Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Hær og Søværn.) - Italien (Mønt, Maal og Vægt.) - Italien (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanoner og 18 Stkr 19 cm og med en Fart af
23,5 Knob. Endvidere 6 lette Krydsere paa
2-3000 t, 33 Torpedobaadsjagere, 86
Torpedobaade og 20 Undervandsbaade samt Specialskibe
og Skoleskibe. Under Bygning var 3
Kampskibe paa 22700 t og 4 paa 30000 t, 3 Krydsere,
13 Torpedobaadsjagere, 2 Torpedobaade og 2
Undervandsbaade. Personellet bestod af 1000
Søofficerer, 320 Maskinofficerer, 242 Læger, 239
Intendanter, 275 tekn. Officerer og 35000
Underofficerer og Menige i Linien. Under
Verdenskrigen var den italienske Storskibsflaade dømt
til Passivitet, dels p. Gr. a. de Allieredes store
Overlegenhed tilsøs, der afholdt Fjenden fra at
søge Kamp, dels p. Gr. a.
Undervandsbaadsfaren. Derfor standsedes under Krigen
Bygningen af de 4 største Skibe, og al Kraft sattes
ind paa Bygningen af Skibe til Bekæmpelse af
Undervandsbaade og til Sikringstjeneste. Der
byggedes bl. a. c. 400 Motorbaade. Det var
smaa forholdsvis hurtige og sødygtige Fartøjer
armerede med Torpedoer og Maskinkanoner og
forsynede med en Ekstramotor med elektrisk
Drift, der i kortere Tid kunde give Baaden
lydløs Gang, hvorved den gjordes særlig
skikket til natlige Rekognosceringer og
Overrumplinger. Endvidere byggedes under Krigen nogle
flydende Batterier med 1 à 2 38 cm Kanoner,
der særlig var beregnede til Støtte for
Landoperationer. I øvrigt har den ital. Flaade ikke
undergaaet nogen væsentlig Forandring under
Verdenskrigen. Dens Tab har været 1
Dreadnought, der dog senere er bjerget, men i stærk
havareret Tilstand, 2 andre Panserskibe, 1
Panserkrydser, 2 lette Krydsere, 1 Monitor
(Flydebatteri), 1 Minebaad, 9 Jagere, 6
Torpedobaade, 7 Undervandsbaade og 8
Hjælpeskibe, og en Del ældre Materiel er bleven
udrangeret. De under Bygning værende Skibe
med Undtagelse af de 4 største er gjort færdige,
og en Del Jagere og Undervandsbaade er
tilkommen. 1921 bestaar den ital. Flaade af flg.
moderne Skibe: 5 Panserskibe af
Dreadnoughtklassen (4 af Superdreadnoughtklassen under
Bygning), 4 af Præ—Dreadnoughtklassen, 7
Panserkrydsere (1 af Superdreadnoughtklassen
under Bygning), 6 lette Krydsere (hvoraf 3 Scouts),
13 Jagerflotilleførere, 54 Jagere, 108
Torpedobaade, 46 Undervandsbaade, 7 Monitorer
(Flydebatterier) samt Special- og Skoleskibe. Fra
Østerrig er modtaget 1 Panserskib af
Dreadnoughttypen (»Tegetthoff«), 1 mindre
Panserskib og 1 let Krydser, der ikke er medtaget ovf.
Orlogsværfter med Flaadebasis af større Bet.
findes i Spezia, Neapel og Venedig, mindre
Værfter ved Castellamara, Taranto, Maddalena
og Messina. Luftskibs- og
Torpedobaadsstationer findes ved Spezia, Neapel, Taranto,
Brindisi og Venedig. Stationer for mindre Skibe
ved Genua, Maddalena, Gaëta, Messina og
Ancona. Endelig er de tidligere
østerrig-ungarske Værfter i Triest og Pola tilfaldne I.
Flaadens Hovedstation er i Spezia, dens
Hovedbasis under Verdenskrigen var dog i Taranto,
hvor Kampflaaden laa bekvemt for dens
Hovedopgave at spærre Strædet ved Otranto og saa
langt fra Fjendens Basishavne, at den ikke var
udsat for Luftangreb og Overfald.
Flaadens Budget steg fra 1905 til 1914 fra 90
Mill. Kr til 189 Mill. Kr. Om senere Udgifter
findes endnu ikke paalidelige Oplysninger.
C. B-h.
Mønt, Maal og Vægt.
Mønt. I. antog 1862 det franske Mønstsystem
og deltog 1865 i Afslutningen af den latinske
Møntkonvention, men Indførelsen af
Møntsystemet hemmedes af finansielle
Vanskeligheder. 1866 maatte Regeringen udstede
Papirspenge, paa hvilke Tvangskursen først hævedes
1883. Inddragningen af den ældre Mønt kunde
1885 betragtes som tilendebragt. Der indtraadte
imidlertid senere Mangel paa Mønt, og 1894
maatte Tvangskursen paa Mønt atter indføres.
Stigning af Vekselkurserne paa Udlandet havde
fordrevet Guldet, 5-Lira-Stykkerne samt til en
vis Grad ogsaa Skillemønten af Cirkulationen.
De privilegerede Bankers Noter, som for
største Delen kan betragtes som
Statspapirspenge, er nu Landets egl. Valuta, har
Tvangskurs og staar under pari. Lovmæssig er
Regningsenheden 1 Lira italiana (l.) à 100
Centisimi (c.) = 1 fr. = 72 Ø., og der
præges de samme Mønter som i Frankrig.
20 Lira-Stykket kaldes ogsaa Doppia og
5-Lira-Stykket i Sølv Scudo. Kolonialmønt,
særlig Sølvmønt til Brug for Besiddelsen ved
det røde Hav (Erytræisk Daler), prægedes
af Størrelse ganske lig 5 Lire Stykket, men af
mindre Finhed.
Maal og Vægt. Det metriske System
gælder siden 1803 til Dels i Norditalien, indføres
1850 fuldstændig i Kongeriget Sardinien (L. af
11. Septbr 1845), skrider frem med
Inkorporationen af de øvrige Landsdele (L. af 28. Juli
1861) og hersker siden 1871 alm., 1 Miriametro
= 10000 m, 1 Chilometro à 10 Ettometro
(Ectometro) = 1000 m o. s. v.; 1 Ettaro à 100 Aro à
100 Metro quadro = 1 Hekt., 1 Decastero à
10 Stero (metro cubo) à 10 Decistero = 10
m3, 1 Ettolitro à 10 Decalitro = 1 hl, 1
Chilogrammo à 1000 Grammo = 1 kg, 1 Tonnelata
metrica (di mare) à 10 Quintale metrica =
1000 kg o. s. v.
(N. J. B.). Th. O.
Sprog.
Italiensk er et romansk Sprog ɔ: det er
en direkte Fortsættelse ell. videre Udvikling af
Latin. Det tales i I. og enkelte St. udenfor
Landets politiske Grænser som i det
schweiziske Kanton Tessin og paa Corsica. Som
Litteratursprog er Italiensk først blevet anvendt i
13. Aarh., altsaa langt senere end baade Fransk,
Provençalsk og Spansk, hvilket bl. a. finder
sin Forklaring deri, at klass. Latin synes at
være blevet dyrket med større Forkærlighed
i I. end i de andre romanske Lande, og at
Foragten for Folkesproget saaledes holdt sig
længere der; tillige er vel Italiensk det af de
romanske Sprog, der staar Latin nærmest,
hvorfor ogsaa dets Anvendelse som Skriftsprog
sikkert maatte synes mindre nødvendig.
Italienske Ord og Ordformer kan eftervises
forholdsvis tidlig i latinske Dokumenter; en
sammenhængende Tekst træffes dog først i 10.
Aarh. i et Dokument (Carta Capuana) fra 960,
omhandlende en Retstrætte, i hvilken der
anføres en kort Vidneformular i Vulgærsproget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
