Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Altingsmænd, da han selv dengang ikke var
Altingsmand. Bl. disse var hans Broder
Olafur Briem og Valtýr Guðmundsson. Efter
Valgene 1900 stod Partierne lige. Imidlertid
blev et Medlem af Hjemmestyrepartiet ved
Sygdom forhindret i at møde paa Altinget.
Derved fik det Guðmundsson’ske Parti een
Stemmes Flertal og kunde vælge Formanden i
nederste Afdeling af Modpartiet og saaledes
sikre sig Flertal. Et Forslag, der blev indbragt
af Hjemmestyrepartiet i nederste Afdeling, og
som navnlig gik ud paa at skaffe I. en Minister,
der skulde være bosat i selve Landet,
ansvarlig for Kongen og Altinget, og lønnet af
Landskassen, blev forkastet af det Guðmundsson’ske
Parti. Efter at det Briem’ske
Forfatningsforslag var vedtaget i nederste Afdeling, kom
Efterretningen til Reykjavik om, at Venstre var
kommet til Magten, og at Alberti var bleven
Islands-Minister, men alligevel blev
Forfatningsforslaget med Bestemmelsen om en
Minister i Kjøbenhavn trumfet igennem den øverste
Afdeling med een Stemmes Flertal.
Ved aabent Brev 13. Septbr 1901 blev
Altinget opløst og ny Valg udskrevne 2.—11. Juni
1902. Flertallet, navnlig Docent Guðmundsson,
søgte imidlertid at udvirke, at en særlig
Minister for I. maatte blive udnævnt. I Kongens
Budskab 10. Jan. 1902 blev dette afvist, medens
der udtaltes, at »Islændernes Ønske om de
foreslaaede Ændringer i Forfatningsloven,
deriblandt navnlig ogsaa om Udnævnelse af en
særlig islandsk Minister, som er det isl. Sprog
mægtig og giver Møde paa Altinget«, vilde blive
opfyldt. Men da mange Islændere ønsker
Ministeriet for I. henlagt til Reykjavik, »har vi,
for at dette vigtige Spørgsmaal kan blive
underkastet en nøje Prøvelse af Altinget,
besluttet ogsaa at forelægge for dette i den
kommende Samling et Forslag, som foruden de
øvrige i fornævnte Forslag indeholdte
Ændringer vil gaa ud paa, ikke alene at vor Minister
for Island skal være det islandske Sprog
mægtig og give Møde paa Altinget, men ogsaa, at
vort Ministerium for Island skal have sit Sæde
i Reykjavik«.
Ved Valgene sejrede Hjemmestyrepartiet.
Det bebudede Forslag fra Regeringens Side til
Forfatningsændring blev forelagt Altinget. Det
Guðmundsson’ske Parti havde ved Valgene
maattet love at stemme for Ministerens
Bosættelse paa I., og Regeringsforslaget blev ogsaa
enstemmig vedtaget i begge Afdelinger. Altinget
blev igen opløst og ny Valg udskrevne i Beg.
af Juni 1903. Hjemmestyrepartiet fik igen
Flertal og Forfatningsloven blev enstemmig
vedtaget i nederste Afdeling, men med alle
Stemmer imod een i den øverste Afdeling. Den
blev underskreven af Kongen 3. Oktbr 1903.
Nu var der Grund til at antage, at
Forfatningskampen vilde høre op, hvad ogsaa mange
haabede. Hjemmestyrepartiet havde opnaaet
den vigtigste Forandring, som det havde
arbejdet for, nemlig I.’s-Ministeriets Forflyttelse
til Reykjavik, og det Guðmundsson’ske Parti
(der dengang var et Højreparti i
Forfatningssagen) de Forfatningsændringer, som det havde
kæmpet for. Men dette blev dog ikke
Tilfældet. En Følge af, at Ministeriet for I. skulde
forflyttes til Reykjavik, var den, at en
Bestemmelse blev sat i Forfatningsloven om, at
Islands-Ministeren skulde i Statsraadet forelægge
Kongen Love og vigtige Regeringsforanstaltninger.
Hidtil havde Ministeren altid forelagt saadanne
Sager i Statsraadet, men nogen særlig
Bestemmelse fandtes ikke herom. Allerede 30. Juli og
2. Aug. 1902 begyndte en Anonym (Atli hinn
rammi og Hávarður höggvandi) at opponere
i »Isafold« imod denne Bestemmelse, og kort
efter stiftedes et nyt Parti for at modarbejde
dens endelige Vedtagelse. Den eneste ansete
Politiker i dette Parti, der kaldte sig
Landeværnspartiet, var Assessor Jón
Jensson, men cand. mag. Bjarni Jónsson fra
Vogi blev snart dets ivrigste Agitator. I
Altinget 1903 fik det een Tilhænger, medens V.
Guðmundsson dengang udtalte, at han var en
Modstander af dette Parti.
Den ny Forfatningsændring traadte i Kraft
1. Febr 1904, og Byfoged og Sysselmand
Hannes Hafstein blev udnævnt til Minister for
I. Landshøvdingsembedet og de øvrige til
Centraladministrationen hørende Embeder i I. blev
nedlagte, da det isl. Ministerium blev flyttet til
Reykjavik.
For enkelte iblandt de ledende Mænd i det
Guðmundsson’ske Parti, som efter tidligere at
have betegnet sig ved forsk. Navne nu havde
antaget Navnet Fremskridtsparti
(framsóknarflokkur, jfr Adressen 18. Aug. 1902),
var Besættelsen af Ministerposten saa stor en
Skuffelse, at dette kom til at indvirke paa
Partiets politiske Holdning. Fremskridtspartiet
begyndte snart at arbejde sammen med
Landeværnspartiet. Der blev rejst Opposition imod,
at Konseilspræsidenten havde underskrevet
Islands-Ministerens Udnævnelse, og der blev
raabt ud over hele Landet, at I. ved
Vedtagelsen af den ny Forfatningslov
var bleven indlemmet i den
danske Stat og Loven 2. Jan. 1871 om I.’s
forfatningsmæssige Stilling i
Riget anerkendt. Fl. isl. Jurister, der
mente, at Islændingerne ikke havde anerkendt
denne Lov ved at modtage det i den bevilgede
Bidrag fra Statskassen og senere
Forfatningsloven, der hviler paa den, udtalte imidlertid
nu, at Altinget havde anerkendt den, og at I.
var indlemmet.
Da Altinget 1. Juli 1905 første Gang traadte
sammen efter den ny Ordning, bragte
Ministeren det en Lykønskning fra Kongem, der bl. a.
udtalte i Statsraadet: »Den ny Ordning vil
medføre en stor Forandring i Altingets hele
Stilling og lægge et forøget Ansvar paa det nu,
da Forhandlingerne paa Rigsdagen — saaledes
som ogsaa Ministerskiftet i dette Aars
Begyndelse viste — ikke længere er
medbestemmende ved min Afgørelse af, om et Skifte af
Islands-Ministeren bør finde Sted«.
Skønt denne Udtalelse af Kongen ikke kunde
berolige Oppositionen ang. Islands-Ministerens
Udnævnelse, kom dog Kampen paa Altinget
1905 væsentlig til at dreje sig om I.’s
Telegrafforbindelse med Omverdenen.
Iblandt de 35 Lovforslag, som Minister Hafstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
