Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 607 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isomeri - isometrisk Afbildning - Isomorfi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

CH2 . CH2 . CH3, og Isobutan, CH3 .	CH . CH3,
	║
	CH3

ell. fra en forsk. Fordeling af to ell. fl.
Grundstofatomer ell. Radikaler paa den i øvrigt
ensdannede Kerne af Kulstofatomer, f. Eks.
Propylalkohol, CH₃ . CH₂ . CH₂OH, og
Isopropylalkohol, CH₃ . CH(OH)CH₃. c)
Stereoisomeri, der findes hos saadanne isomere
Forbindelser, hos hvilke Rækkefølgen i Bindingen
af Grundstofatomerne er den samme, men hvor
Atomerne er ordnede paa forsk. Maade i
Rummet. Eksempel herpaa haves i mange
organiske Forbindelser, saaledes hos Fumarsyre og
Maleïnsyre:

COOH .	C	. H	H .	C	. COOH
	║			║
H .	C	. COOH	H .	C	. COOH
Fumarsyre			Maleïnsyre

(O. C). R. K.

isometrisk Afbildning er den spc. Form af
axonometrisk Afbildning (se
Deskriptivgeometri), hvor Billedplanen danner lige
store Vinkler med Koordinatakserne, og
Sestraalerne er vinkelrette paa Billedplanen.
Chr. C.

Isomorfi [’i-] (ίσος; lige, μορφή Form), det
Forhold, at Legemer med analog kem.
Sammensætning har omtr. samme Krystalform,
ligesom de ogsaa i mange Tilfælde kan danne
Blandingskrystaller i alle Forhold, og en
Krystal af den ene Substans kan vokse videre i en
Opløsning af den anden. I Beg. af 19. Aarh.
antog man med Hauy, at een og samme
Krystalform ikke kunde være fælles for to kemisk
forsk. Stoffer. Da opdagede Mitscherlich 1819,
at det sure fosforsure Ammoniak og det
tilsvarende arsensure Salt havde samme
Krystalform, der tillige fandtes hos de to tilsvarende
Kalisalte. Han paaviste lgn. Forhold hos andre
Grupper af Stoffer og opstillede Læren om I.
Krystalformerne hos isomorfe Stoffer er aldrig
fuldstændig ens, naar man ikke har med
regulære Krystaller at gøre, men Elementerne og
dermed de enkelte Vinkler viser smaa
Forskelligheder. Paa samme Maade forholder det sig
med fl. andre fysiske Egenskaber, som
Molecularvolumen, Spaltelighed, termiske og optiske
ForholdL Saaledes har man I. mellem de
romboedriske Karbonater af Kalcium
(Romboedervinkel 74° 55’), Magnium (72° 36’), Zink (72°
20’), Jern (73° 0’) og Mangan (73° 0’), de har
alle samme Spaltelighed og stærk negativ
Dobbeltbrydning. Mindre Vinkeldifferenser, men
større Forskel i Spaltelighed findes i den af
de rombiske Karbonater af Kalcium, Baryum,
Strontium og Bly dannede isomorfe Gruppe. -
Krystaller, der bestaar af to ell. fl. isomorfe
Stoffer i vekslende Blandingsforhold, kaldes
isomorfe Blandingskrystaller, som
i Henseende til de fysiske Egenskaber i Alm.
danner jævne Overgange mellem Yderleddene.
- Isomorfiforholdene spiller en stor Rolle i
Mineralogien, fordi en stor Del Mineraler er
isomorfe Blandinger; de danner tillige et
Hovedgrundlag for den mineralogiske Systematik. I
Kemien benyttes I. ved Bedømmelsen af
Grundstoffernes Slægtskabsforhold og i visse
Tilfælde ved Atomtals Bestemmelse.
Grundstofferne kan sammenfattes i Grupper, saaledes at
de, der hører til samme Gruppe, kan erstatte
hinanden i adskillige af deres Forbindelser
uden synderlig at forandre Krystalformen
(isomorf Erstatning). Saadanne
Grupper er f. Eks. Klor, Brom, Jod, Fluor;
ligeledes Svovl, Selen, Krom, Mangan; men de
forsk. Isomorfiforhold fører ikke alle til samme
Gruppering, og Gruppernes Afgrænsning er til
Dels vilkaarlig. En særlig Bet. herved har
Dimorfien, det Forhold, at et (ved sin kemiske
Sammensætning defineret) Stof under forsk.
Krystallisationsbetingelser kan danne snart een,
snart en helt anden Slags Krystaller, som
foruden i Formen ogsaa afviger i Vægtfylde o. a.
fysiske Egenskaber. Saaledes krystalliserer den
kulsure Kalk i nogle Tilfælde som Kalkspat
(romboedrisk; med Vægtfylde 2,72), i andre som
Aragonit (rombisk; 2,94); den danner derved et
Bindeled mellem de to førnævnte isomorfe
Grupper af Karbonater. Naar to isomorfe Grupper
saaledes er forbundne derved, at eet ell. fl. af
deres Stoffer er dimorfe med en Form i hver
af Grupperne, siges de at være forbundne ved
Isodimorfi og danner tilsammen en
isodimorf Gruppe. Som en udpræget saadan
fortjener yderligere at nævnes Svovlmetallerne
af Sammensætningen RS₂, hvor R er Mangan,
Jern, Kobolt ell. Nikkel; de krystalliserer dels
rombisk (Straalkis FeS₂), dels regulært
(Svovlkis FeS₂, Mangankis MnS₂). Antallet af de til
denne Gruppe hørende Stoffer forøges nu
yderligere derved, at saavel i den regulære som i
den rombiske Afdeling kan Svovlet i hvilket
som helst Forhold isomorft erstattes af Arsen
og Antimon trods disse Grundstoffers kemisk
ringe Slægtskab med Svovl. — Bedømmelsen af
I.’s Væsen vanskeliggøres derved, at Lighed i
Form og Lighed i Sammensætning ingenlunde
følges ad paa en Maade, der kan tyde paa et
umiddelbart Aarsagsforhold. De Stoffer, der
viser Overensstemmelse i Krystalform, kan
nemlig være (a) til hinanden svarende
Forbindelser af Grundstoffer, der i det periodiske
System hører til samme Gruppe; her svarer
Formligheden til kemisk Analogi i snævreste
Forstand. Inden for fl. isomorfe Rækker af
denne Art (f. Eks. Sulfaterne af Kalium,
Rubidium, Cæsium) har Tutton paavist, at alle
krystallografiske Egenskaber er Funktioner af
Atomvægten hos de hinanden isomorft
erstattende Grundstoffer (b). Dernæst gives der
talrige og højst forskelligartede Tilfælde, hvor
man uden væsentlig Ændring i Krystalformen
kan erstatte et Grundstof med et mindre nær
beslægtet ell. endog med et helt forskelligartet
Radikal; saaledes finder man ofte isomorf
Erstatning af Fluor med Hydroxyl, i Augitternes
og Hornblendernes isomorfe Grupper maa man
antage isomorf Erstatning af Ca₂ med FeNa, af
Al₂ med SiCa, og endnu mere paafaldende er
den næsten fuldstændige Overensstemmelse i
Krystalform mellem Stoffer som Kalkspat (Ca
CO₃) og Salpeter (NaNO₃). Det ser i saadanne
Tilfælde ud, som om det er Atomernes Antal
og Stilling mere end deres stoflige Natur, der
har Bet. for I., en Opfattelse, som allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>