- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isokinolin - Isokioner - Isokliner - Isokolon - Isokrates - isokromatiske Plader - Isokromfernis - isokron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Isokinolin, C9H7N, findes sammen med
Kinolin i Stenkulstjære, hvoraf det isoleres som
tungt opløseligt Sulfat, og kan fremstilles
syntetisk af Isokarbostyrilkarbonsyre ved
Ophedning med Overskud af Zinkstøv. I. danner en
farveløs Vædske, der lugter næsten som
Kinolin, hvormed det er isomert. Det koger ved
237°, og danner ved Afkøling en straalet
krystallinsk Masse, der smelter ved 21°. Ved
Iltning med Kaliumpermanganat i sur Opløsning
giver det Fthalsyre og Cinchomeronsyre. I.
har Konstitutionen:



Nogle Alkaloider, f. Eks. Papaverin, afledes
af I.
(O. C.). R. K.

Isokioner [’i-] er Linier, der paa et Kort
tegnes gennem de St., hvor Snegrænsen ligger
lige højt.
D. la C.

Isokliner, se Magnetisme.

Isokolon (gr.), i Retorikken Anvendelsen af
Led (Kola), spc. Sætninger, af samme Længde;
skal først være indført af Gorgias.
K. H.

Isokrates, attisk Taler, f. i Attike 436 f.
Kr., d. 338, har stor Bet. for Udviklingen af
den græske Talekunst. Han begyndte med at
skrive Taler for andre til Brug ved Retssager,
men optraadte sædvanlig ikke personlig som
Taler, hvortil han manglede de nødvendige
ydre Betingelser. Derimod aabnede han en
Talerskole i Athen og fik snart et stort Antal
Elever, som gennem et fleraarigt Kursus fik en
fuldstændig, teoretisk og praktisk Uddannelse
i Talekunsten. Herved fik I. en stor Indflydelse
paa den opvoksende Slægt; de fleste Talere,
Historikere og Digtere, som optraadte i Athen
i den flg. Tid, havde gennemgaaet hans Skole,
og hans Bet. for det græske Sprogs Udvikling
er følgelig ikke ringe. Men hans Interesser
strakte sig ogsaa ud over det rent formelle.
I. betegnede selv sin Virksomhed som »Filosofi«
og fortsatte i fl. Henseender de tidligere
Sofisters Arbejde paa Ungdommens aandelige
Uddannelse, som ganske vist i overvejende Grad
var af formalistisk Art. Af de Mønstertaler,
han udarbejdede til Brug ved Undervisningen,
blev adskillige udsendte som Flyveskrifter,
hvori han udviklede sine Anskuelser om
offentlige, særlig politiske Forhold. Heri formanede
han først og fremmest sine Landsmænd til at
gøre Ende paa de Stridigheder, som i saa lang
Tid havde svækket Grækenland, og med
forenede Kræfter vende sig imod Arvefjenden,
Perserne. Men Ledelsen burde efter hans
Mening tilfalde Athenerne, der havde indlagt sig
størst Fortjeneste af Grækenland; dog ogsaa de
burde paa mange Punkter ændre deres Adfærd
og spejle sig i deres Fortid; særlig det
tøjlesløse Demokrati burde indskrænkes. I. traadte
ogsaa i Forbindelse med udenlandske Fyrster
(f. Eks. Euagoras paa Kypros og Dionysios i
Syrakus), hvem han søgte at bibringe sine
politiske Ideer. Til sidst vendte han sine
Forhaabninger mod Kong Filip af Makedonien,
som ogsaa virkelig i Forbindelse med sin Søn
Alexander for en Del kom til at udføre I.’s
Planer.

Vi har af I. endnu 21 Taler foruden en Del
Breve. Talerne er af forsk. Art. Kun de
færreste er virkelige Retstaler; Hovedmassen
bestaar af de politiske og moraliserende
Afhandlinger, der kun har den ydre Form tilfælles
med Taler: det er saaledes kun med Forbehold,
at man kan betegne I. som en Taler. Af disse
er de betydeligste Panegyrikos, hvori han
priser Athenerne og raader Grækerne til at samle
sig mod Perserne, Panathenaikos af et noget
lignende Indhold, Areopagitikos, hvori han
raader Athenerne til at gengive deres gl.
Domstol Areopagos en Del af dens tidligere
Indflydelse, og Philippos, hvori han beder Kong
Filip om at tage sig af Grækenlands Sag. Alle
I.’s Taler er udarbejdede med den
overordentligste Omhu; Kompositionen er klar og
overskuelig, Sproget rent og flydende, og
Sætningsbygningen nøjagtig og strengt symmetrisk,
undertiden indtil Trivialitet. Men den store
Omhu for Stilen svækker hyppig Talens Kraft;
Tankerne er ofte smukke og sunde, men uden
Dybde ell. Originalitet. De opbevarede Taler er
udgivne af Bremi (Gotha 1831), Benseler
(senere Udg. ved Blass, Leipzig 1882 og oftere)
og Drerup (Leipzig 1906). (Litt.: Blass, »Die
attische Beredsamkeit«, 2. Bd [2. Udg., Leipzig
1892]).
H. H. R.

isokromatiske Plader [’i-]
(ortokromatiske Plader) kaldes visse fotografiske
Plader, der gengiver Farverne nogenlunde efter
deres optiske Lysværdi. Almindelige fotografiske
Plader gengiver Blaat og Violet lysere, Gult,
Grønt og Rødt mørkere, end Øjet ser disse
Farver. Prof. H. W. Vogel fandt 1873, at en
fotografisk Plade, der var behandlet med visse
Farvestoffer, blev mindre følsom overfor blaa,
mere følsom overfor gule Farvestraaler. Senere
Forskere har fundet en hel Rk. saadanne
optiske Sensibilisatorer. Farvestoffet kan enten
sættes til Emulsionen ved den fotografiske
Plades Fabrikation, ell. ogsaa kan en alm.
Bromsølvplade bades i et passende Farvebad
(Badeplader) og derefter tørres i Mørke, inden den
anvendes. Den i. Plade benyttes i Alm. i
Forbindelse med et Farvefilter, der forhøjer
Virkningen.

I. P. finder foruden ved alm. Fotografering
stor Anvendelse ved Trefarvefotografi,
Astrofotografi, Mikrofotografi, Spektralfotografi m. m.
C. E. A.

Isokromfernis, en farveløs Fernis, der
benyttes til Fernisering af Malerier. Den bestaar
af f. Eks. 100 g Mastiks, der opløses i 350 g
rektificeret Terpentinolie, hvorpaa der til
Opløsningen sættes 200 g venetiansk Terpentin.
Man lader helst Blandingen henstaa nogen Tid
i Sollys, hvorved den afbleges, og filtrerer den
derefter. Ofte erstattes noget af Terpentinolien
med Lavendelolie.
K. M.

isokron (gr.), ligetidig. En Svingningsrække
kaldes i., naar de forsk. Svingninger i den
varer lige længe, selv om deres Størrelse ikke
er konstant. Smaa Pendulsvingninger er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free