Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - islandske Litteratursamfund i Kjøbenhavn - Islandske litterære Selskab - islandsk Flag - Islandsk Folkemindesamling - islandsk Hest - Islandsk Lav - Islandsk Mos - Islandsk Mos - Islandsk Oldsagsselskab - Islandsk Ryle - islandsk Trøje - Islands Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det har allerede udgivet fl. Bøger og Værker.
Det ejer en fast Fond, c. 7000 Kr, der aarlig
skal vokse.
B. Th. M.
Islandske litterære Selskab, se
Bókmentafjelag.
islandsk Flag (se Flagkort). Den isl.
Flagsag blev rejst efter norsk Forbillede, men vandt
ringe Tilslutning indtil 12. Juni 1913, da et isl.
Flag paa en lille Kaproningsbaad paa Havnen
i Reykjavik blev opbragt af det danske
Inspektionsskib. Ved kgl. Resol. 22. Novbr 1913 fik
Island et lovligt Flag til Brug paa Land og
Søterritoriet; ved kgl. Resol. 19. Juni 1915 blev
Flagets Udseende bestemt, efter at
Islændingerne var hørte herom. Det isl. Flag er
ultramarinblaat med et hvidt Kors og med et
højrødt Kors inde i det hvide Kors. Korsenes
Arme naar paa alle 4 Sider helt ud til Flagets
Kant. Bredden af det hele Korsmærke er 2/9
af Flagets Højde; det røde Kors er Halvdelen
af Korsmærkets Bredde, 1/9 af Flagets Højde.
De inderste Firkanter er Kvadrater, de
yderste Firkanter er dobbelt saa lange som de
inderste Firkanter. Forholdet mellem Flagets
Højde og Bredde er som 18 til 25. Ved kgl.
Resol. 30. Novbr 1918 blev dette Flag Islands
Handelsflag. Det isl. Statsflag er dette Flag
som Splitflag. Nærmere Regler om det isl.
Splitflag blev sat ved kgl. Resol. 12. Febr 1919.
B. Th. M.
Islandsk Folkemindesamling
(Þjóðmenjasafn Íslands) i Reykjavik.
Hovedafdelingen af den er den islandske
Oldsagssamling (Forngripasafn Íslands),
som blev stiftet 24. Februar 1863 af Maleren
Sigurður Guðmundsson, Præsten Helgi
Sigurdsson og Inspektør Jón Árnason. (Litt.:
Sigurður Guðmundsson, »Skýrzla um
forngripasafn Íslands i Reykjavik« [Kbhvn
1868 og 1874]; Sigurður Vigfússon, II,
[Reykjavik 1881]; Matthias Þórðarson,
»Þjóðmenjasafnið 1863-1913« [Reykjavik
1913]; samme, »Þjóðmenjasafn Íslands,
Leiðarvísir« [Reykjavik 1914]).
<i>B. Th. M.</i
islandsk Hest, se Heste, S. 393.
Islandsk Lav, d. s. s. Islandsk Mos.
Islandsk Mos, se Cetraria. — I. M. (ell.
Islandsk Lav) finder Anvendelse i
Medicinen og blev tidligere meget benyttet som et
nærende Bittermiddel ved kroniske
Brystlidelser og ved Diarré dels i Form af et Afkog
(15-20 g til 1 Pgl. Vand), dels som Chokolade
med I. M. — I. M. indeholder et krystallinsk
Bitterstof: Cetrarin ell. Cetrarsyre
C18H16O8 (2 %), som kan udtrækkes med svag
Potaskeopløsning, samt indtil 70 % Lichenin
(Mos- ell. Lavstivelse), en Modifikation af
Cellulose, som udmærker sig ved at være
opløselig i varmt Vand; Opløsningen stivner efter
Afkøling til en Gelé. Med Jod giver Lichenin
en svag blaa Farve, hvilken dog skyldes et,
sammen med Lichenin forekommende isomert
Stof, Dextrolichenin. Begge omdannes
ved Mineralsyrer til gæringsdygtigt Sukker, et
Forhjold, som har været benyttet til
Fremstilling af Alkohol af I. M. — I. M. er i nordlige
Lande blevet benyttet som Næringsmiddel.
B. G.
Islandsk Mos, Benævnelse paa Rødalgen
Chondrus crispus, se Alger, S. 497.
C. H. O.
Islandsk Oldsagsselskab (Hið íslenska
fornleifafjelag), oprettet i Reykjavik 5. Novbr
1879 til Fredning og Undersøgelse af islandske
Oldtidslevninger. Det udgiver en Aarbog
(»Árbók hins islenska fornleifafjelags«, siden 1880).
B. Th. M.
Islandsk Ryle, se Ryler.
islandsk Trøje, strikket Trøje af Uld, som
Regel hvid med enkelte blegrøde Traade;
saadanne Trøjer er tidligere indført i stort
Omfang fra Island og Færøerne og anvendt af
Landbo- og Fiskerbefolkningen til udvendigt
Brug.
G. K-n.
Islands Vaaben. Som heraldisk Mærke for
Island træffes allerede 1415 en pælvis sat
hovedløs Fisk under en Krone, forekommende i et
af det lybske Handelskompagni i Bergen
benyttet Segl, der viser et delt Skjold, hvis 1. Felt
har denne Fisk, 2. Felt den venstre Halvdel af
Lybæks Dobbeltørn, fast paa Delingen. Et nu
i Museet i Reykjavik opbevaret Sølvsignet, sendt
til Island af Christian IV i Foraaret 1593 og
benyttet af Landshøvdingen, viser ligeledes den
kronede hovedløse Fisk, der vel ogsaa har haft
Plads i det forlængst forsvundne Signet, som
sendtes derop 1550 af Christian III. Paa
Mønter fra Beg. af 17. Aarh. og i nyere Gengivelser
er Fisken ofte flækket som en Klipfisk. I denne
sidste Skikkelse findes den imidlertid allerede
aftegnet i en isl. Skindbog fra Midten af 14.
Aarh., uden at man dog med Sikkerhed kan
fastslaa, at der her er Tale om noget egl.
heraldisk Mærke.
Christian IV optog I. V. i sit Kongesegl. Fra
1. Jan. 1820 blev en Sølv Stokfisk under en
Guld Krone i rødt Felt sat ind i Rigsvaabenets
Hovedskjolds 3. Felt (se danske Vaaben).
Dette i heraldisk Henseende fortrinlige
Vaabenmærke blev ved kgl. Resol. af 3. Oktbr 1903
(Bekendtgørelse af s. D.) erstattet af »en
siddende til Venstre (ɔ: heraldisk Højre) vendende
isl. hvid (Sølv) Falk i blaat Felt«. Tegningen
blev approberet af Kongen 11. Decbr s. A.
(Bekendtgørelse 19. s. M.). Den naturtro, ganske
uheraldiske Falk vakte hverken Danskes ell.
Islænderes Tilfredshed. Efter at Island var
blevet selvstændigt, fik det ved kgl. Resol. af
12. Febr 1919 et nyt Vaaben, der viser et med
et rødt smalt Kors belagt Sølv Kors i blaat
 |
| Islands Vaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
