Dampkibsforbindelse gaaet
over Norge. 1906 blev Seydisfjord i det østlige
I. ved et Telegrafkabel forbundet med
Shetlands-Øerne, og fra Seydisfjord gaar der saa
en Landlinie over Nordlandet til Akurcyri og
herfra mod V. og S. til Reykjavik. Senere er
fl. Sidelinier blevne byggede bl. a. til Isafjord paa
Nord vestlandet, Telegraf- og Telefonnettet
udvides aarlig, benyttes meget og betaler sig meget
bedre, end man havde ventet. Postforbindelsen
med fjernere Landsdele besørges dels af
ridende Post, dels af Kystdampere. I de senere Aar
har man til Vejledning for Søfarende bygget
fl. smaa Fyrtaarne, anbragt Sømærker o. s. v.
Sligt fandtes ikke tidligere ved den isl. Kyst;
til Fyrvæsenet bevilgedes 1919 66000 Kr. Til
Vejanlæg, Brobygning, Telefoner, Telegrafer o.
s. v. anvender Landskassen forholdsvis
betydelige Beløb. Paa Finansloven for 1919 er der
bevilget til Postvæsen 160800 Kr, til Vejvæsen
232500 Kr, til Dampskibsfart 164100 Kr, til Drift
og Nyanlæg af Telegrafer og Telefoner 276000
Kr, medens Indtægten af Telegrafvæsenet
ansloges til 335000 Kr, af Postvæsenet til 180000
Kroner.
Islænderne er Lutheranere, og den
evangelisk-lutherske Kirke er Folkekirke paa I.
Kristendommen blev i Fristatstiden indført ved
Lov paa Altinget Aar 1000, og midt i 16. Aarh.
indførtes den lutherske Kirke ved Magtsprog
fra Regeringen. 1056—1106 var der kun een
Biskop paa I., men derefter oprettedes to
Bispedømmer, paa Hólar i Nordlandet og Skálholt
i Sydlandet; siden 1801 har der kun været een
Biskop, der bor i Reykjavik.
Sammen med Ministeriet har Biskoppen
Opsyn med Kirkens Administration, og han
ordinerer Præsterne; i Biskoppens Forfald
foretages Ordinationen af to ulønnede saakaldte
Vicebiskopper, der ogsaa foretager
Biskopsordination, naar saadant er paakrævet. I. er (1917)
delt i 20 Provstier og 125 Præstekald. I hvert
Kirkesogn er der (Lov af 27. Febr 1880) et
Sogneraad, og i hvert Provsti et Herredsraad
til at varetage de kirkelige Anliggender.
Præsten vælges af Menigheden ved hemmelig
Afstemning. Hvis Halvdelen af Vælgerne møder,
bliver Præsten valgt ved simpel Stemmeflerhed
og faar Kaldsbrev af Ministeren, ellers er
Regeringen ikke pligtig til at tage Hensyn til
Valget, og Kaldet bliver da bortgivet efter
Biskoppens Indstilling (L. 3. Novbr 1915, Nr 32).
Præsterne lønnes nu med en vis Pengeløn af
Staten (1300—1700 Kr om Aaret), af det
saakaldte Præstelønningsfond, og desuden har de
Embedsjord og Ekstraindtægter, medens de
øvrige Embedsindtægter gaar til Fondet. I
Reykjavik oprettedes 1847 et Præsteseminarium,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
