Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isomorfi - Isomorfisme - Isonandra - Isonitriler - Isonitrosoforbindeiser - Isonzo - Isop - isoperimetrisk - Isopleter - Isopoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mitscherlich har fremsat. Endelig gives der
Tilfælde, hvor Stoffer (f. Eks. Boraks og Augit)
helt uden kemisk Analogi viser en
tilsyneladende tilfældig Overensstemmelse i Krystalform.
Saadanne Forhold har hidtil umuliggjort en
nærmere Forstaaelse og Definition af I., og
man har derfor søgt andre Synspunkter for
herhenhørende Undersøgelser. Man har
saaledes indført Begrebet Isogoni som
Betegnelse for Overensstemmelse i Krystallers
Vinkelforhold uden Hensyn til den kemiske
Sammensætning; man har inddraget med i
Undersøgelserne de Tilfælde, hvor Krystaller trods det,
at de tilhører forsk. Krystalsystemer, dog viser
Ligheder i Vinkelforhold (Homøomorfi,
Ligheder i Formen med ell. uden fælles
Krystalsystem). Endelig har man sammenstillet
Rækker af analogt sammensatte Stoffer til
Undersøgelse af Morfotropi (Formændring),
hvorved man da forstaar den Forandring i et
Stofs Krystalform, der indtræder, naar et
Grundstof ell. Radikal i Forbindelsen erstattes
af et andet. (Litt. og udførlig Fremstilling i A.
Arzruni, Physikalische Chemie der Krystalle«
[1893], og P. Groth, »Einleitung in die chemische
Krystallographie« [1904]).
(N. V. U.). O. B. B.
Isomorfisme [’i-] (bot.) er det samme som
Lighed i Organform (ell. -bygning) hos forsk.
Arter, f. Eks. Bladene hos Urtica dioica
(Hedenælde) og Lamium album (Døvnælde).
V. A. P.
Isonandra, se Palaquium.
Isonitriler [’i-], se Karbylaminer.
Isonitrosoforbindeiser [’i-], se Oximer.
Isonzo [i’såntso] (slovenisk Soča), Flod i det
nordøstlige Italien, i det tidligere østerr.
Grevskab Görz og Gradisca, udspringer i de juliske
Alper, strømmer med mange Krumninger
gennem en for største Delen snæver Bjergdal,
træder ved Görz ud i Sletten, antager i sit
nedre Løb Navnet Sdobba og udmunder i
Bugten ved Triest 8 km S. f. Monfalcone. I. har
en Længde af 125 km, er kun sejlbar i
Nærheden af sin Munding og optager i venstre
Bred Idria og Wippach, i højre Bred Torre
med Natisone. Om I.’s Bet. under
Verdenskrigen, s. d.
G. Ht.
Isop, se Hyssopus.
isoperimetrisk (mat.). I. Kurvestykker er
saadanne, der har samme Længde. De i.
Problemer gaar ud paa at bestemme det af alle
i. Kurvestykker, der opfylder en vis Betingelse,
f. Eks. det, der sammen med Endepunkternes
Forbindelseslinie begrænser det største plane
Areal, ell. det, der ved Drejning om en Akse
giver en Omdrejningsflade med det største ell.
det mindste Areal, idet Endepunkternes Stilling
til Aksen er given.
Chr. C.
Isopleter er i Meteorologien Linier, der
i en grafisk Fremstilling tegnes gennem de
Punkter, hvor et meteorologisk Element har
samme Størrelse. Et System af I. kan saaledes
fremstille Temp. i forsk. Højde i Atm. til forsk.
Aarstider ell. Temp. Vindstyrke, Fugtighed o.
s. v. i Løbet af Aaret til forsk. Dagstider. I. er
i det hele et Fællesudtryk for Isobarer,
Isotermer, Isallobarer o. s. v., idet den grafiske
Fremstilling da angaar de resp. meteorologiske
Elementers Fordeling over Landkortet.
D. la C.
Isopoder, Krebsdyrorden af Ringkrebsenes
Gruppe, indbefattende Krebsdyr med en mere
ell. mindre hvælvet Legemsform, 7 fri
Brystringe og en ofte stærkt reduceret Bagkrop,
bestaaende af 6 Led; Indergrenen af
Bagkroppens Lemmer er omdannet til Gælle. Hovedet,
med hvilket den derpaa flg. Ring kan være
sammenvokset, bærer de to Par Antenner, af
hvilke 1. Par som oftest er det korteste; 2.
Par Antenners Ydergren mangler i Alm.
Øjnene er siddende, ofte meget store. Munddelene
bestaar af et Par Mandibler, hver i Alm.
bærende en 3-leddet Palpe, to Par mere eller
mindre indskaarne Kæber, af hvilke 2. Par
bærer en svag Plade, svarende til den store
Gælleplade hos Cumaceerne. Derpaa følger et
Par Maksillarfødder, tilsammen dannende en
Slags Underlæbe af et meget forsk. Udseende.
Hos snyltende I. er
Munddelene omdannede til
Stikke- og Sugeapparater. De
enkelte Brystringe er
næsten altid fri og omtr. af
samme Størrelse, de 7 Par
Brystben er i de fleste
Tilfælde ens dannede,
temmelig svage Gangben; hos
Halv- ell. Helparasitter
omdannes dog et større
ell. mindre Antal af dem,
undertiden alle, til
Klamrefødder. Den 6-leddede
Bagkrop er ofte stærkt
reduceret og de 5 første Ringe
korte, hvorimod sidste
Ring i Alm. er udviklet
til en stor, bred Plade.
Bagkropslemmerne er
togrenede, Ydergrenen er
tyk, haard, Indergrenen blød, tyndhudet,
blodrig, fungerende som Gælle; ofte dækker hele 1.
Bagkropslemmepar som et beskyttende Laag
over alle de efterfølgende Led, og hos visse
Landisopoder udvikler der sig i de første
Bagkropslemmers Dækplader store luftførende
Rum, der synes at fungere som Lunger.
Bugnervesnoren er forsynet med en Knude
 |
| Fig. 1. A Aega. B og C Cymothoa. II og VIII 2. og 8 Brystsegment; 1, 2, 6 1., 2. og 6. Halesegment; H6 6. Halefod, K1, K4 etc. 2. og 4. etc. Par Brystfødder, R Blad af Rugesækken. |
 |
| Fig. 2. Asellus aquaticus. a 1. og 2. Par Antenner, K Kæbefødder, Au Øjne, B Brystben, H Bagkropsben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
