Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Hær og Søværn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rediterne er Genova, Casale og Piacenza, medens
Alessandria er opgivet som Fæstning. Imod
Schweiz haves ingen Befæstninger undtagen
mindre Værker til Spærring af Splügen og
Simplon. Imod Østerrig haves fl. Værker i
Alpepasserne, Isonzo-Linien, der er befæstet, samt
Etsch-Linien med Fæstningsfirkanten Verona,
Legnano, Peschira, Mantova; Bologna i 2. Linie
er meget forældet. Disse Befæstningsanlæg var
inden Verdenskrigen blevne betydeligt forøgede.
Fort Ponte di Legno spærrer Stelvio Vejen,
Rocco d’Anfo Chieseflodens Dal, Rivoli-Ceraino
Etschflodens. Derfra til Tagliamento
tilvejebragtes en Mængde befæstede Vaabenpladser
saasom: Arsiero-Asiago, Valstagna-Cismona i
Brentadalen og en hel Del Værker i Piaves
øvre Dal samt ved Tagliamento (Cividale,
Pontebba, Chiusaforte, Osoppo) og Forter i
Deganos Dal, en Biflod til hin.
ad 2) Forsvaret er koncentreret i Rom, som
siden 1877 er omgivet med en Rk. detacherede
Forter.
ad 3) Kystforsvaret er særdeles vanskeligt,
da en overlegen Sømagt finder mange
Landgangssteder. Spezia, Hovedflaadestation ved
det liguriske Hav, er stærkt befæstet; i
Adriaterhavet haves Venedig, og i Halvøens
sydlige Del er den fortrinlige Havn ved
Tarent omdannet til Krigsværft. Ogsaa Messina,
Brindisi og Strædet af s. N. er beskyttede ved
Batterier, Genua og Civitavecchia er forældede.
Sardinien har en betydelig Havn ved Øen
Maddalena.
Kolonialhæren. I Eritrea havdes i 1913
10 Batailloner Fodfolk foruden 2
Jægerkompagnier, 1 Eskadron, 2 Batterier og 1 Kompagni
Fæstningsartilleri med tilsammen 4614 Mand,
deraf 133 italienske Officerer og 437 Italienere.
I Somaliland: 15 Kompagnier, 2 Sektioner
Maskingeværer, Kamelryttere o. s. v., ialt 3500
Mand foruden 75 Officerer. (Litt.: Löbell’s
»Jahresberichte«; von Alten »Handbuch für
Heer und Flotte« [5. Bd 1913]).
Verdenskrigen gav I. ved Fredsslutningen en
ny Grænse mod det opløste Østerrig, saa at de
herimod anlagte Befæstninger har tabt deres
Betydning.
1920 begyndte man at tænke paa en
Indskrænkning af Hæren, og en kgl. Resol. af 20.
Apr. fastsatte forløbig flg.:
Armékorpsene reduceres fra 12-10;
Regimenternes Antal ved Fodfolket forbliver
dog uforandret, men kun 2 Batailloner pr
Regiment faar Mandskab, den 3. har blot Kadrer.
Rytteriet indskrænkes til 12 Regimenter
(samlede i 4 Brigader); de inddeles i 2
Halvregimenter; desuden 4 Eskadroner
Trænsoldater.
Artilleriet har i Spidsen en Inspektør
og 10 Korpsartillerikommandører. Der skal
haves 27 Regimenter Felt- og 1 Regiment
ridende Artilleri, bespændte med Heste, og 14
Regimenter Felt-Artilleri, der har Motorvogne
som Trækkraft. Alle Regimenter har 4
Afdelinger. Desuden 3 Regimenter med 3 Afdelinger
Bjergartilleri og 1 Regiment langtrækkende
Artilleri à 5 Afdelinger, foruden 6 Regimenter
svært Artilleri. Til Kystforsvaret 4 Regimenter
à 4 Afdelinger. Endelig haves 3 Depotskoler
med dertil hørende Aeroplaner og 1
Forsøgsafdeling.
Ingeniører. Der er 10
Ingeniørkommandoer, 10 Sappør- og 10 Telegraf-Batailloner, 1
Regiment Minører, 1 Pontonner, 1
Jernbanetropper, 1 Radiotelegrafister; desuden 10
Ingeniør-Direktioner.
Luftværnet staar under 1 Kommandant
og 2 Luftsejladskommandanter. Der haves 1
Gruppe Jagt-, 1 Gruppe
Rekognoscerings-Aeroplaner, 1 Gruppe Flyvere og 1 Gruppe
Luftskibe. Foruden 1 Flyveskole er der en
Direktion for Bevæbningen, for Fotograferingen og
for Autoerne, knyttede til Flyvevæsenet.
Endelig 10 Automobilcentraler.
Tjenestetiden skal efterhaanden indskrænkes
til 8 Maaneder, og til 3 Maaneder for en ældre
Enkemands ell. Enkes eneste Søn. Til Gengæld
skal Skoleungdommen øves i Gymnastik og
Skydning. Uddannelsen skal foregaa i 2 Hold.
De etaarige Frivillige ophæves.
Foruden de nævnte Uddannelsesskoler ønskes
oprettet Militærkollegier til Uddannelse af
Reserveofficerer, en tekn. Artilleriskole og en
Skole til Officerers Uddannelse i Fysik.
Generalstabschefen er nu underlagt
Krigsministeren. Hærens Fredsstyrke skal efterhaanden
nedbringes til 250000 Mand. Endnu i
Finansaaret 1919-20 var det ordinære Budget
322172900 Lire, det ekstraordinære 1620000
Lire.
P. Nw.
I.’s Flaade dannedes, efter at I.’s Enhed var
tilendebragt, paa Grundlag af Kongeriget
Sardiniens. Den fik sin første større Udvidelse
efter Krigen med Østerrig 1866, hvor den ital.
Flaade var den østerrigske underlegen, stærkt
støttet af Bismarck, der ønskede at skabe en
Rival til Frankrig i Middelhavet. P. Gr. a. dets
Beliggenhed midt i Middelhavet, dets udstrakte
Kyster og dets Trang til Landudvidelser, særlig
ved Middelhavets Kyster, der for en stor Del
beboes af Italienere, har I. lagt megen Vægt
paa Dannelsen af en Stormagtsflaade. I. kom
saaledes tidlig ind paa Bygningen af store
Panserskibe og har i enhver Retning med store
økonomiske Ofre, der bragte Landet til
Fallittens Rand, fulgt Trit med de store Sønationers
Rustninger, og har bl. a. været
Foregangsnation paa Undervandsbaadsbygningens
Omraade. Efter Krigen 1911-12 med Tyrkiet om
Tripolis, hvor I. til Trods for Tyrkiets ringe
Sømagt maatte holde hele sin Flaade udrustet
til Dækning af sine Transporter, foretoges nye
Udvidelser, og ved Udbrudet af Verdenskrigen
1914 havde I. en Flaade, der i Europa kun stod
tilbage for Englands, Tysklands og Frankrigs.
Den bestod af: 11 Panserskibe, nemlig 3
Dreadnoughter paa c. 22000 t med en
Hovedarmering paa 12-13 Stkr 30,5 cm’s Kanoner og en
Fart af 23 Knob; 4 paa 12800 t, armerede med
2 Stkr 30,5 cm og 12 Stkr 20,3 cm Kanoner,
Fart 22 Knob; 2 paa 13400 t med 4 Stkr 30,5
cm og 4 Stkr 20,3 cm Kanoner, Fart 20,5 Knob;
2 paa 9800 t med 4 Stkr 25,4 cm og 8 Stkr 15
cm Kanoner, Fart 18 Knob; 9 Panserkrydsere
paa mellem 7 og 10000 t, hvoraf 4 paa 1000O t
med en Hovedarmering paa 4 Stkr 25 cm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
