Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Israel - Israëls, Jozef - Israelsmission - Israfil - Issa - Isse - Issefjord - Issefødsel - Issehuller - Issestilling - Isset - Issignaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Tübingen 1905]; Bd 2 om Tiden fra Esra til
Kr. ved A. Bertholet [1911]; W.
Bousset, »Die Religion des Judentums im
neutestamentlichen Zeitalter« [2. Opl. 1906]). Se
endvidere Artiklerne under de forsk. Navne.
J. P.
Israëls [’esraæ£s], Jozef, holl. Maler, f.
27. Jan. 1824 i Groningen, d. 1911. I., der var
af jødisk Herkomst, studerede Kunst under J.
A. Kruseman i Amsterdam og under Picot i
Paris. Han optraadte først i Historiemaleriet,
malede 1855 »Margrete af Parma og Vilhelm
den Tavse« (Rijksmus. i Amsterdam) og kom
ogsaa senere lejlighedsvis tilbage til denne
Kunstgren; endnu 1898 udførte han saaledes
»Saul og David«, der roses som et frisk og
ejendommeligt Arbejde. I.’s Berømmelse, der
ved Verdensudstillingerne bredte sig langt ud
over hans Fædrelands Grænser, var imidlertid
knyttet til et helt andet Omraade, som han
betraadte med »Gangen forbi Kirkegaarden«
(udstillet 1856, Rijksmus.): hollandske Fiskeres
Liv inde og ude; han skildrer den unge Moder,
der syr Børnetøj til den endnu Ufødte, Barnet,
der hjælper sin syge Moder, Fiskerfolk, der i
Spænding afventer Baadens Hjemkomst,
Mandens Sorg over Hustruens Død o. s. fr., mest
Hverdagslivets stille, alvorlige og
stemningstunge Tildragelser, alt med en Indtrængen i
Emnerne, der gør Skikkelserne ægte og
levende, og med et, lidt flygtigt, overlegent malerisk
Foredrag, hvis dæmpede Farver ofte har
Friluftsmaleriets Friskhed og gl holl. Kunsts
fyldige Clairobscur-Virkning. Hans »Alene i
Verden« (1878, Rijksmus. i Amsterdam; den gl.
Kones Sorg ved sin Mands Lig) er typisk for
Arten, i lige høj Grad værdisat i
kunstinteresserede Kredse og af den jævne Almuesmand. Sin
intime Forstaaelse af Fiskernes Liv vandt han
først ved et fl. Maaneders Syge- og
Rekonvalescentliv i Zandvoorts Fiskerleje. Af hans
talrige Værker skal endvidere nævnes:
»Kampen for Tilværelsen«, »Det tarvelige Maaltid«
(Glasgow), »Marijke«, »Fra Mørke til Lys«,
»Hedelandskab i Aftenbelysning«, »Antje«, det
store »De Fattige i Landsbyen«, »Syskole
i Katwyk« (1881), »Hjemkomst« (1884),
»Bedstemoderens Trøst«, »Ved Moderbrystet« og
den gribende Skildring af den udslidte Jøde,
»Marskandiseren«. Foruden i Olie har I. ogsaa
malet adskilligt i Vandfarve. Siden 1874
raderede han i Ny og Næ. Han levede i Haag.
(Litt.: Ph. Zilcken, Peintres hollandais
modernes [1893]; M. Liebermann, »I.«
[1901]; J. Veth, »I.« [1904]). - Sønnen Isaac
I., f. 1865, malede væsentlig i Faderens Manér;
han er bl. a. repræsenteret i Mesdag’s Mus. i
Haag.
A. Hk.
Israelsmission [’is-], se Ydre Mission.
Israfil, Navnet paa den Engel, der iflg. de
muhammedanske Forestillinger (smlg. Koran
VI, 61) tager den Døendes Sjæl i sin Varetægt.
J. Ø.
Issa [’is.a] kaldtes i Oldtiden en lille Ø ved
den dalmatiske Kyst, nu Lissa.
H. H. R.
Isse, se Hoved.
Issefjord, d. s. s. Isefjord.
Issefødsel, Fødsel, hvor Fosterets Isse er
forliggende (se Fødsel).
Issehuller ell. Sprøjtehuller benævnes
to Aabninger, der forekommer hos nogle Fisk
(hos de fleste Hajer og Rokker, hos Stør og
Bichir) paa Hovedets Overflade og er de ydre
Aabninger for en paa hver Side til Mundhulen
førende Kanal, der sædvanlig ligger tæt bag
ved Øjehulen, imellem det øverste Afsnit af
Tungebensbuen og Kæbebuen. Disse Kanaler
kan indeholde en Række smaa Gælleblade, og
I. er at betragte som et forreste Par
Gællespalter. - Om det Hjernekassens Væg
gennembrydende uparrede I. (foramen parietale), der
findes hos nogle Krybdyr og Padder, se
Parietaløje.
Ad. J.
Issestilling, se Fosterleje.
Isset [i’sjet], Flod i Vestsibirien, Biflod til
Tobol, 451 km lang, kommer fra Søen Issetkoja
i Ural-Bjergene, flyder forbi Byen
Jekaterinburg i Guvernementet Perm og udmunder i
Tobol ved Jalutorowsk.
M. V.
Issignaler, Signaler for at Is hindrer
Besejlingen af danske Farvande, vises fra forsk.
Fyrstationer. Signalerne bliver først vist, naar
Sejladsen i det signalerede Farvand er lukket
for Sejlskibe. Saa længe Isforholdene endnu
tillader disse om end med Vanskelighed at
passere, maa de Søfarende af Signaler for
Fyrskibes og Lystønders Fraværelse fra Station
slutte sig til Isforholdene. Saa længe Fyrskibene
er paa Station, vil det paagældende Farvand
endnu som Regel kunne passeres af
Dampskibe med alm. Maskinkraft. Er Inddragningen
af Fyrskibe derimod begyndt, maa Isen
forudsættes at være af alvorligere Beskaffenhed,
og er endelig samtlige Fyrskibe i Farvandet
inddraget, maa Besejlingen deraf, selv om den
endnu er mulig, dog anses for at være
forbunden med ikke ringe Risiko. Signalernes Bet.,
nemlig hvilke Fyrskibe der er inddraget, ell.
hvilke Farvande der er spærret af Is, er forsk.
for hver af Stationerne og ses i Søkort og
Farvandsbeskrivelse. - Ved Hirshals, Skagen og
Hammeren vises I. ved Hjælp af sorte Tavler,
som udhænges paa en hvidmalet Flade, der er
anbragt paa Fyrtaarnet. Signaler fra Fyrskibe
gives ved Hjælp af Balloner, der vises fra en
Mast med Raa i Nærheden af Fyrtaarnet (i
Skagen fra Gl. Skagen Fyrtaarn), og om
Natten ved et forsk. farvet Bifyr paa Fyrtaarnet.
Ved Fornæs, Sejrø og Kjelsnor gives saavel
Signaler for Is som for Fyrskibe og Lystønder
fra smaa Huse tæt ved Fyrtaarnene ved Hjælp
af sorte Trekanter, som anbringes paa Husets
hvide Facade. Om Natten gives Signaler for
Fyrskibe ved Hjælp af en rød og een ell. fl.
hvide Lanterner. De ovennævnte
Signalstationer for Is er forsynet med det internationale
Signalsystems Flag og faar saavidt mulig
stadig Meddelelse om Isens Tilstand paa forsk.
St. Skibsførere kan derfor ved Signalisering
med disse Stationer vederlagsfrit forskaffe sig
Oplysninger udover de, som de viste Signaler
giver. Tillige faar de alm. Signalstationer ved
Hanstholm og Kronborg Meddelelse ang.
Fyrskibes og Lystønders Fraværelse fra Station.
- I Helsingør gives I. ved Hjælp af hvide
Skodder, som anbringes for Vinduerne i Lods-
og Karantænehuset paa Havnens Sydmole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
