Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Musik) - Italien (Teater)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med alle Fortrin og Fejl har dog den ital.
Musik i 17. og 18. Aarh. sin store Periode.
Adskillig mere broget tager 19. Aarh. sig ud.
Paa Overgangen hertil træffer vi endnu den
ital. Musiks gl. Tryllekraft hos Komponister
som den frodige og elskværdige Cimarosa,
hos Zingarelli, Fioravanti, Paër m.
fl. Og en fuldstændig blændende Fremtoning
var i Beg. af Aarh. den geniale Rossini, der
havde Geni nok til at fylde i adskillig mere
end de to Operaer, »Barberen« og »Wilhelm
Tell«, der ene har overlevet ham. Tiderne var
imidlertid blevne andre, det letlevende hos
Italienerne kunde ikke holde Skridt med den
Trang til Uddybning af Tonekunsten, som blev
en naturlig Følge af de store tyske Klassikeres
Fremtræden. Selv saa afgjorte Talenter som
den melodiblændende Bellini og den flotte
Donizetti maatte i Længden ligge under
for de ny Strømninger, for ikke at tale om
Komponister i andet Plan som
Mercadante o. a. Ital. Komponister, som fulgte andre
Retninger, Cherubini og Spontini,
havde ikke Geniets Kraft til at danne en ny
Skole, og de havde desuden begge deres
Virkefelt uden for deres Fædreland, i Frankrig og
i Tyskland. Endnu levede dog Verden en Tid
lang paa de gl. Forestillinger, og i hvert Fald
de ital. Sangere stod bestandig i deres gamle
Glans: Sangerinder som Todi, Catalani,
Malibran. Pasta, Persiani, Grisi,
Alboni ell. Sangere som Rubini ell.
Tamburini lagde den ganske Verden for deres
Fødder. Men ogsaa dem rykkede efterhaanden
den europ. Konkurrence stærkt ind paa Livet.
Paa den ital. Opera som saadan er Kursen
derfor nu stærkt dalet. I Slutn. af 19. Aarh.
eksisterer der i Grunden ikke nogen »italiensk
Opera« længere i gl. Forstand. De Scener, der
i de store Stæder endnu bærer dette Navn,
rekruteres for en stor Del af ikke-ital.
Sangere.
Eet Geni ejede dog endnu I.’s Musik,
Giuseppe Verdi. Hans frodige Kraft holdt I.’s
Fane højt i en Dekadenceperiode, og den
mærkelige Udvikling, han selv gennemgik, fra sin
Ungdoms lette Rutinearbejder til de store,
indholdsvægtige Værker, han selv skabte lige
indtil sin høje Alderdom, kunde man tage som
et gunstigt Varsel for en gryende Nytid i I.
Der er nu sikkert nok ogsaa Kræfter, der
rører sig dernede. Den nys afdøde Giovanni
Sgambati i Rom, senere Enrico Bossi
og Wolf-Ferrari er den ny Tids Bebudere,
Giuseppe Martucci i Bologna, de
forskellige Kvartetselskaber, der dyrker
Klassikerne ved Kammermusikopførelser i Rom,
Firenze, Milano, Bologna, Neapel etc., er et
karakteristisk Udslag af denne Bevægelse. Der er
fremdeles de store Musikinstitutioner, navnlig
Konservatoriet i Milano og i Bologna, de store
Musikfirmaer Ricordi og Sonzogno i
Milano, endvidere hele Rækken af de nyere
Komponister, som søger at vinde Navn baade
ad banede Veje og ubanede Stier. Endnu
skrives der Masser af Operaer i I., endnu
genlyder Operahusene af endeløse Ovationer. Af
den ældre Slægt nævner vi Pacini (90
Operaer), Pedrotti i Turin, Brasilianeren
Gomes, Brødrene Ricci, fremdeles
Ponchielli i Milano, Petrella,
Marchetti i Rom, Mancinelli, Franchetti,
ikke mindst Arrigo Boito, der baade som
Komponist og Forf. indtager en fremtrædende
Plads. Et Udslag af den moderne Aand er den
saakaldte »Verisme« i de ny Operaer, der gaar
Virkeligheden saa nær som muligt ind paa Livet.
Mascagni og Leoncavallo er de i
Udlandet bedst kendte Komponister i denne
Retning, der i Neapolitaneren Luigi Spinelli
har faaet en Repræsentant for den yderste
Radikalisme (Operaen A basso porto). En
distingveret og højt talentfuld Komponist af den
moderne ital. Skole er Toskaneren Giacomo
Puccini (Manon, Le villi, La bohême, Tosca,
Madame Butterfly m. fl., Operaer, der har
gaaet Verden rundt). Som Kirkekomponist har
Lorenzo Perosi vakt Opmærksomhed ved
stort anlagte Oratorier og kirkelige
Korværker. I øvrigt var i det moderne I. ligesom i
Frankrig Sporene af det Richard Wagner’ske
Musikdrama tydelige (Sicilianeren Pietro
Floridia o. a.), men store Resultater har
denne Paavirkning endnu ikke frembragt. Den
ital. Opera staar for Tiden i Puccini’s Tegn.
(Litt.: G. Baini, G. P. da Palestrina, I-II
[Rom 1828]; A. Basevi, Compendio della
storia della musica di Firenze [Firenze 1865-66];
Bertolotti, Musici alla corte dei Gonzaga
in Mantova 15.-18. secolo; Fr. Caffi, Storia
della musica nella gia cappella ducale in
Venezia [Venedig 1854-55]; P. Cambiasi, La
Scala 1778-1889; A. Catelani, Delle opere
di A. Stradella [Modena 1866]; G.
Radiciotti, G. B. Pergolesi [Rom 1910]; O.
Chilesotti, I nostri maestri del passato; P. E.
Ferrari, Spettacoli drammatico-musicale in
Parma 1628-1883; Fr. Florimo, Cenno
storico sulla scuola musicale di Napoli I-II
[Neapel 1869-71]; La scuola musicale di Napoli e
i suoi conservatorii I-IV [Neapel 1880-82]; L.
N. Galvani, I teatri musicali di Venezia nel
secolo XVII [Milano 1878]; A. Gandini,
Cronistoria dei teatri di Modena 1538-1871
[Modena 1873]; G. Masutto, I maestri di musica
italiani del secolo XIX [Venedig 1884]; G. de
Picolellis, Liutai antichi e moderni
[Firenze 1885]; G. Rafaelli, Il melodramma
in Italia dall 1600 sino ai nostri giorni [Firenze
1881]; C. Ricci, I teatri di Bologna nei secolo
XVII-XVIII [Bologna 1888]; L. Romani,
Teatro alla Scala [Milano 1862]; M.
Scherillo, Storia letteraria dell’ opera buffa napolitana
[Neapel 1883]; L. Torchi, L’arte musicale
in Italia [Milano, I-VII hidtil udkommet);
L. S. Silvestri, Della vita e delle opere
di G. Rossini; K. v. Winterfeld<sp></sp>,
Johannes Gabrieli und sein Zeitalter«, I-III
[Berlin 1834]; F. X. Haberl, »Die römische
Schola cantorum bis zur Mitte des 16. Jahrh.«
[1887]; Carl Thrane, »Rossini og Operaen«
[Kbhvn 1885]).
A. H.
Teater.
Det er fra Middelalderens kirkelige Skuespil
paa Latin, først nøje knyttede til
Gudstjenestens store Fester, siden mere uafhængige deraf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
