Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Kunst.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cavalcaselle, Storia della pittura in Italia [4 Bd,
1889-92, overs. paa Engelsk og Tysk];
Samme, A history of painting in North Italy [2
Bd, London 1872, ny Udg. 1911];
Lafenestre, La peinture italienne; W. Lübke,
»Gesch. d. ital. Malerei« [2 Bd, Stuttgart 1878];
Lermolieff, »Kunstkrit. Studien ü. ital.
Malerei« [3 Bd, Leipzig 1890-93]; B.
Berenson, The florentin italian painters in
Renaissance [London 1896]; Samme, The Central
italian painters [London 1897]; Samme, Study
a. Criticism of ital. art [1901 ff.]; Samme,
North ital. painters of the Renaissance [1907];
Burckardt-Bode, »Der Cicerone« [8. Udg.
Leipzig 1901]; R. Muther, »Gesch. d.
Malerei« [3 Bd, Leipzig 1909]; C. Ricci, »Gesch.
d. Kunst in Nord-I.« [tysk Overs., Stuttgart
1911]; Wölflin, »Die klassische Kunst«
[1889]; Frizzoni, La pittura del quattrocento
nell’ Italia centrale [Rom 1914]; H.
Scherber, »Betrachtungen ü. d. ital. Malerei im
17. Jahrh.« [Strassburg 1906]; L. Venturi,
Le origini della pittura veneziana [Venedig
1907]; E. Jacobsen, »Umbr. Malerei«
[Strassburg 1913]; A. Venturi, Storia della arte
italiana I ff. [Milano 1901-08]; A. Willard,
History of modern ital. art [London 1908]; Jul.
Lange, »Billedkunst« [Kbhvn 1884]; Beckett,
»Florentinske Kunstnere fra Giotto til Fiesole«
[Kbhvn 1897]; Oppermann, »Kunst og Liv
i det gl. Florents« [1895]; Th. Bierfreund,
»Florens’ Billedkunst« [Kbhvn 1901 ff.]; P.
Johansen, »Giorgine« [Kbhvn 1898];
Wanscher, »Rafael og Michelangelo« [Kbhvn 1908];
Samme, »Raffaello« [Kbhvn 1919]; M. Krohn,
»Ital. Billeder i Danmark« [Kbhvn 1910]; A.
Aubert, »Die mal. Dekoration d. S.
Francesco Kirche in Assisi« [Leipzig 1907]; O.
Sirén, »Giotto« [1906]; Samme, »Giottino«
[1908]).
A. Hk.
Kobberstikker- og
Radererkunsten. Kobberstikkerkunsten antages vel nu
ikke længere, som af Vasari berettet, opfundet
i I.; dog dyrkedes den langt tilbage i 15. Aarh.
i Firenze. Fra c. 1480 kendes fl. daterede
Blade, udførte i denne By, saaledes Illustrationer
til Divina Commedia, udførte 1482 af Baccio
Baldini efter Botticelli’s Tegninger. Bl. de faa
Blade fra 15. Aarh., der er os levnede, skal
nævnes en Suite af 24 Profeter, vist fra
Firenze, der viser tydelig Paavirkning i
Behandlingsmaade og Motiver fra den betydelige
tyske Mester E. S.; ligeledes efterligner
Christoforo Robetta, der gengiver Florentinerskolens
Kunsttyper, Tyskernes Linieføring. Andrea
Mantegna skyldes en Række Blade, nærmest
udførte i Pennetegningsmanér, af mere
plastisk end malerisk Virkning, og ham fulgte
Zoan Andrea og Giov. Antonio fra Brescia som
dygtige Ornamentstikkere; ved de graverede
Blades lette Udbredelse blev Mantegna’s Stik
en meget væsentlig Faktor i Propagandaen for
det Mantegna’ske antikke Syn (i nyeste Tid
er der dog rejst Tvivl om, hvorvidt fl. af disse
Stik bør henføres til Mantegna selv og til hans
Komposition). I Venedig virkede i Beg. af 16.
Aarh. Maleren og Træsnitstegneren Jacopo da
Barbari, der, maaske af tysk Herkomst, blev
som et Bindeled mellem venetiansk, og tysk
Kunst; Girolamo Mocetto gengiver Bellini’s og
Giorgione’s Typer, og i samme Retning virker
G. Campagnola fra Padua, der følger A. Dürer’s
Stikkemaade, men tilføjer en Mængde
indstrøede Punkter, der frembringer en fin malerisk
Virkning. Paavirkede af Schongauer’s og
Dürer’s Kunst er ogsaa Norditalienerne
Benedetto Montagna og Nicoletto da Modena. En
for I. ejendommelig Stikkerkunst er
Nielloarbejdet (s. d.), en Guldsmedeteknik, som, da
den udøvedes af Kobberstikkere som Nicoletto
og Marc Anton, fik Indflydelse paa det ital.
Kobberstiks Udvikling. Marc Antonio
Raimondi fra Bologna var den første i I.,
der, som Dürer i Tyskland, grundede en
Skole, og med sin store Evne til at gengive andres
Kunstværker, forbundet med stor tekn.
Dygtighed, aabner han Rækken af reproducerende
Kobberstikkere, der fik stor Bet. ved at
udbrede Kendskab til de store Mestres Arbejder
over hele Verden. Marc Antonio Raimondi fra
Bologna arbejdede først efter sin Lærer
Francia’s Værker, men efter Rejser til Venedig,
hvor han studerede A. Dürer’s Arbejder og
kopierede en Række af hans Træsnit i Kobber,
og til Firenze bosatte han sig i Rom, hvor
han helt sluttede sig til Rafael’s Kunstskole;
han antoges af denne til at gengive hans
Tegninger og forstod ganske at underordne sig
Mesteren, saa at han for Eftertiden indlagde
sig megen Fortjeneste ved at bevare mange af
Rafael’s tabte Kompositioner. Til Marc Anton’s
umiddelbare Elever hører Agostino Veneziano
og Marco da Ravenna; mere selvstændig er
Mesteren med Terningen. Af en friere og mere
flygtig Stikkemaade betjener sig G. J. Caraglio
og den frugtbare G. Bonasone. C. 1550
bevirker den da opstaaende Kunsthandel med
Kobberstik en Hurtigproduktion og en Stikkernes
Afhængighed af Kunsthandlerne, der virker
højst fordærveligt; en Afglans af den store
Periode bevarer dog Kunstnere som Enea Vico
fra Parma, Nicola Beatrizet fra Lothringen og
særlig Mantua-Skolen med Giorgio Ghisi i
Spidsen, der med Marc Anton’s kraftige
Behandling søger at forene noget af de tyske
Kleinmestres Finhed; ved sin Overflytten til
Antwerpen bliver G. Ghisi et Forbindelsesled
mellem I.’s og Nederlandenes Kunstskoler.
Radererkunsten slaar først Rod i I. med
Parmegianino’s affekterede Blade; han
efterfølges i Venedig af Andrea Schiavone, Battista
del Moro og Fontana’erne. Langt højere staar
F. Baroccio, hvis Forkyndelse hører til
Radererkunstens betydeligste Arbejder. I
Kobberstikket er i Slutn. af 16. Aarh. kun Martin
Rota at mærke, der til Dels virker under
Paavirkning fra Nederlandene, og Agostino
Carracci, der udøver Indflydelse ud over I.’s
Grænser ved sine mange Elever og ved over
for de tyske og nederlandske Finstikkere at
hævde en Stikkemaade, der svarer til det
monumentale Maleri; han følges af den flotte,
talentfulde Cherubino Alberti og den temmelig
overfladiske Fr. Villamena. Skønt næsten alle
de kendte Malere af Bologneser-Skolen virker
som Raderere (G. Reni, Albani, Domenichino,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
