Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Naturforhold) - Italien (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommerhalvaaret og den med den lavere Temp. flg.
ringere Fordampning; Vegetationstiden falder
derfor om Sommeren. Skovene har her en
større Udbredelse end i den foregaaende Region.
Længst nede, i et Slags Overgangsbælte,
begynder Asken, men langt mere udbredt er
Kastanien; højere oppe bestaar Skovene af Bøg,
Eg (Quercus pedunculata, pubescens, apennina
og Cerris) og Ædelgran. I Kalabriens og
Basilicatas Bjerge er Ællen (Alnus cordifolia) et
af de vigtigste skovdannende Træer. I
Underskoven træffes Ilex, Ruscus, Løn, Arter af
Pyrus og Tjørn, Gedeblad, Clematis samt en Del
buskagtige Ærteblomstrede navnlig af
Slægterne Genista og Cytisus. For Ætna er Gonocylisus
ætnensis ejendommelig. Foruden Skovene
indtager Kulturlandet og Bregneheder
(Ørnebregner) store Arealer. Vinavlen naar her en Højde
af 1000 m, Kastanien ophører paa Apenninerne
ved 900 m, Egene ved 1100 m, Hveden ved
1300 m tog Bøgen ved 1900 m; paa Ætna gaar
de omtalte Planter dog gennemgaaende noget
højere op. Paa Apenninerne danner Bøgen
Skovgrænsen, paa Ætna naar Birken noget
højere, og den øverste Del af Skoven dannes af
Fyr (Pinus Laricio), der naar til 2000 m. Kun
paa Alperne findes en Naaletræsregion
af større Udstrækning, hvilket har sin Aarsag
i disse Bjerges større Højde, saaledes at der
om Vinteren ophobes betydelige Snemængder,
der ved deres Smeltning kan forsyne de
lavere liggende Dele med den fornødne
Fugtighed. Da Apenninerne ikke naar en saadan
Højde, og da Luftfugtigheden oven for Skyregionen
tager meget stærkt af, sætter Manglen paa
Fugtighed en Grænse for Trævæksten, længe
før Temperaturforholdene vilde medføre en
saadan. Den alpine Region er derfor
rig paa xerofile Arter. Den mangler et
sammenhængende Plantedække, og kun paa
Steder, hvor et dybere Humuslag har kunnet
samle sig, findes en rigere Plantevækst. Længst
nede, nær ved Skovgrænsen, vokser en Del
forkrøblede subalpine Buske (Enebær og Roser),
for Ætna er her Berberis ætnensis og
Astragalus siculus ejendommelige. Højere oppe
træffes forsk. Alpeurter, dels mellemeuropæiske, dels
beslægtede. Manglen af højere
Højfjeldsgræsgange maa ogsaa tilskrives den ringe Fugtighed.
Dyreverdenen. I. hører dyregeografisk
til den »mediterrane« Prov. med fl. fra
Mellemeuropas forsk. Arter, der viser hen til
Afrika, saaledes findes paa Sicilien og i Syditalien
det afrik. Hulepindsvin (Hystrix cristata), og
paa Corsicas og Sardiniens Bjerge træffes
Muflonen. Navnlig er Krybdyrfaunaen i
Besiddelse af fl. fremmede Arter, Kamæleonen lever
paa Sicilien, fl. Arter Gekkoer er alm., og et
Utal af Firben træffes overalt paa de tørre,
stenede Steder; ny Arter af Snoge og
Hugorme (Vipera aspes, V. ammodytes), som ikke
findes i Mellemeuropa, optræder. Bl. Insekterne
kan nævnes Cikaderne, hvis Sang lyder ud fra
alle Krat i de hede Sommerdage, og
Vandregræshoppen, der kan blive en Landeplage mod
S. Af Edderkopper findes som ny Tarantellen og
Skorpionen. I øvrigt er næsten alle større vilde
Dyr saa godt som udryddede, selv Gemsen, af
hvilken det sidste Eksemplar blev skudt 1880
paa Gran-Sasso. Husdyrene er de alm.
mellemeuropæiske, særlig fremtrædende er Faar og
Geder, men ogsaa ny Former optræder,
saaledes Æslet i større Mængde end mod Nord,
Muldyret, Bøflen i Sumpegnene og Genetten.
Ogsaa Silkeormen kan fremhæves som et
vigtigt Husdyr ved den Bet., den har for
Industrien, særlig i Norditalien. (Litt.: Annuario
statistico italiano [siden 1878]; L’Italia, sotto
l’aspetto fisico, storico e statistico [et stort
Samlerværk, der udkommer i Milano]; Th.
Fischer, »Das Halbinselland I.« [i
Kirchhoff’s »Länderkunde von Europa«, II, Wien
1893]; C. C. Christensen, »I.« [i
Christensen og Lassen’s »Europa«, Kbhvn 1898]; H.
Nissen, »Italische Landeskunde« [Berlin 1883
og 1902]; Fischer, »I., eine länderkundliche
Skizze«; Samme, »Mittelmeerklima« [1908];
King og Okey, Italy to day [1901];
Lacrousse, L’Italie [1903]; Niti, La ricchessa
dell’Italia [1904]; Philippson, »Das
Mittelmeergebiet« [1907]. Af Rejsehaandbøger:
Bädecker, Macmillan, Murray o. a.).
C. A.
Befolkningsforhold.
Kongeriget I. med Rom som Hovedstad talte
ved den første Folketælling efter Rigets
Samling 1872: 26801000 Indb. paa et Landomraade af
286600 km2. 1862 talte Riget, uden Venedig og
Rom 21777000 Indb. Ved de senere afholdte
Tællinger var Folketallet: 1882 28953000, 1901
32966000, 1911 35845000. For 1918 er Folketallet
beregnet til 36740000. En Opgørelse af Størrelsen
af de Landstrækninger, der ved
St-Germain-Freden adskiltes fra Østrig og henlagdes til I.,
ell. af den herboende Befolkning foreligger
endnu ikke, og i det flg. er derfor disse Landsdele
ikke tagne med i Betragtning.
Den naturlige geogr. og hist. mest betydende
Inddeling af Landet er Landskabsinddelingen
(regioni), der dog er uden administrativ Bet. I
saa Henseende er de 69 Provinser (provincie)
Grundlaget, men disse bryder dog ikke
Landskabsinddelingen. Provinserne deles igen i 214
circondari, der bestaar af 1805 administrative
mandamenti (1535 Retskredse) og af 8345
Kommuner. Nedenstaaende er meddelt Areal og
Folkemængde (1911) for de enkelte Landskaber
og Provinser:
| Landskaber (regioni) og Provinser (provincie) | Areal km2 | Bef. 1911 | Bef. pr. km2 |
| Alessandria | 5079 | 819972 | 161 |
| Cuneo | 7435 | 673730 | 91 |
| Novara | 6602 | 781528 | 118 |
| Turino | 10240 | 1226050 | 120 |
| Piemont | 29356 | 3501280 | 119 |
| Genova | 4098 | 1041786 | 254 |
| Porto Maurizio | 1182 | 155000 | 131 |
| Liguria | 5280 | 1196786 | 227 |
| Bergamo | 2789 | 539491 | 193 |
| Brescia | 4722 | 610447 | 129 |
| Como | 2861 | 650976 | 228 |
| Cremona | 1776 | 353579 | 199 |
| Mantova | 2339 | 353006 | 151 |
| Milano | 3163 | 1742764 | 551 |
| Pavia | 3336 | 517589 | 155 |
| Sondrio | 3194 | 140642 | 44 |
| Lombardiet | 24180 | 4908494 | 203 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
