- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
659

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er forbeholdt kommende Tider at udnytte paa
fortrinlig Vis. Splittet i Dialekter, som Italiensk
hidtil havde været p. Gr. a. de historiske
Forhold, begynder det at samle sig til et Rigssprog
med det veludviklede Toskanske som naturligt
Midtpunkt. Om end Toscana ikke er ene
derom, er det for en væsentlig Del der, at 13.
Aarh.’s Litteratur fremkommer, fra
moraliserende Afhandlinger til morende Smaahistorier,
fra spekulative Canzoner til gemytlige Viser;
Fristatslivet bringer Frisprog med sig, saa at
de politiske Begivenheder og Stemninger
jævnlig afsætter Spor i Skrift; det livfulde Folk,
oplagt til Nydelse og begavet med kritisk Sans,
giver baade sin Livsglæde og sin Satire
Udtryk; og da en Bølge af religiøs Begejstring
gaar over Halvøen, faar Toscana ogsaa sin Del
deraf, om end det i saa Henseende staar meget
tilbage for Umbrien og Norditalien. Men alt er
dog kun Tilløb, indtil Geniet kommer, der
kroner Forgængernes Værk.

2) Dante (1265-1321). Han er ogsaa
Toskaner. Og det er fornemmelig ham, det skyldes,
at den Landsdel, hvor han har hjemme, i lange
Tider kommer til at bære Litteraturen frem.
Ungdomsminderne fra hans Hjemstavn slynger
sig paa mangfoldig Maade ind i hans Digtning,
og Partikampene i Firenze, hvis Følger han
selv personlig kom til at lide haardt under,
staar ham i den Grad for Øje, at han tager
sine statsborgerlige Sympatier og Antipatier
med, hvor han færdes i den virkelige og
poetiske Verden. Men han ser videre ud: først til
hele det italienske Fædreland, der har Arven
fra den glimrende Oldtid i Gemme, og dernæst
til det Verdensrige, hvor en Kejser efter hans
Sind skal styre, med en ideal Christi
Efterfølger som aandeligt Overhoved for en paa egen
Grund reformeret kat. Kirke. Det er for en
Del Digterdrømme, der fylder Skriftet »om
Monarkiet« og visse Afsnit af »den
guddommelige Komedie«, hvor politiske og kirkelige
Idealer fremsættes; men ved sin - om end
indirekte - Hævden af I.’s Nationaltanke har
Dante faaet folkeudviklende Bet. Som
Digterpersonlighed er han en af de mægtigste i alle
Aarhundreder, dybsindig som tungsindig,
kraftig og selvbevidst, sjælfuld og ildfuld,
kunstnerisk og natursand. Med vidunderlig Alsidighed
optager han hele den forudgangne Tids
Aandsarbejde i sig; hans Aand omfatter
Middelalderens Videnskab i alle dens Grene og kan
skænke de tørreste af dem Liv; han griber de
forhaandenværende Digtformer og faar dem til
at blomstre som aldrig før, Allegoriens allerede
saa yndede, ja tilsyneladende fortærskede
Form, de provençalsk-italienske, lyriske Metra
og Strofer, endog den jævne Sirventese, som
bliver til de stolte Terziner i hans
Verdenspoem; han giver sin Kristentro et Styrkelsens
og Inderliggørelsens Bad i Franciskanernes
enfoldig konsekvente Lære, og han uddyber
Tidens poetiske Kvindeforherligelse ved at skabe
Beatrice-Skikkelsen, først jordisk sart og fin i
den lille Bog om Digterens »nye Liv«, Vita
nuova
, derefter høj og himmelsk i La
Commedia
. Baade i Egenskab af Menneske og af
Kunstner staar Dante for os bl. de højeste.
Hans storskaarne Menneskelighed røber sig
næsten paa hvert Punkt i den Digtning, som
har været ham en Hjertesag og ingen
Kunstleg, og for hvilken han søgte sig alvorlige
Læsere, som ikke var bange for det svært
forstaaelige; men faa har ejet saadanne
kunstneriske Gaver og vidst at bruge dem saadan. En
arkitektonisk Sans, der opfører en harmonisk
afsluttet, i det enkelte udformet Kæmpebygning
af tre visionære »Riger«, en Fortællekunst, der
tager paa Tingene aldeles, som den skal, en
diskret Steimningsfinhed, der antyder paa rette
Tid og St., en Virkelighedsanskuelse, der har
Blik for alle realistiske Træk og omsætter dem
plastisk i Skildring, en Fantasi, som forbavser
ved sin Uudtømmelighed og saa at sige rolige
Dristighed, en Evne til at karakterisere, som
viser den uforlignelige Menneskekender, og en
Sprogfølelse, der drager rige Skatte ud af det
unge Italienskes Malm: Metafor paa Metafor,
Ordfylde og Rimveksel - det er i Korthed
Karakteristikken af ham som Kunstner. (Se
for øvrigt Dante).

3) Dante’s Samtid og nærmeste
Efterfølgere
. Ved Siden af den store Seers
Navn blegner alle deres Ry, som gav sig af
med Forfatterskab paa samme Tid som han.
Cecco d’Ascoli (1269-1327), som dristede sig
til at kappes med Dante i den allegoriske
Digtning, kom just derved til at vise, at hans egen
Begavelse ikke var poetisk. Som Digtere, der
stod Dante nær, ogsaa personlig, fortjener
imidlertid at nævnes Lyrikeren Guido
Cavalcanti
(1255-1300), hvem den store Mester
selv anerkender som en af dem, der mest har
fremmet »den ny Stil«, Il dolce stil nuovo, den
berømte Jurist Cino da Pistoja (1270-1337) og
den interessante Bohêmenatur Cecco
Angiolieri
(omtr. 1250-1320), hvis snærtende
Vid har en Undergrund af bitter Melankoli.
Den toskanske Prosa uddannes i denne Periode
særlig af de fremragende historiske Forfattere:
Dino Compagni (1257-1324) og
Giovanni Villani (1275-1348), som begge har
givet Skildringer af Dante’s egen Tid.

Ny Impulser tilføres Litteraturen af
Francesco Petrarca (1304-74) og Giovanni
Boccaccio
(1313-75). Den førstes Bet. er
af dobbelt Art. Paa den ene Side var han en
for sin Tid udmærket Lærd, som helligede
Oldtidslitteraturen (ɔ: navnlig den latinske) et
ivrigt Studium og selv gjorde sig berømt ved et
mangeartet Forfatterskab paa Latin: Digte,
historiske Skr, filosofiske og mystisk-religiøse
Afhandlinger, Breve m. m. Herved blev han
Banebryder for Humanismen i det næste Aarh.
Men tillige fik Modersmaalets Digtekunst i ham
et nyt og stort Mønster, idet den Samling
Canzoner og Sonetter, hvori han besang sin Laura,
ved deres Ynde og Vellyd, psykologiske Finhed
og elegiske Følsomhed rørte Hjerterne og
frydede Skønhedssansen, medens de enkelte Digte,
hvori hans Patriotisme kommer frejdig til
Orde, satte Nationalfølelsen i Bevægelse.
Allerede Samtiden hyldede ham med uforbeholden
Begejstring, og en Skare Efterlignere af hans
Poesi og Lærdomsværker fremstod snart,
saaledes Franco Sacchetti (1335-1400),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free