- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Istedløven - Isted-Møller, Olaf Jacob - Istel, Edgar - Ister - Ister - istesso - Isthme - Isthmia - isthmiske Lege - Isthmos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedtalen ved Mindesmærkets Afsløring
holdtes af Prof. H. N. Clausen,
Studentersangforeningen fra Kjøbenhavn afsang fl. Sange.

I. blev i Vinteren 1864, efter at Preusserne
havde besat Flensborg, nedrevet af
slesvig-holstenske Voldsmænd. Løven selv blev ført til
Berlin og siden opstillet i Gaarden til
Kadetakademiet i Lichterfelde, nær ved den preuss.
Hovedstad.
H. L. M.

Isted-Møller, Olaf Jacob, dansk Forf.,
f. i Kbhvn 1. Aug. 1850, d. smst. 1. Decbr 1913,
blev Student 1870, cand. jur. 1878, fik Bestalling
som Overretssagfører 1881. Først 1893
debuterede I. M. i Litteraturen med en Roman »Hugo
Stelling«, der med Øjeblikkets Stemninger som
Baggrund og som Tendensskrift opnaaede en
Rk. Oplag og en Omtale, der ikke har fulgt
I. M.’s senere Arbejder, som mere vidner om
Fortællerevne end om virkelig kunstnerisk
Indsats. Bl. hans mange Romaner kan nævnes
»Tabte Tøjler« (1896), »Poul Fensmark« (1902),
»Vera Rank« (1903), »Ilsebil« (1904),
»Andegaarden« (1905), »Falddøren« (1907), »Revolten
i Burgheim« (1908) m. fl. Hans sidste Arbejde
var Sommerromanen »Paa Egekjær« (1913). M.
har desuden skrevet et Drama »Caligula« (1906).
J. Cl.

Istel [’estəl], Edgar, tysk Komponist og
Musikforfatter, f. 23. Febr 1880 i Mainz,
studerede Komposition (under Volbach og Thuille)
og Musikvidenskab (under Sandberger) og tog
den musikalske Doktorgrad med en Afhandling
om Rousseau som Komponist; 1913 blev I.
musikæstetisk Docent ved Humboldt Akademi i
Berlin. Af I.’s allerede omfattende
musiklitterære Virksomhed skal fremhæves: »Peter
Cornelius«, »Die komische Oper«, »Die Blütezeit
der musikalischen Romantik«, »Das Kunstwerk
R. Wagners«, »Das Libretto«, »Die moderne
Oper seit Wagner« samt Udgave af E. T. A.
Hofmann’s musikalske Skr m. m. I. har
endvidere skrevet en Opera: »Der fahrende Schüler«
(opført 1906 i Karlsruhe), samt Sange og
Korværker.
W. B.

Ister [’e-], se Donau.

Ister kaldes det blødere Fedt paa Dyr,
særlig Svin, altsaa væsentlig det, der faas fra
Dyrets indre Dele, og Svine-I. er saaledes
nærmest ensbetydende med det i Handelen
gaaende Svinefedt. Ofte benyttes I. som Betegnelse
for Flommen, Isterflommen, de
Fedtklumper, der findes i Bughulen ved Nyrerne
og Ribbenene, og som udgør Hovedmængden
af Svinefedtet.
K. M.

istesso (ital.), samme; forekommer i den
musikalske Terminologi, bl. a. l’istesso tempo
ɔ: samme Tempo (som det foregaaende).
S. L.

Isthme [’istmə] (gr.), d. s. s. Isthmos.

Isthmia [’istmia], Havneplads i
Grækenland ved den østlige Munding af den
korinthiske Kanal, er først opstaaet i de senere Aar
efter Kanalanlægget.
C. A.

isthmiske Lege [’ist-], en af de 4 store
gr. Nationalfester i Oldtiden (se Agon),
afholdtes i Poseidon’s Helligdom paa Isthmos.
Legenes Oprindelse gik her som andetsteds
tilbage til forhistorisk Tid; Sagnene lod dem
være indstiftede af Poseidon til Ære for
Melikertes ell. af Theseus. Hovedofringen gjaldt
Poseidon. De i. L. fejredes under stor
Tilstrømning fra alle Egne af den gr. Verden;
hertil bidrog Festpladsens gunstige Beliggenhed
omtr. midt i Grækenland; særlig fra Athen var
Besøget som Regel stort. Saa længe Festen
varede, herskede alm. Landefred og
Vaabenstilstand. Ledelsen af de i. L. var i
Korinthiernes Hænder. Legene holdtes hvert andet Aar
(to Gange i hver Olympiade) ved Foraarstid;
de sædvanlige gymniske og hippiske
Væddekampe fandt Sted, i det mindste i Kejsertiden
ogsaa musiske. Sejrsprisen skal i den ældste
Tid have været en Fyrrekrans, senere en Krans
af en Persillearts Blade; i Kejsertiden
indførtes atter den ældre Kamppris.
C. B.

Isthmos [’ist-], den alm. græske Betegnelse
for en Landtange. Fortrinsvis forstaas herved
den korinthiske Landtange, der forbinder
Nord-Grækenland med Peloponnes. Paa det
smalleste Sted er den 6 km bred og hæver sig
kun til en Højde af 78 m o. H. Som den eneste
Forbindelse til Lands mellem Grækenlands to
Hoveddele har I. fra de fjerneste Tider haft
stor Bet. og spiller en Rolle i fl. ældgamle
Sagn. Endnu findes Ruiner af en
Fæstningsmur dragen tværs over I. som Værn for
Peloponnes mod en N. fra fremtrængende Fjende;
sandsynligvis gaar Dele af den tilbage til en
fjern Oldtid; men den blev fl. Gange fornyet,
og de bevarede Rester stammer væsentlig fra
Udbedringer i den senere Kejsertid. I. danner
Skel mellem to af de vigtigste Havarme i
Grækenland: mod V. den korinthiske, mod Ø. den
saroniske Bugt. Al Sejlads fra det vestlige til
det østlige Grækenland maatte derfor foregaa
S. om Peloponnes. Allerede i Oldtiden føltes
Ulemperne herved stærkt: der indrettedes
derfor et Slæbested (Diolkos) tværs over
Landtangen; dette kunde imidlertid kun benyttes
til at transportere Smaafartøjer fra det ene
Hav til det andet. Fl. Gange fattedes derfor
Planer om en Gennemgravning af I.; det
alvorligste Forsøg herpaa gjordes under Nero, men
blev p. Gr. a. Arbejdets Vanskelighed atter
opgivet. Først i ganske ny Tid er det lykkedes
at gennemføre det. Gravningen begyndtes 1882
af et fr. Selskab, som 1889 afløstes af et gr.;
1893 var Kanalen færdig og indviedes
højtidelig 6. Aug. s. A. Dens Længde er 6 1/3 km,
Bredde 23 m, Dybde 8 m. Søvejen fra det
adriatiske Hav til Peiraieus er ved Kanalen
bleven forkortet med c. 325 km. - I. tilhørte
i Oldtiden den betydeligste Handelsstad paa
Peloponnes, Korinth, hvis tre Havnepladser laa
tæt ved Landtangen: mod Ø. ved den saroniske
Bugt Schoinus og Kenchreai, mod V. ved den
korinthiske Bugt Lechaion. I Nærheden af den
østlige Ende af den ovenn. Fæstningsmur og
umiddelbart op til dens Sydside laa den gl.
Poseidon-Helligdom, hvor de isthmiske Lege
afholdtes. Ruinerne paa Stedet blev delvis
udgravede af Paul Monceaux 1883. Største Delen
af dem findes inden for en Ringmur, der i
Middelalderen og den nyere Tid ofte har været
benyttet som Fæstning. Denne Ringmur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free