Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 630 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien - Italien (Naturforhold)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kärnthen og Krain samt de Dalmatinske Øer)
udgør 2400O km² med 1,5 Mill. Indb.
Befolkningstætheden er 121 paa 1 km², men er meget
forsk. i de forsk. Egne; tættest befolket er
Ligurien med 227, sparsomst Sardinien med 35
paa 1 km².

Oversigt over Indholdet.

	Side
Naturforhold, Klima, Plantevækst og Dyreliv	630
Befolkningsforhold	637
Statsforfatning og -forvaltning	640
Finansvæsen	641
Industri	641
Handel og Skibsfart	643
Landbrug	645
Kirke- og Undervisningsvæsen	647
Hær og Søværn	648
Mønt, Maal og Vægt	652
Sprog	652
Litteratur	658
Kunst	665
Musik	682
Teater	685
Presse	688
Historie	690

Naturforhold.

Grænser m. m. Faa Lande i Europa har
saa gode naturl. Grænser som I., idet det overalt
omgives af Havet undtagen mod N., hvor det
skærmes af Verdensdelens højeste Bjergkæde,
Alperne. Landgrænsen mod N. dannes i øvrigt
af Frankrig, hvor den følger Vestalpernes
indre Kam fra Genua-Bugten til Mt Blanc,
derpaa af Schweiz langs Pennineralperne over
Splügen og Bernina til Ortleralperne med en
Tunge mod S. mellem Lago maggiore og Lago
di Como, derefter af Østerrig langs Tyroler
Alpernes Hovedkam og endelig Jugoslavien,
hvor den bøjer mod S. og naar Adriaterhavet i
Quarnerobugtens inderste Hjørne ved Fiume.
I øvrigt dannes Grænsen af Middelhavets
forskellige Dele, mod Ø. Adriaterhavet,
der adskiller I. fra Balkan-Halvøen og paa sit
smalleste Sted længst mod S., hvor det
gennem Otranto-Kanalen staar i
Forbindelse med det Ioniske Hav, kun er 73 km
bredt; mod S. begrænses I. af det Ioniske
Hav, der paa Halvøens Sydside danner den
brede, firkantede Taranto-Bugt mellem
Halvøerne Apulien og Kalabrien. Mod
V. begrænses I. af det Toskanske eller
Tyrrhenske Hav mellem Halvøen og de
tre store Øer Sicilien, Sardinien og
Corsica, samt længst mod N. af det
Liguriske Hav, der afsætter
Genua-Bugten. Fra N. til S. strækker I. sig over c. 10
Breddegrader og fra V. til Ø. over c. 12
Længdegrader. Kysten.
Adriaterhavskysten spiller med Undtagelse af den
nordligste Del, hvor Halvøen Istrien med
Havnene Triest, Pola og Fiume strækker sig mod
S. mellem Bugten ved Triest og
Quarnerobugten, kun en ringe Rolle for I., idet Landet paa
en Maade vender Ryggen til dette Hav; heller
ikke den nordlige Del er rig paa Havne, men
da den rige lombardiske Slette navnlig
tidligere, inden Bjergkæderne krydsedes af
Jernbanelinier, havde sin naturlige Adgang fra
denne Side, kunde der dog her vokse en
Verdenshavn som Venedig op. Forholdene bliver
imidlertid Aar for Aar ugunstigere p. Gr. a.
den stærke Deltadannelse. Kysten er en lav
Flodkyst, der er dannet af Pos og Adiges
Aflejringer. Inden for lange Klittanger (»Lidi«),
der strækker sig langs Havet, ligger flade
Strandsøer (»Laguner«), der, før Floddyndet
havde tilstoppet Indløbene, afgav forsk. gode
Havne, men da Deltadannelsen stadig er i
stærk Fremadskriden, udfyldes de
efterhaanden, og tidligere Søbyer er nu paa denne
Maade omdannede til Indlandsbyer. Saaledes
er det gaaet Adria, Ravenna, og selv Venedig
holder kun ved Kunst en Aabning i Stand i
Lidoen og har for længst maattet overgive sin
Stilling som Adriaterhavets Hovedhandelsplads
til Triest. Med Lagunernes Udfyldning
omdannes de gl. Strandsøer til Sumpe, der bliver
Arnesteder for Malariaen og efterhaanden
affolkes. Den bekendteste af disse Laguner er
foruden den ved Venedig den store, nu
tillukkede og delvis udtørrede Lago di
Comacchio umiddelbart S. f. Po-Flodens sydligste
Arm. Længere mod S. nærmer Apenninernes
Skraaninger sig saa meget til Havet, at der
kun bliver Plads for et smalt og lavt Kystland
næsten uden Havne. Kun ved Ancona og Monte
Gargano træffes fremspringende Punkter, der
kan give Læ for den haarde Nordenvind
(Bora). S. f. Manfredonia-Bugten faar Kysten
Karakter af en lav Stejlkyst med fl. mindre
Havne, bl. hvilke Brindisi i den senere Tid har
faaet Bet. som Udgangspunkt for
Dampskibslinier til Grækenland, Sues-Kanalen og det
østlige Middelhavs Havne. Kysten af det
Ioniske Hav har ogsaa i det hele kun ringe Bet.
for Landet. Fra Apuliens Sydspids, Kap Leuca,
til Kap Spartivento paa Kalabrien er Kysten
næsten uden Byer; alt Liv har trukket sig ind
i Landet. Grunden hertil ses i de talrige gl.
Vagttaarne langs Kysten; det er Sørøvernes
Hærgninger gennem Aarhundreder, der
skræmmede Folk bort fra en Kyst, hvor i Oldtiden
Tarent var en af I.’s vigtigste Havnebyer.
Vestkysten er I.’s Hovedkyst. Den sydlige
Del afsætter en Rk. Smaabugter: Gioja-, S.
Eufemia-, Policastro-, Salerno-, Neapel- og
Gaëta-Bugterne, hvis Bredder er høje med
smaa Kystsletter ved Bugtens Indre. De
sydligste er ikke rige paa gode Havne, og
Salerno-Bugtens er en Kunsthavn, men desto vigtigere
er Neapel-Bugten, der begrænses af
Sorrent-Halvøen og de flegræiske Marker og yderligere
beskyttes af de to Smaaøer Ischia og
Capri. Fra Gaëta til Spezia er Kysten ganske
lav, kun enkelte fremspringende Forbjerge, gl.
Kystøer, bryder dens lige Forløb. Paa en
Strækning af 665 km har den stærke
Tildynding afskaaret Menneskene fra Samkvem med
Havet, og kun enkelte Kunsthavne, af hvilke
Livorno er den vigtigste, holdes aabne med
uhyre Bekostninger. Mange Steder er Kysten
ligefrem en Sump (pontinske Sumpe, toskanske
Maremmer), hvorfra Malariaen har fordrevet
Befolkningen. Først mod N., hvor Apenninerne
langs Genua-Bugten træder tæt ud til Kysten,
ligger Havn ved Havn paa det smalle
Kystland, der benævnes Riviera di Levante og
Riviera di Ponente. Hovedpladsen her og hele
I.’s vigtigste Havn er Genua.

Terrainforhold. Som Sydeuropa i det
hele er I. overvejende et Højland, men i
Modsætning til Pyrenæerhalvøens stærke
Udbredelse af Højsletterne og Balkan-Halvøens
forvirrede Blanding af Kæder, Dale og
Smaahøjsletter er den italienske Halvø karakteriseret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>