- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isted - Istedløven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lykkedes det Danskerne definitivt at kaste
Fjenden her. Reserverytteriet naaede Bollingsted,
men kunde ikke fortsætte Fremrykningen p.
Gr. a. de S. f. Byen værende stærke
Forskansninger. Mod I. rettedes et omfattende Angreb,
men Fremrykningen maatte standse, da 2.
Division fra Hostrup endnu ikke var naaet
tilstrækkelig frem. Divisionen var brudt op Kl.
1 1/2 Form. og detacherede en Styrke mod
Vedelspang, hvorved der opstod et Engagement
med Dele af 2. fjendtlige Brigade. Da der
hørtes Skydning ved I., paaskyndedes Marchen,
og en Del af Styrken vendte sig mod
Grydeskoven, hvorfra en Del af Fjendens 4. Brigade
havde taget Offensiven; men Kl. 6 Form.
angrebes Divisionens Hovedstyrke overraskende
i Flanken under Marchen gennem Øvre Stolk
af Fjendens 3. Brigade (v. der Horst). Kl. 7 1/2
Form. var Danskernes Modstand her
fuldstændig brudt og deres Afdelinger i Tilbagegang i
Retning af I. Under Divisionens Kamp foran
Grydeskov og ved I. faldt Læssøe og
Schleppegrell. Da Willisen fik Meddelelser om, at
Kampen i Bøgmose var gaaet heldig for ham, gav
han Befaling til Offensiven, men denne
begyndte først efter megen Friktion og uden
Samvirken mellem Brigaderne, saaledes at, da
Sejren i Bøgmose Kl. 7 1/2 Form. var
Danskernes, og da Fjendens 4. Brigade i vild Flugt
kastedes fra I. mod I. Skov, blev Willisen
bange for et Gennembrud af Stillingens
Centrum og gav Kl. 9 Form. Befaling til at standse
enhver offensiv Bevægelse og til en delvis
Tilbagegang, hvorved de Danskes kritiske Stilling
ved Øvre-Stolk væsentlig lettedes.

Imidlertid havde General Krogh, da de
danske Tropper trængtes tilbage fra Bøgholt, Kl.
6 1/2 Form. beordret Reserverytteriet tilbage
til Chausseen ved Helligbæk, og da Generalen
Kl. 7 3/4 Form. ved Ordonnans modtog Melding
om den uheldige Situation ved Øvre-Stolk og
endnu ikke var vidende om de danske
Troppers Fremgang i Bøgmose og ved I., befalede
han 3. Brigade at opgive sin Flankemarch og
gaa tilbage til Hovedstyrken ved I. samt
afsendte straks 3 Batailloner af 1. Division til
Understøttelse for 2. Division ved Stolk, hvor
General de Meza nu skulde overtage
Kommandoen. 3. Brigade (Oberst Schepelern) modtog
Ordren til Tilbagegang KL 12 1/4 Efterm., da
hans Avantgarde var naaet til Skovby. Han
fulgte den Kl. 7 3/4 Form. udstedte Ordre og
paabegyndte Tilbagegangen Kl. 1 Efterm.

Efterhaanden stillede Forholdene sig lysere
for Danskerne, idet der modtoges beroligende
Efterretninger fra 2. Division, og
Overkommandoen besluttede nu Kl. 10 Form. at
begynde en Artillerikamp som Forberedelse til
Hovedangrebet.

Willisen havde imidlertid opgivet den Kl. 9
Form. tagne Beslutning til Tilbagegang og
bestemte sig til at modtage de Danskes Angreb,
da han pludselig fik Melding om vor 3.
Brigades Fremrykning mod Skovby. Frygt for sin
Tilbagetogslinie foranledigede ham nu til at
afbryde Kampen, og han beordrede sine stærkt
opløste Afdelinger til at gaa tilbage Kl. 12 1/4
Efterm. Det danske Fodfolk fulgte Bevægelsen
og naaede I. Skovs sydlige Udkant Kl. 1 1/2
Efterm. En med Rytteri iværksat Forfølgning
mislykkedes, og en videre Forfølgning med
Fodfolk fandt ikke Sted.

Kampen den 24. og 25. Juli havde kostet den
danske Hær af Døde, Saarede og Fanger 140
Officerer og 3478 Underofficerer og Menige.
Fjendens Tab var 77 Officerer og 2731
Underofficerer og Menige.
B. P. B.

Istedløven, Mindesmærke for danske Krigere,
faldne i den første slesvigske Krig 1848-50 og
begravne paa Flensborgs gl. Kirkegaard. Det
modelleredes af H. V. Bissen og afsløredes
paa den 12. Aarsdag for Slaget ved Isted, den
25. Juli 1862. Pengene dertil var indkommet
ved en Landsindsamling. Mindesmærket rejstes
N. f. den store Gravhøj, der kort forinden var
opkastet paa det Sted af Kirkegaarden, hvor
mange af de faldne Krigere var stedte til Hvile.
Den bronzestøbte Løve er fremstillet i opret
siddende Stilling med Blikket truende vendt
mod S. Paa Granitsokkelens Sider var fæstet
4 Portrætmedailloner: Helgesen, Schleppegrell,
Krogh og Læssøe. Forsiden af den bar
Indskriften: Isted
Den 25. Juli 1850
Det danske Folk rejste
dette Minde.

Paa Bagsiden af Fodstykket fandtes C. Ploug’s
Vers:

Trofaste Kæmper i Farens Stund
mandigt har værget vor Odelsgrund.
Troskab skal Vagt ved Graven være,
Manddom skal skærme Arv og Ære.


Istedløven.
Istedløven.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free