- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ispakning - Ispan - Ispapir - Ispil - Isplante - Israel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ispakket, er forsk. efter dens Art, Luftens
Temperatur m. m., sædvanlig dog i mindst 14 Dage.
F. D.

Ispan, se Komitat.

Ispapir, Alabastpapir, er Papir, oftest
Karton, hvis Overflade er ligesom besat med
Isblomster; det fremstilles ved, at man lader
en Opløsning af Blyacetat ell. andre farveløse
Salte udkrystallisere paa Papiret. En anden
Maade at frembringe en Virkning af Sne ell. Is
paa Papir bestaar i Anbringelsen af Glasstøv,
Glimmer e. l. ved Hjælp af Lim.
K. M.

Ispil kaldes i Norge en Stok med Jernspids,
hvormed man støder Hul i Isen. Ordet er
forvansket (efter pil) af isbild, som er den
danske Form; sv. isbill. Sidste Led findes
i norsk Dialekt bild = Jern til Aareladning,
oldn. bildr, samt i Svensk plogbill og ældre
Dansk aarbille »Plovjern«.
H. F.

Isplante, se Mesembrianthemum.

Israel [hebr. jisra.’e.l], 1) Kana’an før
Israels indvandring
. Kana’an har været
beboet af Mennesker vistnok i Aartusinder før
Israels Indvandring. Udgravninger og arkæologiske
Fund viser, at Kana’an ligesom f. Eks. Norden
har gennemgaaet en Stenalders forsk. Faser.
Derom vidner raat tilhugne Flintesten, Lanser
og Pilespidser, Knive og Save. Den raa
Tilhugning erstattes efterhaanden af en finere
Forarbejdelse, Slibning og Polering; man laver
Naale af Dyreknogler. Selv efter Indførelsen af
Bronze (c. 2500 f. Kr.) og Jern (c. 1200 f. Kr.)
vedblev man at benytte det billige
Stenmateriale. Nogle St. som f. Eks. ved Beirut
synes der at have været større Værksteder for
Stenredskaber. Efter Redskabernes
Forarbejdelse plejer man at inddele Stenaldertiden i en
palæolitisk og neolitisk, men faste
Afsnit lader sig næppe paavise i Kana’an, og
de gængse Talangivelser (palæolitisk til 10000
f. Kr., neolitisk i to Perioder 10000—6000 og
6000-2500) synes ret vilkaarlige. De ældste
Fund er gjort paa Højlandet Ø. f. det døde
Hav, omkr. Jerusalem, og paa Karmel, men
efterhaanden er Menneskene rykket ned i
Dalene. Deres Boliger har i lang Tid været
naturlige Huler, som de evt. udvidede og
ændrede med Stenøksen. Foran Hulen lagdes
undertiden en Jordvold til Beskyttelse. I Libanon
ved Haradjel har man f. Eks. fundet en 160
m lang Hule med Rester af Rhinoceros, vild
Hest, Hjort, Bison, Bjørn, Huleløve, Urged,
dertil Potteskaar, og i Nærheden af Hulen en
Hob Stensplinter og Knive. Ved Udgravningen
i Gezer har man fundet et stort Antal Huler,
der var udhuggede til et System af Værelser;
de var forsynede med Bassiner til Vand. I
Klipperne ved Gezer o. a. St. findes talrige
Fordybninger, der dels har været brugt som
Fade, dels til Oliepresser. Fra den ældste til
den yngste Tid finder man i Gezer Rester af
de kendte kana’anæiske Husdyr: Okse, Faar, Ged
og Æsel, og af Frugter: Figen, Vindrue, Oliven og
Granatæble. Fra Stenaldertiden stammer de
talrige Stendysser, hvori man lagde de
Døde. Der er ogsaa mange Vidnesbyrd om
Bisættelse i Huler, og i en enkelt af de ældste
Huler i Gezer har man ment at finde Minder
om Ligbrænding. Talrige Stenstøtter
(Masseber) tjente kultiske Formaal. Sten med
Huller i har været brugt til at modtage
Offerblodet. En hel Helligdom med 8 Stensøjler
udgravedes af Macalister ved Gezer. De ældste af
Mennesker opførte Boliger har været Lerhytter,
der klinedes op ad en Klippevæg, men senere lærte
man at brænde Leret. De udgravede Byer (som
Gezer, Gat, Megiddo, Ta’annak, Jericho) ligger
i Reglen paa en Høj og er omgivne af en tyk
Mur. I ældre Tid brugte man ofte opstablede,
raa Kampesten (kyklopiske Mure), men i
Reglen er Bymurene af Ler, brændt ell. ubrændt,
og forsynede med Forsvarstaarne. Senere lærte
man at tilhugge Kvadersten. Husene har været
tarvelige Lerhytter, Gaderne ganske smalle; i
Byen laa i Reglen en større befæstet Bygning,
»Paladset«. I ell. nær ved Byen findes altid en
Kilde; i selve Byen rummes ofte fl. Cisterner.
I Gezer førte en c. 67 m lang Tunnel, der
stammede fra før 2000, ned til Brønden. Keramik
findes i Stenaldertiden, men er plump, formet
uden Drejeskive og brændt uden Ovn. De
ældste Tegninger efterligner det Fletværk, som
Krukken opr. er bygget over. I Løbet af 2.
Aartusinde gør der sig en tydelig Paavirkning
gældende fra den mellemminoiske Keramik paa
Kreta og Kykladerne, baade i Formen og i de
dekorative Spiraler, Zig-Zag- og Bølgelinier.
En Del Genstande importeredes i samme
Tidsrum fra Ægypten, saaledes Smykker af Emaille
og Glas og Skarabæer af Sten, Figurer af Guden
Bes o. a.

Til Landets ældste Beboere har hørt en
ikke-semitisk Race. Derpaa tyder forsk. Bynavne,
og forsk. Knokkelfund i Gezer synes at vise en
fra den semitiske afvigende Type, der kun var
1,60—1,70 m høj. Til de usemitiske Folk hørte
Hetiterne (s. d.), der fra Lilleasien har
strakt sig helt ned i det sydlige Palæstina;
Kongen af Jerusalem bærer c. 1400 Navn efter
en hetitisk Guddom Chepa. Indoeuropæiske var
maaske Filisterne, der boede paa
Kystsletten; men de vandrede først ind omtr.
samtidig med Israel. Israelitternes Indvandring
maa ses som et Led i en stadig fortsat
Bevægelse af semitiske Stammer. Tidligere var
Fønikerne trængt ned paa den nordlige
Del af Middelhavskysten, samtidig med at
Kana’anæerne slog sig ned i Kana’an. En
Folkebølge afsatte Amoritterne. I nær
Forbindelse med Israels Vandring har
Ammonitter, Moabitter og Edomitter
staaet; senere fulgte Aramæerne, der slog
sig ned NØ. f. Israel. Det gl. Test. nævner bl.
Urbeboerne forsk. os ukendte Folk: Perizitter,
Hivitter, Jebusitter og Girgashitter. Naar
Urbeboerne undertiden kaldes refaïm, hvormed
de Afdøde betegnes, da skyldes denne
Betegnelse muligvis de mange »Jættestuer«. Om
Forholdene i Kana’an umiddelbart før Israels
Indvandring faar vi Underretning i
Tell-el-Amarna-Brevene, en Brevveksling mellem
Farao og Forasiens Smaafyrster fra c. 1400 f.
Kr. Kulturens Centrer er Byerne, og de
regeres despotisk af Smaakonger, der ligger i
stadig indbyrdes Strid, men alle staar under
Storkongen. Karavaner gennemrejser Landet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free