Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heri blev Biskop Þorlákr (1179) hurtig
forhindret af Jón Loptsson, der paa ingen Maade
vilde overlade de Kirker, som hans Forfædre
havde bygget og beriget med Gods og han selv
vedligeholdt, til Biskoppens Varetægt og
Styrelse.
Ser man tilbage paa den isl. Forfatnings
Udvikling i Fristatstiden, møder man to Fejl, der
c. 1200 begyndte at gøre sig stærkt gældende.
Den første var, at Godedømmerne
kunde afhændes paa forsk. Maade, ved Arv,
ved Giftermaal, ved Salg ell. som Foræring;
derved kunde fl. Goðord samles paa een Haand,
thi een og samme Mand kunde eje fl.
Godedømmer. Paa Godedømmerne hvilede
Fristaterns Forfatning; ved Opsamlingen af disse paa
faa Hænder blev den Grundvold, hvorpaa
Altinget hvilede, forrykket, og Ligevægten
mellem Høvdingerne gik tabt. Da gør den anden
Fejl sig gældende, nemlig den, at der ingen
Centralregering fandtes i Landet, der
kunde holde stridende Høvdinger i Ave og
inden for Lovenes Grænser. Sagatidens
Aristokrati er i Sturlungatiden (1200—62)
blevet til et Oligarki, og inden for dette
fandtes der ikke Ligevægt mellem de 6—10
Slægter, der havde Magten. Medens Høvdingerne i
Sagatiden meget sjælden optraadte med et
større Følge end paa 60—100 Mand, samlede
Høvdingerne i Sturlungatiden, navnlig efter
1236 og indtil Fristatens Undergang, Hære paa
600—1600 Mand og leverede hinanden
formelige Slag.
Stridighederne begyndte med, at Biskop
Guðmundr Arason vilde tilegne sig
Dommermyndigheden over de Gejstlige og
hævde den kanoniske Ret over Landets Love.
Han appellerede til Ærkebiskoppen og
bevirkede derved, at denne begyndte paa ny at
blande sig i de isl. Anliggender. Samtidig
(1217—18) kom det til et heftigt Sammenstød mellem
norske Købmænd og Oddaslægtens Overhoved,
Sæmundr Jónsson. Dette bragte Skúli
Jarl paa den Tanke at gøre et Krigstog til I.
og undertvinge Landet. Imidlertid maatte han
opgive dette Tog, men den gl. Tanke hos de
norske Konger om at udvide deres
Herredømme til I. var genopfrisket. Da Sturla
Sighvatsson tog til Rom for at faa Absolution
for sig og sin Fader i Anledning af deres
fjendtlige Optræden mod Biskop Guðmundr
Arason, overvintrede han paa Hjemvejen i
Norge 1234—35. Kong Haakon
Haakonsson benyttede da Lejligheden til at faa Sturla
til at paatage sig det Hverv at vinde Magten
paa I. ved at fængsle Høvdingerne og sende
dem til Norge samt ved at tilvende sig deres
Herredømme paa en ell. anden Maade. Den
ærgerrige Sturla var ubesindig nok til at
paatage sig dette, hvad enten han nu virkelig har
tænkt paa at bringe Landet under Kongens ell.
sit eget Herredømme. Allerede Foraaret efter
sin Hjemkomst samlede Sturla en stor Styrke
og vendte sig mod sin Onkel Snorri
Sturluson og hans Søn, Úrækja. Snorri
flygtede fra sin Gaard, men Úrækja maatte forlade
Landet. Det flg. Aar sejrede Sturla over
Þorleifr Þórðarson i Slaget paa Bær (1237),
og baade han, Snorri Sturluson o. fl. ansete
Mænd maatte nu rejse til Norge. Nu kom Turen
til Gissurr Þorvaldsson, der sammen
med Kolbeinn Arnórsson i Slaget paa
Örlygsstaðir (1238) fældede Sturla tillige
med hans Fader, Sighvatr Sturluson,
og 3 af hans Brødre. Da Gissurr 1241 paa
Opfordring af Kong Haakon Haakonsson havde
dræbt Snorri Sturluson, kunde ingen maale sig
med ham og Kolbeinn Arnórsson. Det følgende
Aar vendte Þórðr kakali
Sighvatsson hjem fra Norge og optog en haardnakket
Kamp mod Kolbeinn, som havde bemægtiget
sig Sighvatr Sturluson’s Herredømme. 1244 stod
et stort, men uafgørende Søslag mellem dem
paa Húnaflói; Aaret efter døde Kolbeinn,
og Þórðr fik sin Faders Herredømme i
Eyjafjorden; det flg. Aar (1246) sejrede han i Slaget
paa Haugsnes over Kolbein’s Efterfølger
Brandr Kolbeinsson og tog til Norge
samtidig med Gissurr Þorvaldsson, for at
Kong Haakon skulde dømme dem imellem. Saa
vidt var det nu kommet mellem de isl.
Høvdinger, at de ikke respekterede nogen
indenlandsk Domstol, men henvendte sig til den
norske Konge. Gissur blev holdt tilbage i Norge,
medens Þórðr 1247 vendte hjem til I. og
beholdt Herredømmet i 3 Aar, indtil han 1250
igen maatte til Norge, fordi han ikke havde
søgt at bringe I. under Kongens Herredømme,
men derimod styrket sin egen Magt. Gissurr
Þorvaldsson fik nu Lov til at vende hjem.
Foruden sine Godedømmer paa Sydlandet skulde
han have Myndigheden over største Delen af
Nordlandet, men denne Ordning varede ikke
længe.
1237 blev begge de isl. Bispesæder ledige; ny
Biskopper blev valgte, men da de kom til
Norge for at indvies, vilde Ærkebiskoppen ikke
vie dem. Den ene af dem rejste da til Rom,
men døde paa Hjemvejen; Ærkebiskoppen
benyttede nu Lejligheden til at besætte begge de
isl. Bispeembeder med Nordmænd; herved
kunde baade han og Kongen lettere gøre deres
Indflydelse gældende paa I.; navnlig fik
Kongen i Biskop Heinrekr Kársson paa
Hólar (1247—60) en ivrig og hensynsløs
Medarbejder. Han havde bevirket, at Þórðr kakali
maatte rejse til Norge 1250, og nu tvang han
tillige med den norske Biskop i Skálholt Gissur
Þorvaldsson til at gøre det Samme (1254), thi
heller ikke han viste den mindste Iver for at
skaffe Kongen Herredømmet over I. 1255 sendte
Kongen en af sine betroede Hirdmænd, Ivar
Englason, til I., og han gav navnlig Gissurr’s
Tilhængere Skylden for, at han fik saa lidt
udrettet under sit Ophold paa I. Dels p. Gr. a.
dette, og dels fordi Þorðr kakali selv havde
gjort sig bemærket som en dygtig Sysselmand
i Norge, besluttede Kongen at tillade ham at
vende tilbage til I. og gøre ham sig forbunden
ved store Æresbevisninger, men inden dette
kom til Udførelse, døde Þorðr 1256.
Den mægtigste Mand paa I., efter at Gissurr
var rejst til Norge, var en ung Mand af
Sturlungaslægten, Þorgils skarði
Böðvarsson, der havde været Hirdmand hos Kong
Haakon og var en trofast Tilhænger af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
