- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
688

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Teater) - Italien (Presse)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtidige: Camillo Federici og Albergati Capacelli,
for at nævne de vigtigste, siden hos Grev
Giraud og Alberto Nota, ja helt ned i 19. Aarh.
hos de frugtbare Lystspilforfattere Gherardi
del Testa og Paolo Ferrari. Af de
Komediedigtere, der tilhører Aarhundredets 2. Halvdel,
er Luigi Suñer, dygtig Psykolog, den talentfulde
Folkekomedieforfatter V. Carrera og den
yndede piemontesiske Dialektdigter Bersezio dem,
som har vundet flest Laurbær. For Resten har
den ital. Scene i høj Grad levet af
Oversættelser. Et Nationalteater har I. ikke faaet endnu.
Det gaar stadig i den gl. Gænge med Omrejsen,
Gæstespil og »Stjernekomedie«, uagtet
Selskaber til Skuespillets Fremme (»filodramatiske
Akademier«) har stræbt at opretholde
velrenommerede, staaende Teatre i de større
Stæder, ja skønt man i Torino forsøgte
1820-52 at bevare en statsunderstøttet Scene, i
Lighed med hvad der eksisterer i andre Lande.
Derimod har I. udmærket sig ved en Mængde
fortrinlige, ja geniale Skuespillere og
Skuespillerinder i 19. Aarh., hvoraf nogle er
vidtberømte ved deres Kunstrejser saavel i Europa
som i andre Verdensdele. Camillo Ferri,
Demarini, Anna Pellandi, Carlotta Marchionni og
Gustavo Modena hører til en ældre Periode;
senere er de ypperste Navne Adelaide Ristori,
Tragedienne af første Rang, Ernesto Rossi og
Tommaso Salvini, begge især ypperlige
Shakespearefremstillere, Ermeste Novelli samt
Signora Marini og Eleonora Duse, en af de største
nulevende Kunstnerinder, hvem man har haft
Lejlighed til at beundre i de skandinaviske
Hovedstæder, ligesom Ristori og Rossi. —
Endnu kan tilføjes, at en lille Rest af den
ærværdige Commedia dell’arte længe har holdt sig i
den Form, at en enkelt traditionel
Spasmagerrolle, forsk. Lokaltype efter de forsk. Stæder
(Gianduja i Torino, Cassandrino i Rom,
Pulcinella i Neapel, Stenterello i Firenze m. m.),
føjedes til mere ell. mindre alvorlige Stykkers
Handling. (Litt.: Foruden de Skrifter, der er
anførte under Afsn. »Litteratur« og
Commedia dell’ arte, kan her nævnes:
Coussemaker, Drames liturgiques du moyen âge
[Paris 1860]; A. d’Ancona, Rappresentazioni
sacre dei secoli
XIV, XV e XVI [Firenze 1872];
Adelaide Ristori, Ricordi [Torino 1887];
E. Rossi, Quarant’anni di vita artistica [3 Bd,
Milano 1887-89]).
(E. G.). E. M-r.

Presse.

Tidspunktet for den italienske Presses
Oprindelse kan ikke med Bestemthed fastslaas,
men henimod Aar 1550 synes der at have
eksisteret Aviser i I. Efter Traditionen skal Venedig
være den italienske By, hvor der først er
udkommet Aviser (kaldet »Foglietti« ell. »Fogli
di Avvisi«), idet den republikanske Regering
fandt det nødvendigt at give regelmæssige
Meddelelser om de Bevægelser, som foretoges
af Tyrkerne, der paa denne Tid under Soliman
indtog en meget truende Holdning. Disse
offentlige Meddelelser var opr. haandskrevne og
vedblev paa fl. St. at være det i lang Tid. Det
første Forsøg med trykte Kundgørelser
gjordes i Firenze, hvor der fra Slutn. af 1597
tryktes ugentlige Kurs- og Markedsnoteringer.
1636 begyndte der at udkomme i samme By en
regelmæssig Avis, og 1641 gav Storhertugen af
Toscana Bogtrykkeren Cecconcelli Privilegium
paa en anden ugentlig Avis, der dog kun
maatte indeholde Meddelelser fra Tyskland.
I Slutn. af 1640 udkom den første Avis i Rom,
udgivet af Giovachino Bellini, og i de nærmest
flg. Aar finder vi trykte Aviser ogsaa i Genua
og Turin. Det varede ikke længe, før
Regeringerne begyndte at øve Censur over Aviserne
og gøre dem til deres lydige Redskaber,
hvilket gav Stødet til en hel Del hemmelige, for
det meste haandskrevne Blade, der lededes af
Tidens politiske Størrelser. Denne Art mere ell.
mindre hemmelige Skr holdt sig meget længe
— saa sent som 1697 kunde Coronelli skrive
om Venedig: »Det er ikke Skik at trykke
Aviser i denne By« —, og de var af den
allerstørste Bet. for den politiske Journalistik i I.
Først ved den franske Revolution traadte de i
Baggrunden for de trykte Aviser. Den
Pressefrihed, der fulgte med Revolutionsbevægelsen,
blev dog af kort Varighed. Napoleon indførte
igen streng Censur, der gjorde det tryggest for
Aviserne at hente deres politiske Stof fra den
officielle Giornale italiano og den halvofficielle
Gazetta di Milano. Da det i den flg.
Reaktionsperiode ligeledes var umuligt frit at drøfte
politiske Spørgsmaal i den offentlige Presse,
tyede man igen til hemmelige Aviser. Største
Parten af disse blev redigerede og trykte i
Udlandet og derpaa indsmuglede i I. I første
Rk. kommer det af Mazzini 1832 grundlagte
Giovine Italia, hvis Program var at forfægte
de Principper, hvor paa det hemmelige Selskab,
hvis Navn Avisen bar, var stiftet. Giovine
Italia
, der bl. sine Medarbejdere talte
Sismondi, Gioberti og Pietro Giannone o. fl.,
udkom i de første Aar i Marseille. Da Mazzini
1834 blev udvist fra Frankrig, blev Avisen i
den flg. Tid hemmelig trykt i Neapel, Pisa o. a.
ital. Byer. Efter Giovine Italia fulgte en hel
Del revolutionære Blade, der tryktes i
Udlandet; bl. disse kan nævnes Italiano (Paris
1836) og Apostolato popolare (London
1840-43). Den Reformbevægelse, der vaktes til Live
i hele I. ved Pius IX’s Tronbestigelse,
medførte ogsaa en mildere Presselovgivning i de
fleste italienske Stater, indtil 1848-Aarets
Storme med eet Slag sprængte de Skranker, som
endnu hindrede Pressens frie Udvikling.
Allerede 15. Decbr 1847 udkom første Nummer af
det af Cavour og Balbo planlagte Blad
Risorgimenlo, der forfægtede en moderat liberal
Politik og Piemont’s Førerskab i
Uafhængighedskampen. Bladet udkom regelmæssig fra 1. Jan.
1848 under Cavour’s Ledelse. De samtidig
grundlagte Blade Concordia (stiftet af Lorenzo
Valerio) og Opinione (stiftet af Giacomo
Durando) var Talsmænd for den samme Politik.
Af andre Aviser fra denne Tid, mærkes den
liberale Gazzetta del popolo, der hurtig naaede
en meget stor Udbredelse (20OO0 Eksemplarer),
og det klerikale Armonia. Ogsaa i Provinserne
fremstod en hel Del Blade, som dog for det
meste førte en ganske kort Tilværelse, og
hvoraf her kun skal nævnes det af Crispi i Mazzini’s
Aand redigerede sicilianske Blad Apostolato

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free