Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Issport - Isstopning - Isstormfugl - Isstøv - Issy - Issyk-Kul - Istachri, Abu Ishak - Istambul - Istambul Boghasi - Istankøj - Istar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sten. Partispil. Stenene er forsynet med et
Haandtag af Jern. Opgaven i Spillet er at kure
Stenene henad Isen, saaledes at de standser
inden for nogle koncentriske Ringe, saa nær
ved Ringenes Centrum som muligt. Spillet har
været øvet i Skotland i mere end fem Aarh.
1607 nævnes det, at en af Ørkneyøerne leverer
gode Sten til Curling. Den ældste Klub er The
Royal Caledonian Curling Club, en Curling
Union, der 1870 talte 12000 Medlemmer.
Foruden i Skotland øves Spillet ogsaa i Kanada,
har allerede 1852 fundet Vej til Sverige og i
den nyere Tid ogsaa til Schweiz, Skt Moritz
o. a. St.
Isslæde. En mindre Slæde, der har stor
Bet. for Samfærdselen og Transporten, naar
Isen om Vinteren dækker Fjorde, Sunde og Søer
og hindrer Sejladsen. Slæden, der er forsynet
med Jern under Mederne, drives fremad ved
Hjælp af een ell. to Pigkæppe. - En lille
Isslæde anvendes i udstrakt Grad Landet over af
Børnene og Ungdommen som Lege- ell.
Idrætsapparat. Den er ikke større, end at den lige
afgiver Plads til Fødderne, naar man staar paa
den. Under Mederne saves paalangs en Rille,
hvori der bankes et Stykke tyndt Jern, f. Eks.
et Tøndebaand, der er hamret lige. Til at
drive Slæden fremad anvendes en stærk Pigkæp,
der holdes med begge Hænder og stødes i
Isen bagud ind mellem den Staaendes Ben.
Pigkæppen anvendes ogsaa som Styreapparat. Der
kan opnaas en betydelig Sikkerhed i Brugen af
Slæden, og en øvet Mand kan paa den med
Vindens Fart stryge henover Isfladen.
Fr. K.
Isstopning, Isspærring. Naar der om
Foraaret indtræder Isgang paa Vandløbene,
bevæger Isflagerne sig med Strømmen ned ad
Vandløbet; træffer de da under Bevægelsen
nedad en Hindring, f. Eks. et ell. andet
Bygningsværk (Bro, Stemmeværk e. l.) ell. et særligt
grundt ell. smalt St., ell. endog blot en skarp
Krumning, er der Fare for, at en ell. anden
stor Isflage kan standses og ved at stoppe
efterfølgende Isflager til sidst give Anledning
til Dannelsen af en Isvold ell. Isspærring tværs
over Vandløbet, hvorved Afløb hindres. Vandet
oven for Isspærringen vokser og oversvømmer
de Vandløbet tilgrænsende Arealer, hvorved
farlige Oversvømmelser oven for Isspærringen
kan opstaa; brydes Isvolden senere af Vandets
Tryk, vil Vand- og Ismasserne med stor
Hastighed bevæge sig videre ned ad Vandløbet og
kan dels beskadige Bredder og Bygværker
langs dette, dels give Anledning til ny I.
Midlerne mod Isspærringen er at give Vandløbet
saa regelmæssigt Løb som muligt (at regulere
det) samt at forsyne tilstedeværende
Bygningsværker med Isbrydere; endvidere anvendes
ogsaa i Vandløbenes nedre sejlbare Del hyppigt
isbrydende Dampere til Sønderdeling af de
store Isflager.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Isstormfugl, se Stormfugle.
Isstøv, se Kryokonit.
Issy [i’si], Landsby i Midtfrankrig, Dept
Seine, (1911) 23175 Indb., Forstad til Paris,
ligger SV. f. Enceinten, har en stor
Alderdomsforsørgelsesanstalt, en stor Tobaksfabrik,
Tilvirkning af Cement, Farver og Kemikalier. Ved
Bredden af Seine ligger nu en Manøvreplads
for Paris’ Garnison. Ved Fortet I. fandt Juli
1815 den sidste Kamp Sted mellem Davout og
Blücher, inden Paris kapitulerede. I Krigen
1870-71 var dette Fort bl. dem, der led mest
ved Tyskernes Angreb.
G. Ht.
Issyk-Kul, Indsø i Centralasien i den russ.
Prov. Semiretshensk, ligger paa et fragtbart
Plateau mellem Bjergkæderne Kungei-Alatau
og Terskei-Alatau i en Højde over Havfladen
af 1615 m. Søen har en Længde af 181 km, en
Bredde af 61 km og bedækker et Areal af 5122
km2. Der er intet Afløb til Havet, hvorfor
Vandet er brakket, men af en skøn blaa Farve og
rigt paa Fisk. Bredderne er lave og græsrige;
i Rørtykningerne, der ledsager Bredden, findes
Tigere og Vildsvin. Omegnens Beboere er
Buruter, men i den senere Tid er der begyndt en
Indvandring af Russere, idet den frugtbare
Omegn er fortrinlig egnet til Agerbrug. Den
vigtigste Koloni er Prshewalsk. Mongolerne kalder
I. Temurtunor, Kineserne Shechaij.
M. V.
Istachri, Abu Ishak, arab. Geograf fra
10. Aarh. Han er Bearbejder af Balchis’
Kitâb-el-Aqalîm (»Zonernes Bog«), der giver en
omhyggelig, men meget tør og skematisk
Fremstilling af den for Datidens Arabere kendte
Verden. Bogen, der dog paa mange Punkter
indeholder vigtige Oplysninger, er udg. af De
Goeje i 1. Bd af Bibliotheca geographorum
Arabicorum (Leyden 1870).
J. Ø.
Istambul, se Konstantinopel.
Istambul Boghasi [bo’gaz], se Bosporus.
Istankøj, tyrkisk Navri for Kos (s. d.).
Istar, assyrisk-babylonisk Gudinde, saavel af
Væsen som af Navn den samme guddommelige
Skikkelse som den af de vestlige semitiske
Stammer tilbedte Gudinde Astarte ell. Astoret.
I Assyrien er I. væsentlig en Krigsgudinde. I
Indskrifterne fortælles det, hvorledes I. gaar
foran Assyrernes Hære og fører dem til Sejr
over Fjenden. I. er ogsaa Jagtens Gudinde, og
naar Assyrerkongerne har været paa Jagt, vier
de Udbyttet af Jagten ell. en Del deraf til I.
Man har saaledes et ass. Relief, paa hvilket
man ser Kongen hælde et Drikkeoffer ud over
en af ham paa Jagten fældet Løve. I. afbildes
i Reglen med Bue og Pile i Haanden og
Pilekogger paa Ryggen. Ved hendes Fødder ligger
gerne et Rovdyr, en Tiger ell. Panter, over
hvilken hun synes at skride frem. Paa
Hovedet har hun en Krone, der øverst er prydet
med en Stjerne (se Fig.). I. er nemlig tillige
Planeten Venus’ Gudinde. Hun viser sig som
 |
| Gudinden Istar og en tilbedende. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
