Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isopoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for hvert Brystrum; fra sidste Knude
udstraaler Nerverne til Bagkroppen, som sjælden er
forsynet med særlige Nerveknuder. Øjnene er
sjælden Punktøjne, oftere sammensatte;
enkelte Former, bl. a. Huleformer, er blinde.
Tarmkanalen er udstyret med en
mere ell. mindre stærkt
fremtrædende Tyggemave. Hjertet naar
ud i de bageste Brystsegmenter
ell. i de forreste
Bagkropssegmenter og kan være kort, tykt, kun
forsynet med et enkelt Par
Spalteaabninger. I. er som oftest
særkønnede; de hunlige Kønsorganer
udmunder paa Indersiden af 5.
Benpar, de hanlige aabner sig
enten sondrede hver for sig ved
Enden af sidste Thoraxsegment ell.
samlede i et penislignende Rør ved
Basis af Abdomen; særlige
Fastklamringsorganer til at fastholde
Hunnen under Parringen findes
ofte. Hunnerne er altid let
kendelige fra Hannerne, ved at
Brystbenene bærer store bladlignende
Vedhæng, der tilsammen danner
en Rugehule, hvori Æggene
opbevares. Ofte er Forskellen mellem
de to Køn meget bet., idet Hunnerne
som hos Bopyrerne er flade,
skiveformede, usymmetr. Dyr, snyltende
paa andre Dyr, medens Hannerne er
overordentlig smaa og symmetriske med fri
Bevægelighed (se i øvrigt Bopyridæ). Endnu langt
betydeligere Kønsforskelligheder optræder hos
Entonisciderne (se ndf.). Inden for Fam.
Cymothoidæ findes det mærkelige Forhold, at
Arterne er Hermafroditter, saaledes at de i
Ungdommen har de hanlige Kønsorganer udviklede
og under Parringen fungerer som Hanner;
efter et derpaa flg. Hudskifte udvikles de
hunlige Kønskirtler, Penis afkastes, og Lamellerne,
der danner Sækken, hvori Æggene gemmes,
kommer frem. Hudskifterne foregaar saaledes,
at først skiftes de bageste Kropringe og Halens
Hud; længe efter, naar dette Parti er tørt,
skiftes det forreste Partis Hud. Æggene
gemmes i Rugehulen; naar Ungerne kommer ud af
Ægget, ligner de i høj Grad Moderdyret, men
mangler dog, naar de forlader Rugehulen,
endnu det 7. Par Brystben. I. er ganske særlig
Havdyr, enkelte (Asellus aquaticus) lever i
Ferskvand, og en større Gruppe (Oniscidæ) er
Landdyr; gennemgaaende fører de et
omkrybende Liv paa Tangen og i Havbunden, men
mange er tillige ret gode Svømmere. I. kan
inddeles i flg. Familier:
Cymothoidæ. Ryghuden er haard,
Munddelene tyggende ell. sugende, Bagkroppen er kort,
tydelig leddelt og sidste Bagkropsring med
bred, flad Rygplade. Til denne Familie hører
Cirolana med nærstaaende Slægter, alle 7 Par
Brystben er Gangben, fremdeles Aega, hos
hvilken de 3 forreste Benpar ender med
kraftigere, hageformede Kløer, hvorimod de 4 flg.
Par er Gangben. Munddelene er sugende og
stikkende. Aega’erne lever af Fiskenes Blod;
de hæfter sig for en Tid til Fiskene og
forlader dem derpaa atter; en enkelt Art lever
inde i Glassvampene og formerer sig her.
Beslægtede Former er mere stationære Parasitter
og tager fast Ophold i Mundhulen ell. ved
Gællerne. Hos Cymothoa og Ceratothoa er alle
Benene forsynede med meget kraftige,
hagekrummede Kløer; disse Former, der kun
sjælden forlader Fiskene, opholder sig ogsaa til
Dels i Mundhulen, men synes snarere at leve
af Fiskenes Føde end af deres Blod. Enkelte
Former lever dybt indsænkede i sækformede
Indkrængninger i Fiskes ell. i Krabbers Hud.
- Nær ved Cymothoerne staar de mærkelige
Serolider, brede, flade Former med
lange, ofte kolossalt lange, spidse Epimerer;
tropiske Dybhavsformer, særlig kendte fra
Farvandene om Kerguelens Land og Patagonien.
Da man først lærte dem at kende, antog man,
at det var Trilobitter.
Sphæromidæ. Hovedet bredt, hele Legemet
som oftest stærkt buet og ofte i Stand til at
rulle sig sammen til en Kugle. Alle Benene er
Gangben.
Idotheidæ (Tanglusene). Legemet langstrakt,
noget fladtrykt, sidste Bagkropsrings Rygplade
meget stor, dannet ved Sammensmeltning af
fl. Segmenter. Bagkroppens sidste Fodpar
omdannet til et Laag, der hvælver sig ud over
og beskytter de øvrige underliggende, bløde
Bagkropsfødder. Herhen I. entomon, hvis
Hjem nutildags væsentlig er i de arktiske
Have, hvor den opnaar en betydelig Størrelse.
Samme Form er ogsaa fundet i de store sv.
Søer, i hvilke den formenes at være blevet
indelukket fra Istiden og senere som en
saakaldet Reliktform sammen med andre har
akklimatiseret sig til Livet i de ferske Vande.
Lige saa lidt her som i den bottniske Bugt og
Østersøen, hvor den ogsaa findes, opnaar den
en saa betydelig Størrelse som i de arktiske
Have. En enkelt Idothea-Art er pelagisk, et
sjældent Træk mellem I., faa er Snyltere paa
 |
| Fig. 3. Udvoksen Hun af en Entoniscus. A med delvis aabnet Rugehule, saa at Rugelamellerne Ir, II, IIr, III, IIIr, IIII, IV, og Vr, VI er tydelige. B uden aabnet Rugehule. I begge figurer betegner i øvrigt ab Bagkrop, ae ydre, ai indre Antenner, ex., og ex3 reducerede Dele af Lemmer, cg Hoved, mf Maxillarfod, Pl Pleurallamel af 1. Bagkropssegment. ov Ovarium, th Thorax. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
