- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Befolkningsforhold) - Italien (Statsforfatning og -forvaltning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det særlig lave Tal i 1916 skyldes dog
Indkaldelserne og Krigsforholdene. Den for I. før
Krigen normale Fødselsprocent, 31 à 32, hører
bl. de højeste i europæiske Lande; paa samme
Højde staar Spanien og Portugal, og højere
synes kun de slaviske Lande at have staaet.
Landets forsk. Egne frembyder ret store
Forskelligheder; i Piemont og Ligurien nærmer
Fødselsprocenten (23) sig til Frankrigs, i største
Delen af Mellemitalien og paa Sicilien og
Sardinien er den omkr. 31, i Halvøens sydlige Egne
omkr. 33. Af 1000 Fødsler var 1914 47 uden for
Ægteskab; Procenten var ved Aar 1900 6, i
80’erne 7,5; til uægte Fødsler er henregnede
»udsatte« Børn, Børn afleverede til Klostrene e. l.

I Dødeligheden har der i den sidste
Menneskealder været en kendelig Nedgang, der
bl. a. er Resultat af Befolkningens alm.
kulturelle Fremgang og af en systematisk Kamp mod
Malaria’en. I Byerne, hvor Renligheden i Gader
og Husene endnu for en Menneskealder siden
stod paa et meget lavt Standpunkt, er der sket
væsentlige Fremskridt; Hospitaler og fast
ansatte Læger findes nu overalt; Overklassens
Ligegyldighed og Underklassens Overtro og
Uvidenhed er ikke i den Grad til Hinder for
Hygiejnen, som den før har været. Malaria’en
var tidligere en sand Landeplage for store Dele
af I. Men da dens Smittebærer,
Anophelesmyggen, var fundet (1897), begyndte en rationel
Kamp bl. a. ved, at Staten foretog Udtørrings-
og Dræningsarbejder og skaffede Befolkningen
billig Kinin; f. Eks. blev det gjort til Pligt for
Arbejdsgivere at uddele Kinin til Arbejderne
paa de St., hvor Malaria’en optræder.
Sygdommens Tilbagegang viser sig f. Eks. i Hæren
saaledes, at 1900 var der 50 Malariatilfælde pr.
1000 Mand, 1903: 24, 1908: 8. En anden,
tidligere stærkt udbredt Sygdom var Pellagra, en
Følge af Nydelsen af fordærvet Majs. I
Syditalien, hvor Majsgrød, polenta, er et
Hovednæringsmiddel, havde denne Sygdom de bedste
Betingelser for at gribe stærkt om sig. Omkr.
1900 begyndte Regeringen med Energi at
modarbejde Sygdommen ved Anlæg af
Vandledninger og Forsøgsmarker for Majs, ved Oprettelse
af Folkekøkkener o. s. v., og Antallet af
Sygdomstilfælde tog nu stærkt af.

Den laveste Dødelighed har Piemonte,
Ligurien og Toscana, den højeste Appulien,
Basilicata, Campanien og Abruzzerne. At
Naturforholdene her kan være skæbnesvangre
viste Jordskælvene den 28. Decbr 1908, og
13. Juni 1915, der kostede 77000 og 30000
Mennesker Livet. I. har ikke kunnet
optage sit Befolkningsoverskud selv, men har
som saa mange andre europ. Lande haft en til
Tider mægtig Udvandring. I 1870’erne androg
den c. 100000 Personer aarlig, i 1880’erne c.
15000, i 1890’erne 2—300000 og naaede i 1906
en foreløbig Kulmination paa 790000; efter nogle
Aars Nedgang var den 1913 henved 900000, men
under Krigen svandt den her som andre Steder
ned til et Minimum. Udvandringen er dels gaaet
til Amerika, dels til andre europ. Lande eller
Middelhavslande. Navnlig til Frankrig har ital.
Arbejdere søgt i stort Tal, enten
Vandrearbejdere ell. som egl. Emigranter. Overhovedet lever
der mange Italienere i de omgivende Lande,
om end en stor Del, nemlig alle i det hidtidige
Østerrig, nu er genforenede med deres egl.
Fædreland.

Om I.’s ved St Germain-Freden erhvervede
Provinser er foreløbig oplyst, at deres Omraade
er 21890 km2 med 1580000 Indb. (1910). De
omfatter Distrikterne Trentino, Alto Adige, Gorizia e
Gradisca, Triente og Istria. De største Byer er
Triest med 229000 Indb. og Pola med 70000. Af
Befolkningen angaves ved Folketællingen 1910
740000 at være Italienere, 266000 Slovener,
261000 Tyskere, 183000 Serbo-Kroater og 128000
af anden Nationalitet.
J. D.

Statsforfatning og -forvaltning.

I.’s Forfatning er stadig Kongeriget
Sardiniens Grundlov af 4. Marts 1848, der
efterhaanden, som det italienske Rige samledes, blev
udvidet til at gælde ogsaa for de ny tilkomne
Rigsdele. I Henh. t. denne Grundlov, der i
Indledningen kaldes »Kongerigets stedsevarende
og uigenkaldelige Grundlov«, skønt den
naturligvis som enhver anden Grundlov kan ændres
og er blevet ændret og yderligere endog kan
forandres ved simpel Lov, er Forfatningen
monarkisk repræsentativ og den kat. Religion
Statsreligion. Tronen er arvelig i Huset Savojen efter
den saliske Lov (d. v. s. med Udelukkelse af
Kvinder og kvindelige Linjer). Den udøvende
Magt er hos Kongen, der udøver den gennem
ansvarlige Ministre (for Tiden 16) og under
Iagttagelse af den parlamentariske Statsskik.

Den lovgivende Magt er hos Kongen og de
to Kamre, Senatet og de Deputeredes
Kammer. Af disse sidste bestaar Senatet alene
af ikke-valgte Medlemmer, nemlig foruden af
de 21-aarige kgl. Prinser af Medlemmer
udnævnte af Kongen paa Livstid; deres Antal er
ubegrænset (i 1920 321). Dog skal de foruden
at være 40 Aar gl. udnævnes inden for
bestemte Klasser af Befolkningen, nemlig enten
bl. Deputerede, der har 6 Aars Virksomhed
bag sig, bl. en Rk. særligt opregnede højere
Embedsmænd, bl. højstbeskattede ɔ: Personer,
der betaler 3000 Lire i direkte Skat, ell. bl.
Mænd, som ved udmærkede Handlinger ell.
Fortjenester har gavnet Fædrelandet. Senatet
er formelt ligestillet med Deputeretkamret,
bortset fra, at Finanslove først skal forelægges
det sidste Kammer; tillige er det Rigsret.
Deputeretkammerets Medlemmer (i
1920 508) vælges for 5 Aar efter Valgloven af
16. Decbr 1918 efter alm. Stemmeret af alle
Mænd, der har fyldt 21 Aar, samt af Mænd
under 21 Aar, som har deltaget i
Verdenskrigen. Siden Valgreformen af 1919 foregaar
Valgene som Forholdstalsvalg. 1911 udgjorde
Antallet af Vælgere 11 Mill. ell. 34 % af
Befolkningen. Til Valgbarhed kræves en Alder
af 30 Aar. Udelukkede fra at blive valgte er
alle verdslige og gejstlige Embedsmænd med
Undtagelse af Ministrene,
Understatssekretærerne og visse andre nærmere opregnede
Embedsmænd, dog at der ikke samtidigt kan
vælges mere end 40 af dem - Ministrene og
Understatssekretærerne dog ikke heri
indbefattet. De Deputerede faar et aarligt Vederlag af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free