- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
602

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ismælkeri - Isnard, Maximin - Isnik - Iso... - Isoanabaser - Isobarer - isobarometriske Linier - Isobaser - Isobutyfalkohol - Isobutylkarbinol - Isobutylortokresyljodid - Isobronter - Isocardia - Isocontæ - Isocyanider - isocykliske Forbindelser - Isodimorfi - Isodulcit - Isodynamer - Isodynami - Isoëtaceæ - Isoëtes - Isoform - Isofthalsyre - Isogameter - isogeoterme Linier - Isogoner - Isogoni - Isografi - Isohyeter - Isokasmer - Isokatabaser - Isokimener

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortrængt af Centrifugerne, der skaffer 10—20
% mere Smør ud af Mælken, alt efter dennes
Beskaffenhed.
B. B.

Isnard [i’sna.r], Maximin, fr. Politiker, f.
18. Febr 1758, d. 12. Marts 1825. Kan var Søn
af en Handlende og opdraget til Handelen. 1791
valgtes han til den lovgivende Forsamling.
Han optraadte her som en voldsom
Revolutionstaler navnlig mod Emigranterne. Ogsaa af
Konventet blev han Medlem, og han angreb
her som ivrig Girondiner med Voldsomhed
Bjerget. Han hørte dog bl. Girondinerne til de
mest yderliggaaende og stemte for Kongens
Død. Da Forfølgelsen mod Girondinerne kom,
blev ogsaa han til sidst arresteret, men han
undslap og holdt sig skjult, til Bjergets Magt
var brudt. Decbr 1794 optoges han atter i
Konventet, hvorfra han siden gik over i de Yngres
Raad. Han var nu lige saa ivrig reaktionær som
før revolutionær. Da Napoleon tog Magten, hilste
han det med Tilfredshed, men han deltog nu
ikke længere i Politikken; senere under
Restaurationen sluttede han sig saa ivrig til
Bourbon’erne, at hans Afstemning for Ludvig XVI’s
Død blev ham tilgivet. Han har udgivet:
Proscription d’Isnard (1795), mod Bjerget, De
l’Immortalité de l’âme
(1802) i kat. Aand og
Réflexions relatives au sénatus-consulte du 28.
floréal an XII
(1804) til Forsvar for Napoleon’s
Statskup. (Litt.: Aulard, Les Orateurs de
la Législative et de la Convention
[Paris
1885-86], Bd II, S. 55—86).
P. M.

Isnik, Oldtidens Nikæa, By i det
nordvestlige Lilleasien ved den østlige Bred af Søen
I.-Göl, har Ruiner fra Oldtiden, hvoriblandt de
gl. Bymure og et Teater. Byen er nu ubetydelig
og forfalden.
M. V.

Iso... (gr.: »lige«), bruges i
Sammensætninger om det ensartede.

Isoanabaser [’i.-], se
Niveauforandringer.

Isobarer er Linier, der paa et Vejrkort
tegnes gennem de Steder, hvor Lufttrykket,
reduceret til Havets Overflade, er lige stort. I. er
i Vejrtjenesten det fornemste Hjælpemiddel til
at overskueliggøre Lufttrykfordelingen, og I.’s
indbyrdes Afstande o. l. giver meget vigtige
Bidrag til Forstaaelsen af og Forudsigelserne om
Vejrforholdene.
D. la C.

isobarometriske Linier kaldes undertiden
de Linier, der paa et Kort tegnes gennem de
St., hvor Forandringen i Barometerstanden for
en Dag, Maaned e. l. er lige stor. Undertiden
benyttes Betegnelsen for Isobarer.
D. la C.

Isobaser, se Niveauforandringer.

Isobutyfalkohol [’i-], se Butylalkohol.

Isobutylkarbinol [’i-], se Amylalkohol.

Isobutylortokresyljodid [’i-], se Eurofen.

Isobronter er Linier, der paa et Kort
tegnes gennem de St., hvor det samtidigt
begynder at tordne. Tegnes I. for hver 1/4, 1/2 ell.
for hver hel Time giver Systemet af I. et let
overskueligt Billede af et Tordenvejrs
fremadskridende Bevægelse.
D. la C.

Isocardia, en Slægt af hjerteformede ell.
ovale, stærkt hvælvede, glatte ell. koncentrisk
stribede Muslinger med opsvulmet Hvirvel. De
ældste I. kendes fra Juraperioden.
J. P. R.

Isocontæ, Benævnelse paa Grønalger, hvis
Sværmesporer har to lige lange Svingtraade,
se Alger, S. 493.
C. H. O.

Isocyanider [’i-], se Karbylaminer.

isocykliske Forbindelser er saadanne,
hvis Molekyl antages at indeholde en sluttet
»Kæde« af Kulstofatomer — en »Kulstofring«.
- Hidtil kender man Forbindelser, der
indeholder 3, 4, 5, 6 og 7 Kulstofatomer i
»Ringen«. Hvis denne tillige kommer til at
indeholde andre Grundstof atomer, er Forbindelsen
ikke længere isocyklisk, men heterocyklisk. De
mest kendte Eksempler paa i. F. er Benzol og
dets Derivater. Benzol indeholder en
Kulstofring paa 6 Kulstofatomer.
(O. C). R. K.

Isodimorfi [’i-], se Isomorfi.

Isodulcit [’i-], se Rhamnose.

Isodynamer [’i-], se Magnetisme.

Isodynami [’i-] betyder Lighed i Kraft. I
Fysiologien anvendes Betegnelsen »isodyname«
om saadanne Mængder af Næringsstoffer, der kan
erstatte hinanden indbyrdes i et Dyrs Kost,
fordi de yder samme Energimængde ved deres
Nedbrydning (Iltning) i Dyrets Stofskifte
(nærmere se Stofskifte og Ernæring). 1 g
Fedtstof er isodynam med 2,27 g Æggehvide ell.
Kulhydrat.
L. F.

Isoëtaceæ [’i-], se Brasenfødefamilien.

Isoëtes, se Brasenfødefamilien.

Isoform, p-Jodoanisol, C6H4(OCH3)JO2,
fremstilles ved paa passende Maade at ilte det
tilsvarende Jodsubstitut. Det kommer i
Handelen som et hvidt Krystalpulver, der
eksploderer ved Ophedning. Det bruges som
Lægemiddel p. Gr. a. dets eksplosive Beskaffenhed
blandet med lige Dele Kalciumsfosfat ell. med
Glycerin. Oftest anvendes det udvortes som
Antiseptikum.
E. K.

Isofthalsyre [-’ta’l-], se Fthalsyre.

Isogameter [’i-] kaldes de to Kønsceller,
naar de er selvbevægelige og ganske ens i Form
og Udstyr. Benævnelsen anvendes især for
bevægelige Kønsceller (Gameter) hos Alger og
Protozoer.
C. H. O.

isogeoterme Linier er Linier, der paa et
Kort ell. en Tegning forbinder de St., i
Jordbunden, hvor Temperaturen er lige høj.
D. la C.

Isogoner, se Magnetisme.

Isogoni [’i-], se Isomorfi.

Isografi [’i-] (gr.), en med anastatisk Tryk
beslægtet litografisk Reproduktionsteknik for tro
Gengivelse af gl. Tryksager, opfunden af en fr.
Kemiker Magne i Beg. af 80’erne i sidste
Aarh. Opfinderen brugte ogsaa I. som
Grundlag for Højætsninger for Bogtryk, men uden at
opnaa gode Resultater. Fremgangsmaaden ved
I. holdt Magne hemmelig.
E. S-r.

Isohyeter [’i-] er Linier, der paa et Kort
tegnes gennem de St., hvor Nedbørsmængden
er lige stor.
D. la C.

Isokasmer er Linier, der paa et Kort tegnes
gennem de St., hvor Polarlys er lige hyppige
(se Nordlys).
D. la C.

Isokatabaser [’i-] se Niveauforandringer.

Isokimener [’i-] er Linier, der paa et
Kort tegnes gennem de St., der har samme
Vintertemperatur (Gennemsnitstemp. for
Maanederne Decbr—Febr, begge incl.).
D. la C.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free