Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Sprog og Litteratur) - Island (Presse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanrøgtet og ilde mishandlet, blev ogsaa nu
levende, og Digtere, og Videnskabsmænd kappedes
om at rense det og gengive det dets Skønhed
og Originalitet i Sang og Tale. De vigtigste
Digtere (se i øvrigt Særartiklerne) er Bj.
Thorarensen (d. 1841), J. Hallgrimsson (d. 1847), J.
Thóroddsen (d. 1868), B. Gröndal (d. 1907).
Noget yngre er Kr. Jónsson (d. 1869), en mørk
Pessimist, samt de bekendte Lyrikere: Stgr.
Thorsteinsson (d. 1913) og M. Jochumsson (d.
1920); begge disse Digtere har ogsaa oversat en
Mængde fremmede Digterværker (af Goethe,
Schiller, Shakespeare, Byron, Tegnér m. fl.).
En ejendommelig Stilling indtog den lærde Gr.
Thomsen (d. 1896) ved sine kraftige historiske
Digte om ejendommelig udviklede
Personligheder. Af de yngste kan nævnes Lyrikere som
H. Hafstein, E. Hjörleifsson, Guðm.
Friðjónsson, Guðm. Guðmundsson, Einar Benediktsson
m. fl. Nogle af disse er tillige betydelige
Novellister; denne Digtart har fundet adskillige
Dyrkere, efter fremmed Mønster; Navne som J.
Thóroddsen, G. Pálsson, J. Jónasson, G.
Magnússon, E. Hjörleifsson o. fl.
Skuespilkunsten staar endnu paa et
Begynder-Standpunkt; et fast Teaterlokale er først i de
allersidste Aar blevet bragt til Veje i
Reykjavik. Af dem, der har forsøgt sig som
Dramatikere, fortjener atter M. Jochumsson særlig at
nævnes samt I. Einarsson og E. Hjörleifsson.
Af Salmedigtere kan nævnes H.
Hálfdanarson og V. Briem. En religiøs-filosofisk
Digter haves i den berømte Matematiker Bj.
Gunnlaugsson (Njóla).
Den prosaiske Litteratur er nu bleven langt
mere alsidig end før, og dog er det de
historisk-antikvariske Interesser, hvortil ogsaa de strengt
filologiske slutter sig, der er de mest
fremherskende. Berømte Videnskabsmænd paa dette
Omraade er F. Magnússon, K. Gislason, Svb.
Egilsson, J. Sigurðsson, G. Vigfússon, J.
Thorkelsson o. s. v. Af særlige Historikere kan
nævnes P. Melsted (alm. Verdenshistorie i en
klar og populær Fremstilling) og fremfor alt J.
Espolin («I.’s Aarbøger«, I—XII Bd) og J. J.
Adils (d. 1920). Enkelte teol.,
lægevidenskabelige, mat. Forf. (som den nævnte Bj.
Gunnlaugsson, der opmaalte hele Landet og tegnede det
store, udmærkede Kort over I.) kunde anføres.
Ogsaa m. H. t. Naturvidenskaberne, I.’s Geologi
o. s. v., er der sket et stort Fremskridt i de
sidste Aar, idet stadig fl. yngre Lærde har
vendt sig mod disse Studier; især bør Th.
Thoroddsen her nævnes samt Helgi Jónsson
(Botaniker) og H. Pjetursson (Geolog). Endelig
er der fl., til Dels særdeles gode Kræfter, der
har viet sig til de nationaløkonomiske Studier
og frembragt Skr og Afhandlinger af betydelig
Værdi (M. Stephensen, B. Einarsson, E.
Asmundsson, J. Sigurðsson, der ogsaa er optraadt
som en af de dygtigste politiske Forfattere).
Af en særlig Bet. for Landets historiske
Litteratur og for Udbredelsen af Skr af
almennyttigt, folkeligt Indhold er Det islandske litterære
Selskab, stiftet 1816. Et lgn. Fysiognomi har
Beg. af 20. Aarh. Den litterære Alsidighed er
steget, men alt i alt bliver Billedet det samme
som ovf. skildret. (Litt.: H. Einarsson,
Sciagraphia historiæ literariæ Islandicæ [Kbhvn
1786]; Oversigterne i F. Jónsson’s og P.
Pjetursson’s Historia eccles. Islandiæ; R.
Keyser, »Nordmændenes Videnskabelighed og
Litteratur i Middelalderen« [Kria 1866]; N. M.
Petersen, »Bidrag til den oldnordiske
Litteraturs Historie« [Kbhvn 1866]; K.
Maurer, »Ueber die Ausdrücke: Altnord., Altnorw.
u. Altisl. Sprache« [München 1867]; F.
Jónsson, »Den Oldnorske og oldislandske
Litteraturs Historie«, I—III, i kortere Form 1907; G.
Vigfússon, »Prolegomena til Sturlunga«, I
[Oxford 1878]; Jón Borgfirðingur,
»Stutt rithöfundatal« [R.vik 1884]; Jón
Þorkelsson, »Om Digtningen paa Island i 15. og
16. Aarh.« [Kbhvn 1888]; Ph. Schweitzer,
»Geschichte der skandinavischen Litteratur«,
I—III [Leipzig 1885—89]; C. Rosenberg,
»Nordboernes Aandsliv« I—III [Kbhvn
1878—85]; F. Jónsson, »Ágrip af bókmenntasögu
Íslands«, I—II [R.vik 1891—92]; C. Poestion,
»Isländische Dichter der Neuzeit« [Leipzig
1897]; C. Küchler, »Geschichte der isl.
Dichtung der Neuzeit, I, Novellistik« [Leipzig 1896].
Om de forsk. Særafhandlinger henvises til
Möbius’ Catalogus [1856] og »Verzeichniss« [1878]
samt Bibliografierne i »Arkiv f. nord. Filologi«
og i »Skírnir« og »Skýrslur og Reikningar hins
ísl. Bókmentafélags«).
F. J.
Presse.
Det var Biskop Jón Arason, der skaffede I.
den første Bogtrykkerpresse c. 1530. Den første
trykte Bog var Breviarium Nidrosiense [1534],
som nu for det meste er tabt; den blev trykt
paa Bispesædet Hólar. Efter Reformationen
toges Trykkeriet i Brug til Trykning af
gudelige Opbyggelsesskrifter og senere
Bibeloversættelsen samt de af G. Thorlaksson besørgede
Bøger. I de flg. Tider havde Trykkeriet en
omskiftende Skæbne, idet det flyttedes fra det ene
St. til det andet og ofte arbejdede under meget
trange Kaar. Efter endelig at være blevet
flyttet til Reykjavik 1844 har det siden været der,
først som Statsejendom, siden (fra 1876) som
privat Ejendom. For Øjeblikket er der i
Reykjavik fl. Trykkerier. Desuden haves et Trykkeri
paa Akureyri fra 1852 af; senere er andre
blevne oprettede paa Seydisfjord og Isafjord. Bog-
og Avisproduktionen er overhovedet i Forhold
til Indbyggerantallet meget stor.
Af Tidsskrifter og Aviser er der blevet
udgivet en stor Mængde i Tidens Løb. Virkelige
Aviser eksisterer der først fra Midten af 19.
Aarh. Før havde man udgivet et Slags
Tidsskrifter i Heftevis ell. hele Aargange, hvis
Indhold gik ud paa at udbrede almennyttige
Kundskaber og meddele inden- og udenlandske
Nyheder og Efterretninger. Det ældste er
»Minnisverð tíðindi« [1796—1804]; de vigtigste var
i øvrigt »Klausturpóstur«, 9 Aarg., 1818—27,
»Sunnanpóstur«. 3 Aarg., 1835—38, samt
»Ármann á alþingi« (udg. af B. Einarsson), 4 Aarg.,
1829—32, og »Fjölnir«, 9 Aarg., 1835—47. De to
sidste udgaves i Kjøbenhavn af yngre
Kandidater og Studenter; deres Maal var at
reformere paa alle Omraader, virke vækkende paa
den slumrende nationale Aand og kalde den
frem til Daad og Virke; navnlig gik »Fjölnir«’sᛩ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
