- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agitation fra enkelte Nordmænd, der interesserede
sig for I.

Fremskridtspartiet, der efter Bondemødet
1905 antog Navnet Folkestyrepartiet
(Þjóðræðisflokkur), indsaa imidlertid, at det
næppe vilde lykkes at styrte Ministeren, hvis
begge Partier stod paa samme storpolitiske
Standpunkt, som Tilfældet var 1906. Dette Parti
fik da tillige med Landeværnspartiet et Møde
i Stand paa Tingvellir 29. Juni 1907 lige før
Altingets Sammentræden. Paa dette Møde
vedtoges en Resolution, hvis Hovedpunkt var
følgende: »Mødet kræver, at eventuel
Overenskomst med Danskerne om Landenes indbyrdes
Stilling bliver afsluttet alene paa den
Grundvold, at I. er et frit Land i Kongeforbund med
Danmark, med fuld Ligeberettigelse og fuld
Myndighed over alle sine Anliggender. Men
den Overenskomst maa hver af Parterne for
sig sige op. Mødet protesterer imod enhver
Afslutning af Overenskomst, der gaar kortere
end dette, og anser da ikke andet at være for
Haanden end Landenes Adskillelse, hvis ikke
en saadan Overenskomst som den ovenfor
nævnte opnaas«.

Efter dette Møde antog Folkestyrepartiet et
nyt Navn, Selvstændighedspartiet
(sjálstæðisflokkur).

Agitationen mod det dansk-islandske
Kommissionsudkast blev begyndt af cand. mag.
Bjarni Jónsson, der havde været
Landeværnspartiets vigtigste Repræsentant paa
Tingvallamødet og var Medlem af Partiets Styrelse.
Under Kommissionens Arbejde var han i
Kjøbenhavn og rejste derfra til I. 5. Maj og afholdt
sit første Møde paa Seydisfjord 12. Maj. 19.
Maj rejste Flertallet af Kommissionens
Medlemmer fra Kjøbenhavn. I Reykjavik fik
Kommissionsudkastet i Beg. velvillig Modtagelse
ogsaa hos Redaktør Björn Jónsson. Alle følte, at
I. havde opnaaet mere, end man havde ventet.
Men dette forandredes snart, thi nu blev der
med »Isafold« i Spidsen rejst dem heftigste
Agitation mod Kommissionsudkastet, af
Lederne af det gl. Højreparti for at styrte
Ministeren, og af Lederne for den yderliggaaende Fløj
af Landeværnspartiet, dels af samme Grund,
men dog navnlig fordi de nu fandt enhver
Overenskomst med Undtagelse af
Personalunion for betænkelig. Landeværnspartiet deltes,
idet Assessor Jón Jensson og dets mest ansete
Medlemmer med ham erklærede, at ved
Kommissionsudkastet havde I. opnaaet, hvad
Landeværnspartiet havde kæmpet for, og
traadte ud af Partiet, medens Docent Guðmundsson,
der ikke vilde stille sig som en ren
Modstander af Kommissionsudkastet, blev vraget af sit
eget Parti.

Ved Valgene, der skulde afholdes 10. Septbr
(1908), var første Gang hemmelig Afstemning.
Der blev agiteret mere, end man nogen Sinde
før havde set Mage til. Der blev vendt op og
ned paa de rigtige Forhold. De, som siden
1903 stadig havde sagt, at I. ved den ny
Forfatningslov var blevet indlemmet, raabte nu
ud over hele Landet, at I. vilde blive
indlemmet
, hvis Kommissionsudkastet blev
vedtaget. Ordet Indlemmelse (innlimun) har større
Heksekraft end noget andet Ord i I., thi Ordet
er aldrig blevet forklaret i Pressen, hvor det
bruges i Tide og Utide; men derfor har det ogsaa
beholdt sin fortryllende Kraft. Flertallet af
Vælgerne kunde selvfølgelig ikke »dømme
iblandt de lærde«, som stredes om Sagen, men
mange blev betænkelige og stemte mod
Kommissionsudkastet, da de saa, at der ingen Fare
var ved, at alt blev ved det gamle; andre
derimod ønskede enten større ell. mindre
Forandringer paa Udkastet, og de stemte paa
Kandidater fra Oppositionens Side, der stillede
sig paa dette Program. Endelig vilde andre
rent forkaste Udkastet ell. kun forlige sig med
gennemgribende Forandringer paa det.

Kommissionsudkastet led et stort Nederlag
ved Valgene. Vælgernes Antal var 11169; deraf
stemte 8146, nemlig 4671 mod og 3475 med
Udkastet (iflg. en Opgørelse af Ingeniør Jón
Thorláksson). 24 af Udkastets Modstandere
opnaaede Valg, men kun 10 af dets Tilhængere.

Efter Altingets Sammentræden, og efter at
Minister Hafstein iflg. eget Ønske havde faaet
et Mistillidsvotum af dette, indgav han sin
Afskedsbegæring. Oppositionen, der fra Kongen
fik Anmodning om at udpege tre Mænd som
Ministeremner, udpegede efter nogen indbyrdes
Kamp hertil kun Redaktør Björn
Jónsson
, der var en af de ny Altingsmænd og var
bleven valgt til Formand for det samlede
Alting. Inden Udnævnelsen indkaldte Kongen
Altingsformændene til Konference. Björn
Jónsson, der under Besøget stærkt fremhævede sine
danskvenlige Følelser, blev 1. Apr. (1909)
Minister for I., idet han erklærede at ville arbejde
for god Forstaaelse mellem I. og Danmark.
Endvidere blev der ang. I.’s Stilling aftalt, at
alt skulde blive ved det bestaaende, da
Altingets Formænd (deriblandt Ministeren) ikke
vilde gennemføre Udkastet undtagen med
meget store Ændringer.

Inden sin Afgang havde Hafstein faaet
ordnet Spørgsmaalet om Islands-Ministerens
Udnævnelse, der blev afgjort paa den Maade, at
den afgaaende Minister underskriver sin
Afskedsbevilling, medens den tiltrædende
underskriver sin Udnævnelse.

Efter Ministerens og Altingsformændenes
Hjemkomst vedtog imidlertid Altingets Flertal,
der ikke vilde tage Hensyn til Mindretallets
Ordændringer paa Kommissionsudkastet, et nyt
Forslag, hvori I. betegnes som »et frit og
fuldmægtigt Rige i Forbund med Danmark om
en og samme Konge og de Sager, som
overdrages danske Myndigheder at behandle paa
I.’s Vegne iflg. denne Kontrakt«. Efter 25 Aar
skal alt, med Undtagelse af Kongen og hans og
Kongehusets Appanage, kunne opsiges med et
Aars Varsel. Mindretallet betegnede dette i sin
Betænkning som en maskeret Adskillelse.

Björn Jónsson var Minister knap 2 Aar. Han
havde aldrig beskæftiget sig med
Administration, og nu var hans Helbred nedbrudt; derfor
kom han ogsaa let under Paavirkning af sin
politiske Omgangskreds. 22. Novbr 1909 afsatte
han hele Bestyrelsen for Landsbanken uden
nogen berettiget Grund og indsatte som
Bankbestyrer sin nærmeste Partifælle Altingsmand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free