Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isopoder - Isopral - Isopren - Isopropylbenzol - Isopropylkarbinol - Isopurpursyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søstjerner; Ferskvandsarter er kendte fra
Australien og Ny Zeeland. Til samme Fam.
henhører ogsaa den mærkelige Arcturus, af
meget langstrakt Legemsform med lange, kraftige
Antenner, paa hvilke Ynglen plejer at tage
Stade. Nær Idotheidæ staar den lille,
mærkelige Fam. Munnopsidæ, blinde Former med
Legemet sondret i to ret skarpt afsatte Halvdele
og meget forlængede, yderst skrøbelige, tynde
Ben, Dyndformer knyttede til det nordlige
Atlanterhavs større Dybder.
Asellidæ. Sidste Par Bagkropslemmer er ikke
laagformede, men griffelformede, hvorimod
forreste ofte danner en haard Plade, der
ligger beskyttende ud over de efterfølgende,
bløde Bagkropsfødder. Hertil
Ferskvandsformen Asellus aquaticus, vidt udbredt i den
største Del af Europas, Nordafrikas og
Nordamerikas Ferskvande; den angives at mangle i
Genfersøen og i store Dele af Asien samt i
Australien. De noget bløde, graalige, flade
Former med deres lange, stærkt haarede Ben vil
være de fleste kendte fra Damme med rigelig
henraadnende Plantevækst. En nærstaaende
blind Art er kendt fra Østerrigs Huler. Til
samme Familie hører den lille, kun faa Linier
lange Limnoria terebrans ell. Pælekrebsen, der
borer sig ind i Stolper, Bolværker, Høfder
o. s. v. og her kan anrette en meget alvorlig
Skade; Gangene gnaves saa tæt Overfladen som
muligt, er sjælden over 3 cm lange, fri for
Savsmuld, saa Dyrene synes at leve af Træet,
og Ekskrementerne skylles ud med Havvandet.
Ofte findes en Han og en Hun i samme Gang.
Dyrene er ikke absolut bundne til deres
Gange, men synes at vandre ud. De er tillige
afhængige af Saltholdigheden og kræver mindst
1 1/2-2 %. Overalt ved de danske Kyster, hvor
Saltholdigheden er tilbørlig stor, har
Limnoriaen i Forbindelse med Pælemuslingen
anrettet betydelig Skade. Saaledes angiver man
fra Frederikshavn, at de afgnaver Tømmeret
med et Lag af 1,3 cm om Aaret. Ikke mindre
Skade har Pælekrebsene anrettet ved Hollands
og Englands Kyster. Som de bedste Midler mod
dem angives dels Kreosot, dels Fornagling af
Træets Overflade med bredhovede Søm at
være.
Bopyridæ (s. d.).
Entoniscidæ, en ejendommelig Isopodfamilie,
indbefattende Former, der snylter paa
Rhizocefaler, Krabber og Pagurer. Selv om de, som
Tilfældet er med Entoniscus, kan sidde dybt
indsænkede i Værtens Legeme, maa de dog
betragtes som Ektoparasitter, da de er
omgivne af en chitinøs Sæk, dannet ved
Indkrængning af den ydre Legemsoverflade (nemlig
Værtdyrets Gællehulevæg). Den snyltende Hun
er af en overordentlig monstrøs Form, og kun
lidet i dens Bygning lader formode, at man
har med et Krebsdyr at gøre. Man kan
iagttage et lille, rundt Afsnit, der bærer de
stikkende og sugende Munddele, derpaa et
uleddet Brystparti, der hærer et Antal
overordentlig store, sækformede Lameller, i hvis Indre
et Utal af Æg og Unger opholder sig; derpaa
følger et ligeledes lamelbærende
Bagkropsparti. Larverne ligner Bopyrlarver, er
symmetriske, leddede og forsynede med tydelige
Klamreben. Disse Larver synes at blive kønsmodne
som saakaldte Hjælpehanner og findes som
saadanne næsten altid i større ell. ringere
Antal skjulte mellem Lamellerne paa den mange
Gange større Hun. Senere hen forvandler disse
Hanner, der endnu i alt væsentligt er byggede
som symmetriske, typiske I., sig enten til
Hunner og antager den ovf. skildrede monstrøse
Form ell. til noget reducerede, definitive
Hanner, af hvilke der i Alm. findes en enkelt paa
hver Hun, som oftest tæt ved Kønsaabningen.
Om Oniscidæ, se Bænkebidere.
Man har hidtil opstillet Gruppen Tanaiderne
med Anthura, Anceus o. a. som en særlig
Afdeling, de saakaldte Anisopoder, af I.; nyere
Undersøgelser har vist, at de rettere bør
opstilles, som en Orden for sig, se under
Tanaider. (Litt.: Schiödte, »Krebsdyrenes
Sugemund« [»Naturh. Tidsskr.«, 3. Rk., 4. og
10. Bd]; Lütken, »Nogle Bemærkninger om
de nordiske Aega-Arter« [»Vidensk. Medd. Nat.
For.« 1858]; Schiödte og Meinert,
Symbolæ ad Monographiam Cymothoarum [»Naturh.
Tidsskr.«, 3. Rk., 12.-14. Bd]; H. J.
Hansen, Cirolanidæ [»Vidensk. Selsk. Skr«, 6.
Rk., math. nat. Afd., 3. Bd 1890];
Lilljeborg, Liriope et Peltogaster [Nova acta reg.
soc., Ser. III, 3. og 4. Bd, Upsala 1859-60];
Giard og Bonnier, Contributions à l’étude
des Bopyriens [Traveaux de l’institut zool. de
Lille, 5. Bd 1887]).
C. W.-L.
Isopral, Triklorisopropylalkohol, CCl3CHOH.
CH3, fremstilles af Magniummethyljodid og
Kloral efter Grignard’s Metode. Det danner
hvide Krystaller af aromatisk Lugt og
temmelig brændende Smag, som er tungtopløselige i
Vand, letopløselige i Vinaand og Æter. Stoffet
er flygtigt allerede ved sædvanlig Temp. I.
bruges i Medicinen som Sovemiddel, der dog
ligesom de andre klorholdige Sovemidler
paavirker Hjertet. Det gives i Doser paa 0,5 à 3 g.
E. K.
Isopren, C H3, en flydende alifatisk
Kulbrinte, indeholdende to dobbeltbundne
Kulstofatomer og af Formlen CH3 . CH2 : C . CH : CH2,
faas i ringe Mængde ved tør Destillation af
Kautsjuk; den er nær beslægtet med Terpenerne
af Formlen C10H16 og giver ved Polymerisering
Kautsjuk, men en tekn. brugbar Fremstilling
af I. er endnu ikke fundet. Den koger ved 37°.
(O. C.). R. K.
Isopropylbenzol [’i-], se Cumol.
Isopropylkarbinol [’i-] er primær
Isobutylalkohol, CH3 - CH(CH3) - CH2OH; den dannes
ved Alkoholgæringen og kan faas i rigelig
Mængde af Fuselolie. Det er en Vædske, der
koger ved 108,4°, og som lugter ejendommeligt,
men ikke behageligt. Ved 18,5° kan den opløses
i 10,5 Dele Vand. - Den giver ved Iltning
Isosmørsyre, som let spalter videre i Acetone,
Kulsyre m. fl.
(O. C). R. K.
Isopurpursyre, Pikrocyaminsyre. Selve
Syren kendes ikke. Dens Kaliumsalt faas
ved Blanding af en varm, vandig
Pikrinsyreopløsning med en Opløsning af Cyankalium og
har tidligere været benyttet som Farvestof
under Navnet Granatbrunt ell. Grenat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
