- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
711

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landomraade, mod at den fr. Hær i Løbet af 2 Aar
rømmede Rom. Paven protesterede, men uden
Virkning. 1865 flyttedes Residensen til Firenze.
Endnu stod det venetianske Spørgsmaal
aabent; men der var intet andet at gøre end at
afvente en gunstig Vending af Forholdene i
Europa, som indtraf 1866. Preussen styrede
under Bismarck’s Ledelse mod samme Maal som
I. under Cavour’s, men kom derved i
fjendtligt Forhold til Østerrig. Det var ikke
tvivlsomt, paa hvilken Side I. vilde stille sig i
denne Kamp, og 8. Apr. 1866 sluttedes der en
offensiv Alliance mellem dette og Preussen paa
3 Maaneder. Bismarck provocerede Krigen ved
at foreslaa en Forbundsreform, der i
Virkeligheden var en Krigserklæring mod Østerrig. 20.
Juni erklærede I. Østerrig Krig, og Kongen og
La Marmora gik straks over Mincio og drog
frem mod Adige; men Østerrigerne under
Ærkehertug Albrecht gik dem i Møde og vandt en
afgørende Sejr ved Custozza 24. Juni.
Heldigvis for I. sejrede Preusserne ved Sadowa 3.
Juli, hvilket foranledigede Østerrig til at
tilbyde I. Venedig, for at Albrecht’s Hær kunde
anvendes mod Preussen. Victor Emanuel vilde
dog ikke forraade sin Allierede og fortsatte
Krigen, men uden Held. Ved Øen Lizza
overvandt Admiral Tegetthoff den ital. Flaade
under Persano 20. Juli og tilføjede den et
fuldstændigt Nederlag. Faa Dage efter (26. Juli)
sluttede Preussen og Østerrig en foreløbig Fred
i Nikolsburg, som I. blev nødt til at gaa ind
paa 12. Aug., efter at Garibaldi, der førte et
Friskarekorps paa Hærens venstre Fløj,
forgæves havde søgt at erobre Sydtyrol. 23. Aug.
sluttedes Freden i Prag mellem Østerrig og
Preussen, som 31. Oktbr udvidedes til ogsaa at
gælde I., der fik Venedig afstaaet.

Atter var I. trods Nederlag kommet sit Maal
nærmere; men endnu stod Erhvervelsen af
Rom tilbage, og Finansernes Tilstand var
slettere end nogen Sinde. For at ophjælpe dem
vedtoges, at alle Kirkegodser skulde inddrages,
og Gejstligheden lønnes af Staten. Diskussionen
i Anledning heraf havde oprørt Sindene, og de
mere fremfusende tænkte atter paa at erobre
Rom, der efter Overenskomsten af 1864 var
forladt af Franskmændene. Garibaldi traadte
atter frem og drog med en Hær, der var
samlet af hans Søn Menotti, sejrrig mod Rom; men
paa Pavens Bøn sendte Napoleon sine Tropper
tilbage, og de overvandt Garibaldi ved
Mentana 3. Novbr 1867. Paven, der saa sin timelige
Magt vakle, søgte Erstatning paa det aandelige
Omraade og fik paa et alm. Koncilium i Rom
1870 vedtaget, at Paven var ufejlbar, naar han
ex cathedra forkyndte en dogmatisk ell.
moralsk Læresætning. Paa samme Tid udbrød den
fr.-tyske Krig, som endelig hidførte en Løsning
af det rom. Spørgsmaal. Frankrig erklærede, at
det vendte tilbage til Overenskomsten af 1864,
og trak sine Tropper bort fra Rom, hvor de
havde været siden 1867. I. holdt sig foreløbig
afventende, indtil den fr. Hærs Nederlag kaldte
det til Virksomhed. Faa Dage efter Sedan
opsagde Victor Emanuel Overenskomsten af 1864,
og 8. Septbr rykkede hans Tropper ind i
Kirkestaten og drog frem mod Rom, som efter en
kort Kamp blev erobret 20. Septbr 1870. Efter
at en Folkeafstemning havde udtalt sig for
Kirkestatens Indlemmelse i Kongeriget I., vedtog
en nyvalgt Rigsdag, at Rom skulde være Rigets
Hovedstad, og 2. Juli 1871 holdt Victor Emanuel
sit Indtog. 27. Novbr s. A. aabnedes den første
ital. Rigsdag i den ny Hovedstad.
C. S. C.

1870-98.

Med Roms Indtagelse Septbr 1870 og den
derefter flg. Indlemmelse i Kongeriget I. af
Kirkestatens sidste Trediedel var det store
Maal naaet, som i tvende Menneskealdere mere
ell. mindre klart havde staaet alle ital.
Fædrelands- og Frihedsvenner for Øje, nemlig hele
Folkets Samling til en Enhed under
konstitutionelle Former og uafhængig af fremmede
Magter. Medens tidligere Ønskerne snart havde
indskrænket sig til et Forbund af selvstændige
Stater og snart havde strakt sig til en
republikansk Statsordning, var Opfyldelsen blevet,
som I.’s store Statsmand Cavour Marts 1861
havde fastslaaet Programmet, »Kongeriget I.
og Rom som dets Hovedstad«. Og ikke alene
alle Politikerne havde sluttet sig dertil, men
efterhaanden havde hvert enkelt Landskab
givet det sin Stadfæstelse i den mest moderne
Form, ved alm. Folkeafstemning.

Det vilde nu have været godt for I., om det,
efter lykkelig at have overstaaet Fødselsveerne
ved det ny Riges Dannelse, havde kunnet faa
Ro til uhindret at vokse sig stærkt og vokse sig
sammen samt til at udfolde sine naturlige
Kræfter og oparbejde, hvad der i saa mange
Retninger (Skole-, Samfærdselsvæsen o. l.) var
blevet forsømt af de omstyrtede Regeringer.
Men medens alle Udlandets Magter uden
Tøven bøjede sig for den fuldbragte
Kendsgerning, og de fordrevne Fyrstehuse ingensteds
fandt mindste Tilhold, mødte I. inden for sine
egne Grænser en Modstander, der var
farligere og sejgere, end dets Statsmænd havde
ventet, og som de ikke engang kunde ønske at
fjerne. Og, hvad der var deres største
Skuffelse, denne Modstander (Pavemagten) fandt
fortrinsvis Støtte i det Land, der ellers skulde
synes at staa I. nærmest, og hvorfra det første
Stød var givet til dets Frigørelse. Dette prægede
hele dets indre og ydre Politik i de flg.
Aartier. Ikke alene blev det nødt til at spænde
alle sine Kræfter paa at udvikle sit
Forsvarsvæsen, og derved yderligere forværre sin
finansielle Tilstand, forøge Skattebyrden og
forsømme sin økonomiske Udvikling; men det
maatte ogsaa søge Forbund hos sine tidligere
Fjender, Østerrig og Tyskland, hvorved det
paadrog sig Beskyldningen for politisk
Utaknemlighed.

Efter at Victor Emanuel 31. Decbr 1870
havde gjort et flygtigt Besøg i Rom i
Anledning af Tiberens Oversvømmelse, kom han 23.
Jan. 1871 atter dertil tillige med sin Dronning
og tog Ophold i Kvirinalet. Faa Dage efter
vedtog Senatet Loven om Regeringens Forlæggelse
fra Firenze til Rom, og 1. Juli flyttede
Ministerierne dertil, hvorefter Kongen næste Dag
holdt højtideligt Indtog og endelig 27. Novbr
aabnede Parlamentets første Samling i sin ny
Hovedstad. I de første Aar var dog hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free