Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen og fik Udnævnelse som Minister 21.
Juli 1914. Efter hans Hjemkomst vedtog
Altinget, som sluttede 13. Aug., Forfatningslovforslaget
tilligemed et Forbehold, der ikke var klart
affattet og derfor mødte betydelig Kritik i
Altinget. 27. Septbr offentliggjorde Einar
Benediktsson en Artikel i »Ingólfur« om
Forfatningslovens Stadfæstelse og Forbeholdet, som
han kaldte et betydningsløst Blendværk. Han
krævede en offentlig utvetydig Erklæring
forelagt Kongen om, paa hvilken Maade Kongen tog
Hensyn til Forbeholdet, saaledes at Ministerens
Stilling til Veto ell. Stadfæstelse traadte klart
frem i Forbindelse med den Vilje, som Altinget
mente at have udtalt med Forbeholdet. Da
Ministeren næppe forstod denne Sag, blev det
en let Sag for Benediktsson at omvende ham.
I Statsraadet 30. Novbr forelagde Ministeren
Kongen Forfatningsloven og det af Altinget
vedtagne Forbehold. Dette fortolkede han saaledes,
at det blev enstydigt med en Indsigelse mod,
at Kongen i Danmark kundgjorde sin
Beslutning om Behandlingen af de isl. Sager i
Statsraadet. Til Trods for at Kongen udtalte: »Det
i Statsraadet af 20. Oktbr 1913 foretagne kan
ikke forstaas saaledes, at de isl.
Særanliggenders Forelæggelse for Kongen i mit Statsraad
derved er lagt under dansk Lovgivningsmagt
ell. dansk Regeringsmyndighed«, tog Ministeren
sin Indstilling om Forfatningens Stadfæstelse
tilbage og indgav sin Begæring om Afsked.
Dette bevirkede, at Flagsagen blev stillet i Bero.
Kongen forhandlede siden med isl. Politikere
af forsk. Partier om Løsningen af dette
Spørgsmaal. Prof. Einar Arnórsson blev
Minister 4. Maj 1915, og 19. Juni stadfæstedes
Forfatningen, og I. fik sit eget Lokalflag. Da Eggerz
tilligemed et Par Partifæller søgte at vække
Misfornøjelse, vedtog begge Altingets
Afdelinger, at Forfatningens Stadfæstelse var i fuld
Overensstemmelse med Altingets Forbehold.
Den ny Forfatningslov indeholdt en i fl.
Henseender betydningsfuld demokratisk Nyordning af
I.’s Forfatningsliv (jfr. Afsnittet »Forfatning«).
Iflg. en ny Valglov af 3. Novbr 1915 blev de
landsvalgte Medlemmer af Altinget første Gang
valgte 5. Aug. 1916 og de 34 kredsvalgte
Medlemmer 21. Oktbr s. A. Ved Valgene fik intet
af Partierne Flertal. Under Verdenskrigen var
Ministerens Arbejde vokset i høj Grad, og I.
havde fl. Vanskeligheder at kæmpe med. Under
saadanne Forhold syntes det hensigtsmæssigt
at dele Administrationen mellem fl. Ministre,
Da Altinget 11. Decbr 1916 traadte sammen,
vedtog det en Lov om, at Ministrene skulde
være 3 (L. 2. Jan. 1917, se Afsn. »Forvaltning«).
Den 4. Jan. 1917 blev et Ministerium paa 3
Medlemmer udnævnt med Byfoged Jón
Magnússon som Førsteminister og Justits- og
Undervisningsminister. Under Verdenskrigen
blev det paa I. hævdet, at det vilde være
heldigt for isl. Skibe overalt at benytte et isl.
Flag. Altinget vedtog derfor Sommeren 1917
en Beslutning, hvori det opfordrede Ministeriet
til ved en kgl. Resol. at anskaffe I. et
Handelsflag. Da dette vedkom Forholdet udadtil,
fastholdt den danske Regering, at dette ikke
kunde afgøres ved en ensidig kgl. Resol.; den
vilde heller ikke afgøre denne Sag ene for sig, men
tilbød at tage hele Spørgsmaalet om I.’s
statsretlige Forhold til Danmark op til
Forhandling. Resultatet af dette Tilbud blev, at
Handelsminister Christopher Hage som
Repræsentant for Regeringen og Folketingsmændene
J. C. Christensen og Fr. Borgbjerg
samt Prof. Erik Arup som Repræsentanter
for Rigsdagens politiske Partier med
Undtagelse af Højre i Slutn. af Juni 1918 rejste til
Reykjavik og forhandlede der med et 4 Mands
Udvalg af Altinget. Denne dansk-islandske
Kommission affattede da og enedes om et
Forslag til dansk-islandsk Forbundslov.
Den 18. Juli kunde den danske Kommission
vende hjem fra Reykjavik; forinden havde det
forenede Alting paa et lukket Møde med 38
Stemmer mod 2 givet Forslaget sin Tilslutning.
2. Septbr blev et overordentligt Alting
sammenkaldt for at behandle Forslaget til
Forbundsloven, og den blev vedtaget uforandret med
alle Stemmer mod én i nederste Afdeling og
ligeledes i øverste Afdeling. 19. Oktbr s. A.
blev paa I. afholdt en Folkeafstemning om
Forbundsloven, og den blev da vedtaget med 12411
Stemmer mod 999. Derefter blev Forbundsloven
den 13. Novbr fremsat i Folketinget, hvor den
blev vedtaget med 100 Stemmer mod 20, og
derpaa i Landstinget med 42 Stemmer mod 15.
Den 30. Novbr blev Forbundsloven underskrevet
af Kongen, og 1. Decbr 1918 traadte den i Kraft.
I. blev ved denne Forbundslov anerkendt af
Danmark som en fri og suveræn Stat og et
Kongerige.
Saaledes endte den isl. Forfatningsstrid, som
begyndte 1848, med at Danmark indrømmede
det mange Gange mindre og fattigere islandske
Folk i Overensstemmelse med den nationale
Selvbestemmelsesret fuld Frihed og
Selvstændighed. De ledende danske Statsmænds
Opfattelse af I. havde i de allersidste Aar
undergaaet en stor Forandring i frisindet Retning,
og der er ingen Tvivl om, at I. efter Fredens
Slutn. vilde være blevet en fri og selvstændig
Stat, selv om Flagsagen ikke var bleven
optaget af Altinget.
Forbundsloven havde en betydelig
Forfatningsforandring til Følge. Paa Altinget 1919
forelagde ogsaa Førsteministeren et Forslag til
en ny »Forfatning for Kongeriget I.«, som blev
vedtaget. P. Gr. a. forsk. Forhold i Altinget
indgav han dog 11. Aug. en Afskedsbegæring for
Ministeriet. Da ingen kunde danne et nyt
Ministerium, vedblev han at fungere. 15. Novbr
afholdtes i Anledning af Forfatningen Valg til
Altinget, og 5. Febr 1920 traadte et
overordentlig Alting sammen for paa ny at vedtage
Forfatningen (se Afsnittet »Forfatning«). 25.
Febr s. A. fik et nyt Ministerium Jón
Magnússon sin Udnævnelse. Bl. de Love, som
Altinget vedtog, var en Lov om, at Reykjavik
skulde vælge 4 Altingsmænd; derved kom
nederste Afdeling til at bestaa af 28
Medlemmer, og det samlede Alting af 42.
Juni—Juli 1921 besøgte Kong Christian og
Dronning Alexandrine ledsaget af deres Sønner
I. og fik overalt en hjertelig Modtagelse.
I. er, siden dets Ministerium blev flyttet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
