- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Kirke- og Undervisningsvæsen.) - Italien (Hær og Søværn.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Bologna, Padova, Palermo. Pavia, Genova,
Pisa, Catania, Messina, Modena, Parma, Siena,
Cagliari, Macerata og Sessria. De 11 har 4,
3 har 3 Fakulteter, de øvrige færre. Frie Univ.
findes i Camerino, Ferrara, Perugio og Urbino.
1902-03 fandtes 26401 studerende. Saa godt
som alle Univ. har Fagkursus for Advokater,
Notarer, Apotekere, Dyrlæger og Jordemødre,
og enkelte har tillige Kursus for Ingeniører
(Padova, Palermo, Pavia og Pisa). Til
Universiteterne maa endvidere regnes: det kgl. højere
Studieinstitut i Firenze med 3 Afdelinger, for
Filosofi og Filologi, Medicin og Kirurgi,
Naturvidenskab, hvortil i den nyere Tid er kommen
Privatskolen for Socialvidenskab smst.; det kgl.
højere tekn. Institut i Milano (Polyteknikum)
og smst. det videnskabelig-litterære Akademi,
der svarer til et Fakultet for Filosofi og
Litteratur; endvidere kgl. Ingeniørskoler i Rom,
Bologna, Neapel og Turin samt Dyrlægeskoler i
Turin, Milano og Neapel; endelig Collegio
romano
(det gregorianske Univ.) i Rom.

En Mængde Fagskoler tjener andre Sider
af det videnskabelige, kunstneriske, industrielle
og sociale Behov. Til Agerbrugets,
Forstvæsenets og Bjergværksdriftens
Fremme: de kgl. højere Agerbrugsskoler i
Milano og Portici, Scuola agraria superiore i
Pisa, 27 praktiske Agerbrugsskoler og 8
landøkonomiske Specialskoler; Forstinstituttet i
Vallonbrosa ved Firenze og Bjergværksskoler i
Caltanissetta, Agardo og Iglesias samt en
Specialskole for Indvinding og Bearbejdelse af
Marmor ved Carrara. Til Industriens
Fremme: det kgl. Industrimuseum i Turin, en
tekn. Dannelsesanstalt for Lærere ved tekn.
Institutter og Haandværksskoler, den
kommunale højere Industriskole i Milano, 6 højere og
75 lavere Kunstindustriskoler og endvidere 57
Haandværksskoler i forsk. Fag og 15 Fagskoler
for Piger. Til Handelens og
Skibsbygningskunstens Fremme: den kgl. højere
Handelsskole i Venedig for Lærere, Konsuler,
Nationaløkonomer, Statistikere o. s. v., 2 højere
Handelsskoler i Bari og Genua, siden 1870 den
kgl. højere Skibsbygningsskole i Genua, siden
1870 den kgl. højere Skibsbygningsskole i Genua.
Til Uddannelse af militære:
Krigsskolen i Turin (til højere Militæruddannelse) og
smst. Militærakademiet og Skoler for Artilleri-
og Ingeniørvæsen; Militærskolen i Modena (for
Infanteri og Kavaleri) og Marineakademiet i
Livorno; Militærkollegierne i Neapel, Rom, Milano,
Messina og Firenze (til Forberedelse for
Militærakademiet og Militærskolen);
Normalinfanteriskolen i Parma og Normalkavaleriskolen i
Pinerola, Underofficersskolen i Caserta og
Fagskolen for Militærlæger i Firenze. Til Fremme
af Videnskab og Kunst tjener endvidere
forsk. Skoler og Anstalter som: de arkæologiske
Skoler i Pompeji og Rom, 15 Stats- og mange
private Akademier, deriblandt særlig
Accademia della Crusca i Firenze, de mangfoldige
Museer og Galerier med deres uvurderlige
Skatte (se særlig Rom, Firenze, Neapel,
Venedig, Milano o. s. v.); Institutter og
Skoler for de skønne Kunster, talrige
kommunale Tegneskoler, navnlig i Firenze og Umbrien,
talrige (c. 500) videnskabelige Biblioteker og til
Fremme af Musikken: det kgl. Musikinstitut i
Firenze, Musikkonservatorier i Milano, Neapel,
Palermo og Parma, og Musiklyceer i Bologna,
Rom og Pisaro.
(Cl. W.). H. A. S.

Hær og Søværn.

Hærvæsenet blev efter den uheldige
afrikanske Politik, der nødvendiggjorde Besparelser,
omordnet af Krigsminister Mocenni, som 6.
Novbr 1914 udgav: decreti leggi, hvilke Aaret
efter fik Kamrenes Billigelse, men hans
Efterfølger Ricotti havde helt andre Planer,
hvilke dog heller ikke gennemførtes, og først
General Pelloux, som afløste Ricotti, fik 28.
Juni 1897 sin Organisationslov vedtaget; denne
endte det Kaos, hvori Hærvæsenet i lang Tid
befandt sig, idet dog mange
Tillægsbestemmelser blev nødvendige.

I 1908 ophævedes de talrige Indskrænkninger
i den alm. Værnepligt, og i Marts 1909 søgte
Krigsminister Casana at gennemføre en ny
Hærordning, men dette lykkedes først for hans
Efterfølger, General Spingardi, ved Hærloven
af 17. Juli 1910.

Værnepligtsloven af 26. Juli 1876, som i 1907
blev modificeret, bestemmer, at alle
vaabendygtige Mænd er værnepligtige fra deres 20. Aar.
Tjenestetid 19 Aar, deraf 8-9 Aar i Linien,
4-3 Aar i Mobilmilitsen og 7 Aar i
Territorialmilitsen. De Udskrevne deles i 3 Kategorier,
hvoraf 1. har en lang, 2. en kort Uddannelse
og 3. (fritagne p. Gr. a. Familiehensyn ell. ved
Lodtrækning) straks henvises til
Territorialmilitsen. Rekrutkontingentet afhænger af
Budgettet, som 1910-12 var c. 336 Mill. Lire; den
deraf flg. Fredsstyrke skulde være 250000
Mand, men blev kun c. 225000. Krigsministeren
fastsætter aarlig, hvor mange heraf skal tjene
1-2 ell. 3 Aar under Fanen; de, som ikke
straks antages paa Sessionen, slipper
fortrinsvis med 1 ell. 2 Aar, men for øvrigt skal
mindst 50 % af Fodfolkets Rekrutter uddannes
i 2 Aar. Ved Værnepligtsloven af 1907 blev den
2-aarige Tjenestetid indført ved de ikke
beredne Vaaben (i Virkeligheden kun 21 Mdr)
og afkortet til knap 2 1/2 Aar ved de beredne;
til Gengæld indførtes Marts 1910 tvungen
Geværskydning ved alle lærde Skoler for Eleverne
fra 16-20 Aar og Gymnastikundervisning ved
alle Skoler. Studerende ved Universiteter, ved
en tekn. ell. en Handelsskole kan, naar de har
bestaaet en Prøve, slippe med 1 Aars Tjeneste,
naar de betaler 1500 ell. 2000 Lire (Rytteri). En
Værneskat har oftere været foreslaaet.

Udskrivningen foregik tidligere nationalt,
idet hver Afdeling fik Rekrutter fra de mest
forsk. Egne af Landet, kun ikke fra det
nærmeste Distrikt. Ved Mobilisering blev
Reservemandskabet først iklædt og udrustet i sit
Distrikt og derfra sendt til Afdelingerne, hvilket
spildte megen Tid og var meget bekosteligt.
Da Alpetropperne oprettedes, maatte dog den
stedlige Ordning antages for deres Vedk., og
senere har man antaget et blandet System for
de øvrige Afdelinger, idet disse som tidligere
faar Mandskab fra forsk. Egne til Uddannelse,
men ved Mobilisering Reservemandskab fra
nærmeste Distrikter. Ved denne Ordning er
Distrikternes Hverv blevet et andet end hidtil,
idet de hovedsagelig er blevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free